Nydanskere: Integration i børnehaven

Grindsted Kommune i Midtjylland er en gennemsnitskommune, når det gælder andelen af nydanskere. Langt fra at være udlændingeghetto. Og langt fra flygtninge-fri dansk velhaver-zone. Men særligt i hovedbyen Grindsted er der nydanske børn nok til, at børnehaverne har solide erfaringer med, hvad der skal til for sikre den bedst mulige integration af nydanskernes børn.

Tusindfryd og Solsikken er de to børnehaver på egnen, som har klart størst andel af tosprogede børn, nemlig mellem en tredjedel og en fjerdedel. Simpelthen fordi den ene børnehave ligger midt i og den anden lige i udkanten af store boligblokke med mange nydanske lejere.

Lige udenfor den store panoramarude i Gitte Isachsens kontor går integrationen fint. En mørk dreng af mellemøstlig baggrund i femårsalderen triller rundt på en cykel med en jævnaldrende dansk dreng på ladet.

Udfordringen for de to børnehaver med flest blandede børn er da også at fortælle forældrene, at det går godt - og at sørge for, at det gør.

"Ellers bliver vi valgt fra af alle slags forældre," fastslår Tusindfryds leder, Gitte Isachsen.

Konkurrencen kommer fra andre kommunale børnehaver med mindre etnisk blanding samt private børnehaver.

De danske forældre oplever, at de nydanske børn tager mere tid. Og at de nydanske forældre også tager tid, fordi de spørger til mange ting omkring børnehaven, som på mange måder er en fremmed institution, som de ikke kender fra deres hjemland og ofte ikke forstår. Og den tid kan være svær at finde i de som regel få minutter, danske forældre har til at hente og bringe deres børn.

Derfor er to børnehaveledere glade for Grindsted Kommunes beslutning om større bevillinger pr. nydansk barn. De ekstra penge kan institutionen bruge på flere pædagogtimer.



Børnehaven giver tryghed. For mange nydanske forældre er børnehaven et vigtigt holdepunkt i det nye, fremmede land. Ikke mindst for de forældre, der lige er ankommet som flygtninge og selv er i gang med mange timers undervisning på sprogskolen, mens deres børn bliver passet i børnehaven.

Målet er at skabe tryghed. For uden trygge forældre ingen trygge børn.

En ekstra tryghed får børnene i form af etnisk blandet personale. Solsikken har fire gange haft nydanske pædagogmedhjælpere, bl.a. irakiske og afghanske kvinder, mens Tusindfryd har haft flere tamilske kvinder i arbejdsprøvning.

"Vi kan se, at det giver de tosprogede børn tryghed, når der er voksne med samme hudfarve, udseende, sprog, stemmeføring og lugt som dem selv," påpeger lederen af Solsikken, Britta Knudsen.

Ofte er børnehaven det vigtigste holdepunkt for de nydanske forældre, igen især for dem der kun har været kort tid i landet. De kommer her på alle hverdage, når de skal hente og bringe deres børn.

"Nydanskere løber ind i misforståelser, og nogle forældre har svært ved at forstå simple beskeder. Eller de overser dem," siger Gitte Isachsen.

Især de nyankomne flygtninge har indlysende sprogproblemer. Og endnu længere tid tager det at lære de kulturelle koder i et nyt land at kende. F.eks. er nydanskere mødt op i børnehaven med reklametryksager, som de ikke forstod. "Hvem sender det her - og hvad vil de mig?"

Gitte Isachsen:

"Den slags tager vi danskere jo anderledes afslappet. Så vi siger: "smid det bare ud, med mindre der er noget, du ka' li'- og har råd til at købe!""

Nogle gange hjælper pædagogerne i børnehaven med at læse breve fra kommune og sygehus, breve som indimellem er svære at forstå for selv indfødte danskere.

Dansk er simpelthen svært for mange nydanskere, ikke mindst myndighedsdansk. Gitte Isachsen husker flere tilfælde, hvor forældrene ikke havde forstået breve med ellers alvorligt indhold fra et sygehus.

"Nogle gange prioriterer vi at sende en medarbejder med en familie, der f.eks. skal til læge eller sygehus," siger hun.



Børn vant til service. Som pædagoger har de bemærket markante forskelle i nydanske og danske forældres måde at opdrage deres børn på. Danske småbørn lægger ud med at have ret stramme rammer, men får mere og mere frihed efterhånden, indtil de som voksne har opnået noget nær total frihed fra deres forældre.

De nydanske børn lov at være børn længere, mens der senere strammes op, både som teenager og som voksen - hvilket giver problemer med nydanske teenagere. Det gælder især pigerne, når de oplever, at de ikke har den samme frihed som deres danske veninder.

I børnehaven betyder det, at nogle nydanske forældre møder op med små prinser og prinsesser, som de har svært ved at styre derhjemme, som måske har sprunget dagplejen over og som for nogles vedkommende er bagefter de jævnaldrende kammerater sprogligt, fordi forældrene endnu ikke selv har lært et dansk med de nødvendige nuancer.

Nydanskerne vil kun deres børn det bedste. Med Gitte Isachsens ord "pisker forældrene rundt for at hjælpe deres børn". Det betyder så også, at når børnene kommer i børnehaven, sidder de f.eks. og venter på at få serveret ved måltiderne i stedet for at hjælpe til med borddækningen. Men det lærer de, forsikrer de to børnehaveledere.

At netop maden kan give kulturelle problemer er velkendt. Muslimerne spiser ikke svinekød, og derfor spørger de små nydanskere ofte pædagogen: "må jeg få det?"

"Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi kender til og respekterer deres kultur," fastslår Britta Knudsen.



Blandede børn. Forældrene - både nydanske og danske - kan også reagere negativt på den efter lokale forhold store andel nydanske børn i børnehaven. Det er sket to gange på Solsikken.

"Den ene gang drejede det sig om et par danske forældre, som ikke var glade for de tosprogede børn i vores børnehave. Deres barn talte kritisk om de nydanske børn, og det var helt tydeligt, at det talte voksensprog og gav forældrenes holdninger videre," siger Britta Knudsen.

Det andet tilfælde var med en nydansk mor, som gerne ville have sin datter til at blande sig mere med de danske børn og åbent sagde til sit barn:

"Du skal ikke lege med dem (de andre nydanske børn). Leg med de danske børn!

I det tilfælde lod pigen simpelthen være at lytte til sin mor og legede videre, som det passede hende."

På ét, meget kontroversielt punkt ville Gitte Isachsen ønske, at de nydanske forældre ville lytte. Nemlig når det gælder skolestarten. Her råder børnehaven nogle gange både danske og nydanske forældre til at vente et år med at sende børnene i børnehaveklasse, fordi denne ikke længere er en legeklasse, men en forberedelse til skolen med langt skrappere krav til læring og børnenes koncentration end tidligere. Hos Tusindfryd er det fire af de 12 ældste børn, som har udskudt skolestarten og tager et år mere i børnehaven, og hos Solsikkens ene afdeling er det to af otte.

"Når vi foreslår sen skolestart, har vi nemmere ved at komme i dialog med de danske forældre end med de nydanske, der simpelthen ikke forstår os. De lægger megen vægt på boglig læring og vil have barnet i gang tidligst muligt. Men det kan give barnet nederlag senere, hvis det alligevel får svært ved at følge med og måske må gå børnehaveklassen om og dermed give slip på kammeraterne," påpeger Gitte Isachsen.

Generelt er de to ledere dog glade for at arbejde i børnehaver med mange nydanske børn.

"Og hvis man som dansker gerne vil vide noget om nydanskerne, skal man bare spørge. Vi har aldrig fået nej, og vi får utroligt mange ting at vide," fastslår Gitte Isachsen.

Oprindeligt havde Grindsted Kommune en politik om, at højst hver tiende barn i enhver børnehave måtte være nydansker. Efter en lovændring kunne kommunen ikke længere fastholde denne politik, og kvoten er da også for længst overskredet i de børnehaver, som passer børnene i kvartererne med mange nydanskere. Begge ledere finder det fuldt forsvarligt med deres egne andele, hvor hvert tredje-fjerde barn er nydansker. Men der går en grænse et sted. Ingen af dem kan sætte procenter på. Men Gitte Isachsen sætter ord på:

"Grænsen går der, hvor der bliver for få danske børn til at løfte dansk kultur."



Ekstra penge til nydanske børn

Grindsted Kommune har givet en ekstra bevilling på 350.000 kr. pr. år, som fordeles til kommunens institutioner efter, hvor mange nydanske børn, den enkelte børnehave har.

Tosprogede børn undervises af sproglærere fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR, og børnene får individuel sprogstimulering, i gennemsnit to gange pr. uge pr. barn. Det drejer sig om 37 børn, der undervises 20-45 min. pr. gang. Hver tredje måned evalueres, om barnet har brug for mere. De fleste får sprogstimulering min. et år.

Derudover er der en fælles sprogskole for alle kommunens tosprogede børnehavebørn det sidste år før børnehaveklassen. Det drejer sig om tre formiddage pr. uge, og der er Otte børn i klassen.

Endelig er der til daglig almindelig sprogstimulering af både danske og nydanske børn af pædagogerne i børnehaverne.



Tusindfryd og Solsikken

Tusindfryd og Solsikken er børnehaver og ligger i Grindsted. Tusindfryd er placeret i Tingparken, som er domineret af etagebyggeri (lejligheder). Her er 104 børn fordelt på to institutioner, den ene en integreret institution med vuggestue, den anden en ren børnehave.

Børnehaven har p.t. 33 børn, heraf 10 tosprogede.

Solsikken ligger i Fynsgade, også nærmeste nabo til etagebyggeri med lejligheder. Børnehaven er normeret til 46 børn, men har p.t. 53, heraf 13 tosprogede.