Ny struktur: Formændene sat af på sidste stigning

Den opmærksomme læser vil i det indstik om ny BUPL-struktur, som følger med næste uges udgave af Børn&Unge, bemærke, at noget ser anderledes ud. Hvor det af et tidligere indstik om samme emne fremgik, at hovedbestyrelsen anbefalede et forslag om fagforeningsformændene som fødte medlemmer af hovedbestyrelsen, mener den nu, at de - fortsat - ikke skal kunne vælges til hovedbestyrelsen. Overhovedet.

Forklaringen på denne 180 graders kursændring er, at det flertal for forslaget, som manifesterede sig på hovedbestyrelsesmødet 8. december sidste år, var forvandlet til et mindretal, da hovedbestyrelsen 25. januar igen forholdt sig til forslaget.

Normalt skulle det indebære, at forslaget ikke ville komme til behandling på den ekstraordinære kongres 30. marts, hvor den nye struktur for BUPL er til behandling. Når det alligevel er på dagsordenen, skyldes det, at BUPL Ribe Amt og BUPL Vejle Amt har besluttet at opretholde forslaget.

Allerede inden hovedbestyrelsens kovending så forslaget ud til at få svær en gang på jord. Af to grunde. Dels fordi det oprindelige flertal for det i hovedbestyrelsen var så snævert som 22 mod 18, dels fordi forslaget på den ekstraordinære kongres skal samle et kvalificeret flertal på 2/3 for at blive vedtaget.

Nu da hovedbestyrelsen med stemmetallene 22 mod 17 i stedet indstiller forslaget til forkastelse, ser det endnu sværere ud. Ja, i realiteten nok nærmest umuligt



BUPL-specialitet. Formændenes udelukkelse fra hovedbestyrelsen er en BUPL-specialitet, der er lige så gammel som BUPL selv. Ingen anden betydende organisation i fagbevægelsen har en tilsvarende regel.

Hovedkasserer Henning Pedersen, der er en af hovedarkitekterne bag forarbejderne til ny geografisk og politisk struktur i BUPL, er ikke meget for at begive sig ind i en tolkning af, hvad det var, der fik hovedbestyrelsesflertallet til at svinge fra ja til nej i løbet af et par måneder.

"Ærlig talt, jeg ved det ikke. Men måske har det at gøre med, at vi i forretningsudvalget i perioden mellem de to behandlinger tilføjede et forslag om, at fagforeningernes næstformænd skulle være personlige suppleanter for formændene. Det anså vi for en logisk konsekvens, når nu formålet med at have formændene siddende i hovedbestyrelsen er at sikre sammenhæng mellem de lokale ledelser og den samlede landsledelse. Men jeg har hørt, at nogen i den anledning har følt sig bekræftet i, at hele projektet i virkeligheden handler om at få koncentreret magten på færre personer," fortæller Henning Pedersen.

Hvis forslaget om at give formændene adgang til hovedbestyrelsen falder, vil det være tredje gang, det sker.

"Jeg tager den vedholdende modstand som udtryk for, at den generation af tillidsfolk, som er vokset op med BUPL, holder fast i nogle principper. Det handler for dem om at få spredt magten for dermed også at sikre, at der er mange bærere af BUPL's politik og kultur. Jeg har i øvrigt bemærket mig, at den samme holdning genfindes i den helt unge generation af tillidsfolk."

Det forhold, at endnu flere end ellers af de nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer stod til at ryge ud, hvis halvdelen af pladserne i en i øvrigt slanket hovedbestyrelse skulle gå til fagforeningsformændene, kan efter Henning Pedersens mening ikke bruges som forklaring. I hvert fald ikke på holdningsskiftet.

"Den sammenhæng kendte medlemmerne af hovedbestyrelsen allerede i december, da flertallet af dem stemte for at lukke fagforeningsformændene ind," påpeger Henning Pedersen.



Fra ja til nej. Margit Dam fra BUPL Afdeling 5, der som den eneste i hovedbestyrelsen åbent vedgik, at hun havde skiftet standpunkt fra ja til nej, siger til Børn&Unge.

"Når jeg i december stemte ja, var det, fordi jeg syntes, at der var ved at udvikle sig to parallelle fora: hovedbestyrelsen og de såkaldte formandsmøder, hvor formandsmøderne i realiteten bestemte lige så meget som hovedbestyrelsen. Det syntes jeg dengang var en uholdbar situation, og det synes jeg for så vidt stadig. Efter i den mellemliggende periode at have overvejet sagen endnu engang, vendte jeg tilbage til det synspunkt, som jeg faktisk altid har haft, nemlig, at det er et sundt med en høj grad af magtspredning. Der skal, ikke mindst af hensyn til de nye, unge tillidsfolk, være nogle poster at stræbe efter, som giver indflydelse. Derfor endte jeg med at skifte standpunkt. Og fortælle om det, fordi jeg synes, det ville dumt at gå og putte med det, indtil vi kommer til kongressen."





Kampvalg eller kåring



Medlemmerne af BUPL's forbundsledelse - forretningsudvalget - befinder sig forud for den ekstraordinære kongres 30. marts i en speciel situation. De ved ikke på forhånd, om de skal på valg eller ej

Et snævert flertal i hovedbestyrelsen på 21 mod 19 ønsker antallet af forretningsudvalgsmedlemmer nedsat fra syv til fem. Vedtages forslaget, skal de delegerede på den ekstraordinære kongres stemme om, hvem de vil have til at sidde i forretningsudvalget.

Da forbundsformand Birgit Elgaard, forbundsnæstformand Lis Pedersen, hovedkasserer Henning Pedersen og de faglige sekretærer Allan Baumann, Birgitte Conradsen og Kitte Adler-Nissen alle har tilkendegivet, at de gerne fortsætter i forretningsudvalget, vil der nemlig som minimum være seks kandidater til kun fem pladser.

Falder forslaget om et mindre FU, hvad det gør, hvis ikke 2/3 del af de afgivne stemmer er for det, skal de seks nuværende medlemmer af forretningsudvalg derimod ikke have deres mandater prøvet.

De fortsætter i så fald på deres poster valgperioden ud. Det vil sige indtil den ordinære kongres i december.

Dermed ikke være sagt, at det ikke kan komme til et kampvalg på den ekstraordinære kongres. Sagen er nemlig den, at der skal findes en afløser for John Langford, som for nylig trådte ud af forretningsudvalget. Han er i stedet rykket til en stilling som konsulent hos BUPL Frederiksborg Amt, den fagforening, han var formand for, indtil han i november 2002 blev valgt til forretningsudvalget som faglig sekretær.

Hvorvidt valghandlingen får form af et kampvalg eller ej vil selvsagt afhænge af, om der melder sig mere end én kandidat til den ledige plads efter John Langford.

Børn&Unge har forhørt sig i "miljøet", men er i skrivende stund endnu ikke stødt på potentielle kandidater.