Ny praksis ved Erstatningsnævnet. Voldsramte pædagoger skal politianmelde børn

Hvis et barn sparker, slår, truer med kniv eller på anden måde udøver forsætlig vold mod en pædagog, skal pædagogen fremover politianmelde barnet inden for 72 timer. Det er konsekvensen af en ny og strammere praksis ved Erstatningsnævnet, der træffer afgørelser om erstatning til ofre for forbrydelser for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

I mange år har det ellers været gængs praksis ved Erstatningsnævnet, at pædagoger og andre omsorgsarbejdere kunne få dispensation fra offererstatningslovens krav om politianmeldelse.

Dispensationen blev givet ud fra pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der for pædagogers vedkommende har handlet om at sikre tilliden mellem barn og pædagog samt et fortsat godt samarbejde med barnets forældre.

Men nu strammer Erstatningsnævnet op på sin praksis og erklærer i sin seneste årsberetning, at der ikke længere uden videre gives dispensationer – alle skal politianmelde for at kunne få erstatning.



Nødvendig undersøgelse. Stramningen sker, fordi Erstatnings­nævnet får et stigende antal henvendelser fra pleje- og omsorgspersonale, der ønsker erstatning for skader, som er opstået efter skub og slag fra de børn eller patienter, som de passer og plejer. Uden en politimæssig undersøgelse ser nævnet sig ikke i stand til at afklare, om den skadelidte er berettiget til erstatning, skriver nævnet selv i Årsberetningen for 2014.

Men den holder ikke, mener Lars Søgaard, faglig sekretær i BUPL og forretningsudvalgsmedlem med ansvar for arbejdsmiljøet.

»De nødvendige oplysninger findes allerede i arbejdsskadesagen. I forbindelse med en anmeldelse af en arbejdsskade er der afgivet forklaringer af hændelsesforløbet, og vidner er blevet hørt. Der behøver ikke at ligge en politisag på barnet, der alligevel ofte vil være for ung til at blive retsforfulgt,« siger Lars Søgaard.

Han mener, at en politianmeldelse vil gøre langt mere skade end gavn.

»Relationsarbejdet er en hjørnesten i det pædagogiske arbejde, og det bygger på tillid. Uden en tillidsfuld relation kan man som pædagog ingenting med barnet eller den unge, og med en politianmeldelse risikerer man at sætte tillidsforholdet over styr. Barnet og familien vil opleve pædagogen som en myndighedsperson. Især hos de børn, som kan have tendens til at reagere med vold, kan pædagogen få meget svært ved at genskabe den vigtige tillid,« siger Lars Søgaard.



Ønsker lovændring. Pædagoger er allerede begyndt at ringe til BUPL’s jurister for at høre, om de virkelig skal politianmelde for eksempel en 8-årig, der har givet en ansat en knytnæve i ansigtet. I en debat på Facebook er ’vanvittigt’, ’langt ude’ og ’dybt godnat’ nogle af de ord og vendinger, som pædagoger bruger om det skærpede krav om politi­anmeldelse.

BUPL er helt i tråd med med­lemmerne: Lars Søgaard kalder kravet ’tåbeligt’ og ændringen af praksis ’uigennemtænkt’. Alligevel anbefaler BUPL alle pædagoger, tillidsrepræsentanter og ledere at sikre, at pædagoger, der er udsat for vold, ikke alene anmelder volden til Arbejdsskadestyrelsen, men også straks til politiet.

»Så længe en politianmeldelse er et krav for at få erstatning, er man nødt til at politianmelde børnene. Men vi vil samtidig arbejde hårdt for at få lovgivningen ændret, så kravet om politianmeldelse helt fjernes for omsorgspersonale,« siger Lars Søgaard, der får opbakning fra BUPL’s lederformand, Sanne Lorentzen.

Hun opfordrer lederne til at tage ansvar for, at anmeldelserne sker, og peger samtidig på ledernes vigtige kommunikationsopgave.

»De må sikre, at kravet om politianmeldelser kommunikeres ud til for­ældrene,« siger hun og opfordrer til at inddrage forældrebestyrelserne og forvaltningerne i oplysningsarbejdet.

Det er en god idé, siger formanden for forældreorganisationen FOLA, Dorthe Boe Danbjørg.

»Forældrebestyrelserne kan fint melde det ud, for det virker voldsomt og utrygt, at de pædagoger, der passer vores børn kan politianmelde dem. Men forældre vil nok have forståelse for det,« mener hun.

BUPL vil sammen med forældreorganisationerne og en række fagforeninger for omsorgsarbejdere forsøge at påvirke Christiansborg­politikerne til at ændre loven, når Folketinget åbner i efteråret.



Vidste du at ...

I 2014 afsluttede BUPL 367 arbejdsskadesager. I 29 af sagerne var arbejdsskaden opstået som følge af fysisk vold fra børn og unge. 15 sager handlede om trusler om vold.