Ny minister. Inklusionen fungerer ikke

Ny regering, nyt ministerium, ny minister. De 0-6-årige er igen blevet forenet med de øvrige børn i et børne- og undervisningsministerium. Men der er ikke udsigt til store omvæltninger for 0-18-års-området, som har fået en ny minister i kunsthistorikeren Ellen Trane Nørby (V).

Bedre sammenhæng, mere frihed og bedre respekt for forskellige faggruppers kompetencer er de tre kodeord, som Ellen Trane Nørby selv hæfter på sin overordnede vision for børne- og ungeområdet.

»Jeg har stor respekt for, at man kan gøre tingene på forskellige måder. Der skal være mere plads til, at man kan skabe individuelle ­løsninger lokalt,« siger Ellen Trane Nørby.

Respekten for de forskellige faggruppers kompetencer skal især hjælpe folkeskolereformen på vej.

»Jeg tror ikke, vi får en helhedsskole og en folkeskolereform til at fungere, hvis ikke pædagogerne kommer lidt mere på banen de steder, hvor de ikke får lov til at spille en rolle i dag,« siger Ellen Trane Nørby.



Inklusion fungerer ikke. Regeringen har bebudet et eftersyn af inklusionen i folkeskolen, og det er der god grund til.

»Inklusionen fungerer grundlæggende ikke de fleste steder. Der er nogle steder, den fungerer, fordi kommunerne de steder har været ekstremt opmærksomme på den opgave, de påtager sig,« siger minis­teren og fremhæver Herning og Aabenraa som to kommuner, der har løftet opgaven godt ved henholdsvis at uddanne personalet til opgaven og sikre, at der følger penge med, når et barn kommer i en normalklasse.

Venstre synes grundlæggende, at tanken om, at flere børn skal inkluderes i normaltilbuddene, er rigtig, siger Ellen Trane Nørby.

»Vi synes bare, det er gået for hurtigt, og vi er måske også nogle steder gået for langt. Der sidder børn med svære diagnoser, som har behov for så mange særlige tilbud, at det ender med at gå ud over dem, deres forældre og resten af klassen. Det er vi nødt til at være ærlige om, for ellers tror jeg, problemet bare vokser sig endnu større.«



Ro om skolen. Men bortset fra det bebudede eftersyn af inklusionen ønsker Ellen Trane Nørby først og fremmest ro om folkeskolen.

»Det skylder vi lærere, elever, ­ledere og forældre. Vi skal ikke blive ved med at lave om og lave om, for så er der bolde i luften hele tiden. Nu har vi lavet en reform, og den skal have lov til at fungere. Men der kan være nogle sten, der trykker så meget i skoen, at vi er nødt til at håndtere dem her og nu,« siger hun. Udover inklusionen nævner hun den daglige bevægelse, den understøttende undervisning og lektiecaféerne som noget, der kan være behov for at kigge på.



Plads til fritid. For Ellen Trane Nørby er det vigtigt, at der er en balance mellem voksendrevet undervisning og børneliv.

»Der skal være plads til børneliv og fritid, og jeg mener også, at den grundlæggende er der med folkeskolereformen. Men jeg kan godt se nogle kommuner, hvor skoledagene simpelthen er blevet så lange, at jeg godt forstår, hvorfor forældrene begynder at spørge til, hvor fritiden skal være,« siger hun.

Men igen er det noget, man må tage op lokalt, påpeger hun.

»For hvis man gerne vil have friheden ude lokalt, så må man også påtage sig ansvaret for at løse problemerne lokalt. Vi kan ikke sidde her og diktere skemaer for enkelte skoler rundt i landet, men jeg er sikker på, at hvis forældrene engagerer sig mere omkring deres skolebestyrelse og deres kommunale skolepolitik, så kan de få indflydelse.«



Trygge rammer. Hun glæder sig over, at hele 0-18-årsområdet igen er samlet i ét ministerium. Det skaber et mere helhedsorienteret ministerium og kan også give bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skoler, forventer hun.

»Men når det handler om daginstitutioner har de også et eget formål, nemlig at sikre nogle trygge rammer om børnene, mens de er helt små, at sikre en socialisering. Vi har nogle stærke institutioner og nogle veluddannede pædagoger. Det er med til at skabe en tryghed for forældrene om, at man godt kan gå på arbejde og koncentrere sig om sit arbejde, fordi ens unger har det godt. Det er hele forudsætningen for, at vi kan have et ligestillingssamfund, hvor mand og kvinde har et job,« siger hun.

Ellen Trane Nørby har siden maj haft et personligt kendskab til daginstitutionerne, for der begyndte hendes etårige datter nemlig at gå i institution. Ministeren er imponeret over pædagogerne, som hun kalder ’seje og dygtige’. Men som forælder har det været slående, hvor vigtigt det har været for hende, at datteren kan afleveres med en god fornemmelse i maven.

»De fysiske rammer skal selvfølgelig være til stede, men der er ingen tvivl om, at pædagogerne spiller den absolut største rolle i forhold til, at man afleverer sine børn og føler en tryghed ved, at de tilbringer deres dagstimer der, mens man selv er på arbejde.«



Minimumsnormeringer. Daginstitutioner holder ofte for, når kommunerne skal spare penge. Det har ramt normeringerne i en grad, så BUPL nu kæmper for minimumsnormeringer for at sikre kvaliteten. Det gør Ellen Trane Nørby ikke.

»Jeg forstår godt hensigten, men jeg går bare ikke ind for firkantede løsninger,« siger hun.

Det er kommunernes ansvar at sikre og prioritere området, understreger hun.

»Men at vi ikke er enige om ­mini­mums­normeringer, er ikke det samme som, at vi ikke kan blive enige om en lang række andre ting,« tilføjer hun.



Ellen Trane Nørby (V)

Minister for Børn, Unge og Ligestilling.

35 år.

Bosat i Sønderborg.

Cand. mag i kunsthistorie med sidefag i statskundskab.

Har siddet i Folketinget siden 2005.

Har blandt andet været kultur-, medie-, social-, ligestillings- og politisk ordfører for Venstre.