Ny metode på specialområdet. Mia hjælper Mathilde ind i samtalen

På bordet ligger nyprintede maleark med mandala-mønstre, og 27-årige Mathilde Faber Bendtsen har selv medbragt tuscher i stærke farver. Systematisk maler hun felterne i mønsteret orange eller lilla, og rammen bliver blå. Hun kigger kun sjældent op og fortsætter koncentreret sin farvelægning, når hun bliver tiltalt.

»Vil du fortælle, hvorfor du har tuscher og papir med ved bordet i dag,« spørger Mathildes pædagog Mia Eversby fra det københavnske specialtilbud LAVUK – et fritidstilbud for personer med forskellige former for funktionsnedsættelser – og Mathilde kommer der, fordi hun har autisme.

»Så bliver jeg mere rolig og kan bedre koncentrere mig om spørgsmålene,« svarer hun.

Mathilde har selv har været med til at formulere spørgsmålene, som Mia har skrevet ned på nogle kort og nu læser op.

»Hvorfor bruger vi spørgsmålskort?« spørger Mia.

»Så ved vi, hvad det er for nogle emner, vi skal snakke om,« siger Mathilde.

»Hvorfor er det vigtigt, at det er jer unge, der selv formulerer spørgsmålene?«.

»Fordi det er os, det handler om, og fordi det er vores liv,« siger Mathilde.

Metoden, som Mia og Mathilde her demonstrerer en bid af for Børn&Unge, har de begge været med til at udvikle. LAVUK har netop udgivet bogen ’Dialogmetoden’. Kernen er en iscenesat samtale, hvor det pædagogiske personale med enkle redskaber hjælper deltagerne til i trygge rammer at tale sammen om på forhånd aftalte emner.

»Det handler om at give de unge deres egen stemme i deres eget samtalerum, hvor hverken jeg som pædagog eller andre definerer deres virkelighed for dem,« siger Mia Eversby.



IKKE LIGE TIL. Emnerne kan være alt fra venskab, at flytte hjemmefra, at være anderledes, kærester, utroskab og andre vigtige temaer i de unges liv, og hovedformålet er, at de unge får mulighed for at vise, hvem de er, igennem samtaler.

Noget, som ikke er ligetil, fortæller Mia Eversby.

»Bare det at træde ind i en samtale kan være meget udfordrende for unge med en funktionsnedsættelse. Tit ved man ikke på forhånd, hvor man ender. Pludselig kan nogle bruge humor, eller samtalen kan helt skifte retning, og det kan opleves meget kaotisk. For de her unge er det meget vigtigt, at det er tydeligt, hvad man taler om, og hvordan man gør det,« siger Mia Eversby.

Som pædagog er det Mias opgave at sikre, at samtalen følger den ramme, som de unge har forberedt sig på. Hun søger for, at der er tegnegrej, perler, Plus Plus -brikker, Lego eller andet, som de unge hver især er trygge ved at sidde med under samtalen, og hun sikrer, at der ikke sker andet end det, de unge har forberedt sig på.

Dialogmetoden er blevet så populær i Borgercenter Handicap i Københavns Kommune, at de unge fra LAVUK nu også demonstrerer for pårørendegrupper eller andre fagfolk på området, hvordan de bruger metoden. På sådanne møder må andre ikke stille spørgsmål.

Børn&Unges spørgsmål har Mathilde og Mia fået forud for interviewet, men Mathilde er ikke forberedt, da fotografen beder hende kigge op i kameraet.

»Jo, det har jeg prøvet før,« svarer hun Mia, som spørger, om det er okay.

»Med metoden får de unge prøvet sig selv af i en tryg ramme, og det giver dem også mod på at kaste sig ud i samspillet i andre situationer,« siger Mia Eversby.