Ny forskning. Koncepter uden bund i praksis dør

Koncepter, teorier, metoder og færdige forløb. Knap er det ene færdigstrikkede kompetenceudviklingsforløb færdigt, før det næste sættes i gang – ofte besluttet af ivrige kommunalpolitikere. Men sjældent med bund i pædagogers og læreres udfordringer. Derfor bliver de nye koncepter og teorier ofte sat på hylden og aldrig foldet ud. Det er en af de observationer, som Micki Sunesen har foretaget under arbejdet med sin ph.d. (se 'Om forskningen').

»Professionelle arbejder kun med det faglige indhold af et forløb, så længe de skal. De stopper ofte, så snart projektperioden udløber,« siger Micki Sunesen, chef for forskning, pædagogik og læring i konsulenthuset Axept.

»Deltagerne beskriver det som en fordampningsproces. Den viden, de tilegner sig, fordamper, fordi den ikke bliver fastholdt i hverdagen, hvor de ikke har tilstrækkelig mulighed for at anvende det faglige indhold til at løse de problemer, de oplever,« forklarer Micki Sunesen.

Under forskningsarbejdet interviewede han cirka 100 pædagoger og lærere om deres læringsudbytte.

»Mange havde stort set glemt terminologien, ordene og begreberne fra undervisningen,« fortæller han.



Forhindrer læring. Micki Sunesen mener ikke, at koncepter, teorier eller metoder udelukkende er dårlige, men han kritiserer implementeringen.

»Der, hvor filmen knækker, er ikke, når pædagoger og lærere beslutter sig for at gøre brug af en metode, men når politikere beslutter at rulle koncepter ud over alle professionelle i hele kommunen. Det er en underlig forståelse af, hvordan professionelle lærer, og det er en stensikker måde at forhindre, at nogen lærer noget. Det samlede arbejde bliver en fiasko, fordi de professionelle bliver tvunget til at deltage i noget, som fratager dem et professionelt handlerum og ikke giver mening i forhold til deres praksis og behov,« konstater Micki Sunesen.

Den konklusion er på linje med BUPL’s erfaringer og holdninger, fortæller faglig sekretær og hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen.

»Det falder i hak med den øvrige forskning på området, der siger, at koncepter og metoder, som kommer fra oven, uden at pædagogerne bliver inddraget, ikke dur,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, som møder samme oplevelse hos medlemmerne.

»Det er at gøre grin med den pædagogiske faglighed med alt det konceptindkøb, for dermed siger man jo også, at pædagoger aldrig har arbejdet efter metoder, og det passer ikke. Pædagoger er bare gode til at bruge dem ud fra de behov, børnene har, den fysiske virkelighed, og hvem de er som personalegruppe,« konstaterer han.

Hvis en kommune eller institution vil gøre brug af en teori, model eller metode, skal man overveje og drøfte det grundigt, anbefaler Micki Sunesen.

»Jeg efterlyser dialoger, hvor de professionelles erfaringer bliver taget alvorligt. I stedet for at tage udgangspunkt i tal og grafer bør man spørge: Hvilke udfordringer og krav oplever vi på daglig basis at komme til kort overfor? Hvilken viden er vi nødt til at tilegne os? Er der noget, vi har brug for at blive bedre til at gøre? Meningsfuld kompetenceudvikling er, når de kompetencer, som fagfolk skal lære, matcher deres udfordringer og krav – og ikke handler om, at alle udfordringer skal håndteres med en bestemt metode.«



Om forskningen

For at undersøge, hvordan ny læring bedst implementeres i hverdagen, udviklede Micki Sunesen et kompetenceudviklingsforløb i Medieret Læring. Forløbet blev afprøvet med fem undervisningsdage i løbet af et halvt år på 600 pædagogiske personaler og 94 ledere i 84 institutioner, heriblandt alle pædagoger og medhjælpere i Hedensted Kommune. Ph.d.-afhandlingen ’Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel’ blev skrevet på DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse i perioden 2013-2016.