Ny familieminister - find lige dig selv

Carina Christensen har fået et rigtigt "smil-til-fotografen"-smil, bemærker fotografen, da Børn&Unge midt i januar møder Danmarks nye familie- og forbrugerminister. Fotografen beder Carina Christensen om "lige at finde sig selv", som hun siger.

"Det er ikke så nemt. Jeg har smilet meget de sidste fire uger," siger Carina Christensen, der den 15. december 2006 satte sig i ministerstolen, efter at partifællen Lars Barfoed havde overophedet den.

En kæde af kødskandaler og Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriets forvaltning af fødevarekontrollen førte til afskedigelse af forgængeren og gav ham blandt andre kaldenavnet "kødhoved".

Til Carina Christensen klæber ikke andet end tvivlsomme beretninger fra gymnasietidens blå bog, kedeligt kønsstereotype udsagn som "køn" og "lyshåret", samt beskrivelser af politikeren som "temmelig usynlig", "ubemærket" og "ukendt", men også "dygtig", "fair", "kompetent", "gæv" og "jordnær", hvis man spørger nærmere samarbejdspartnere i politikerkredse.

Usynlig er da også et ord, man kan bruge om familiepolitikken, efter at Carina Christensen er tiltrådt. Hun har de første par måneder været travlt optaget af at bringe orden i Lars Barfoeds fødevaresager, og hun har ikke bare haft svært ved at finde sit smil, men, som formiddagsavisen B.T. skriver den 6. januar 2007, er også familiepolitikken blevet væk. I medierne har den nye familieminister kun fremsat et enkelt nævneværdigt forslag om længere åbningstider i daginstitutionerne.

Og det er ellers ikke, fordi der mangler opgaver på familieområdet at tage fat på: Efterårets strejker over forholdene i daginstitutioner landet over skriger på at blive taget alvorligt. Aktuelt er der forhandlinger om regeringens kvalitetsreform, som også indebærer bedre kvalitet i daginstitutioner. Og en ny lov om dagtilbud skal fremsættes i folketinget i løbet af foråret og forventes at træde i kraft 1. juni 2007.



Holdningsministerium. Carina Christensen ved godt, at næste opgave bliver at træde i karakter på familieområdet. Hun har tidligere været de konservatives fødevarerordfører, men på familieområdet har hun tidligere kun beskæftiget sig med skole- og fritidsområdet, idet hun var de konservatives uddannelsesordfører. Med daginstitutionsområdet har hun som sådan ingen erfaring og må antages at være ringere kvalificeret end forgængeren Lars Barfoed, som udtalte, at hans bedste kvalifikation som familieminister var, at han er far til tre børn (Børn&Unge, nr. 15/2005). Carina Christensen er 34 år og har endnu ingen børn.

Til gengæld er hun bosat i barndomsbyen Strib ved Middelfart, hvor hun bor i villa med sin kæreste og deres hund, og som hun selv siger, står hun i en situation, hvor hun i første omgang "har valgt karrierevejen". Men der kommer et tidspunkt, hvor hun skal have sit arbejdsliv som politiker til at passe sammen med et liv som mor. Hun lægger ikke skjul på, at hendes eget familiemæssige ståsted vil præge hendes familiepolitik, og hun har selv kaldt sig "de unge familiers minister".

"Der har været meget fokus på: "Nu har du jo ikke nogen børn selv, kan du så være de unge familiers minister?" Jeg vil gerne sige, jeg er alle familiers minister, men det er jo klart, at når man kommer ind i sådan et holdningsministerium, som det her er, så tager man en meget personlig indfaldsvinkel," siger Carina Christensen og beskriver sig selv:

"Jeg er den her type, der har læst på universitetet i mange år, og så bliver man omkring 30, når man er færdig. Skal man så bruge sin uddannelse og gå direkte på arbejdsmarkedet, eller skal man vælge at få børn? Jeg valgte at gå karrierevejen, og mine veninder valgte at få børn med det samme," siger Carina Christensen, der er meget optaget af, at begge livsvalg skal være mulige.

"De, der har fået børn tidligt, synes, det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen og gøre karriere. De konkurrerer jo med andre, der har nyere og derfor måske lidt mere interessante uddannelser. Og hvis de er lidt over 30, har fået det første barn eller lige er blevet gift, så bliver de overhovedet ikke kaldt til jobsamtale. Jeg er så en af dem, der er hoppet på arbejdsmarkedet, og jeg synes, det er svært at kombinere det at have en karriere med det at sætte børn i verden," siger Carina Christensen, der som familieminister gerne vil bidrage til at gøre det nemmere for især unge familier at kombinere karrieren og familielivet på en "ordentlig, anstændig og ansvarlig måde", som hun siger.



Pædagoger er fundamentet. For at sikre at de unge forældre både har kvalitetstid med børnene og samtidig kan gøre karriere, har Carina Christensen - og arbejdsmarkedet for den sags skyld - brug for gode daginstitutioner, hvor forældrene er trygge ved at aflevere deres børn.

Carina Christensen har selv i medierne foreslået forlængede åbningstider. Såkaldte familiefleksordninger eller modulordninger er hun heller ikke afvisende overfor.

"Det med at have 10 minutters gang til sit arbejde er i dag de færreste forundt. Mange har måske en times transport hver vej, og har man et karrierejob, er der nogle gange behov for, at man arbejder over. Så er man nødt til at have garanti for, at nogen kigger efter barnet til for eksempel klokken 19," siger Carina Christensen og bedyrer, at noget af det, fremtidens daginstitutioner især skal udvise, er fleksibilitet.

Et fleksibelt pasningssystem skal pædagogerne hjælpe til med at fremskaffe.

"Vi kan jo ikke være familiernes ministerium, hvis ikke pædagogerne hjælper os med at skabe gode rammer for børnefamilierne. Uden dygtige og glade pædagoger er familierne ikke trygge ved at aflevere deres børn i daginstitutionerne," siger hun og kalder gode daginstitutioner og dygtige, glade pædagoger "fundamentet for det hele".

"Gode daginstitutioner er også fundamentet for erhvervslivet. Arbejdspladserne har ikke trygge medarbejdere, der kan koncentrere sig om arbejdet, hvis man ikke har pædagoger, som man ved har styr på det," siger Carina Christensen, der dog ikke vil have hængende på sig, at hun er mere arbejdsmarkedets og forældrenes minister end børnenes og pædagogernes minister.

"Jamen, det hænger jo sammen," fastslår hun og lover, at fleksible åbningstider såvel som modulordninger hverken skal gå ud over børn eller pædagoger.

Men familiestyrelsens egen evaluering af modulordningerne var jo kritisk?

(se Børn&Unge, nr. 1/07).

"Jeg ved godt, at nogle steder i landet har man opdaget, at kvaliteten i ydertimerne har været lidt svingende, fordi normeringen gik ned, men det må vi jo kigge på. Tilbuddet skal være lige godt hele dagen," siger ministeren.



Pædagogernes sag. Selvom Carina Christensens personlige indfaldsvinkel til sit embede som familieminister meget handler om at servicere de unge forældre samt muliggøre familielivet samtidig med, at man vælger karrierevejen, så har hun også masser af holdninger, der taler pædagogernes og BUPL's sag. Måske har hun lyttet ekstra godt, da hun som ny minister på området - dagen før Børn&Unge's interview - holdt møde med BUPL's formand, Henning Pedersen, der efter eget udsagn mødte "en meget lyttende minister, der dog ikke kom med så meget selv".

Svar på tiltale gav Carina Christensen til gengæld Børn&Unge, som dog, mens ministeren selv fik knap 10 minutter til at finde sit eget smil, kun fik godt 20 minutter til at spørge til ministerens holdninger. Foruden modulordninger og karrierens sammenhæng med familieliv lå også pædagogernes mange nye opgaver, tidspresset, daginstitutionsledelse, efteruddannelse, de udsatte børn, stress blandt pædagoger og udmøntningen af regeringens ofte omtalte to milliarder kroner til forbedring af kvaliteten i daginstitutioner ministeren meget på sinde. Efterårets strejker og daginstitutionsnormeringer undgik hun helst at tale om.



Store forventninger. Carina Christensen er glad for at være minister for daginstitutionsområdet, fordi det er et område, der interesserer alle, og som alle søskende, forældre og bedsteforældre har en mening om.

"Daginstitutioner er ikke længere bare opbevaring. Børn skal både trives, være glade, føle sig trygge og udvikle sig i de mange timer, de er i daginstitutionerne," siger Carina Christensen og forstår pædagogernes bekymring for de mange nye opgaver, de skal varetage for at leve op til den moderne families krav og forventninger.

Hun tror ikke, at forventningspresset vil aftage, og regnen af nye opgaver til pædagogerne, der i dag både skal sprogscreene, lave børnemiljø- og arbejdspladsvurderinger, arbejde med pædagogiske læreplaner og meget mere, vil også fortsætte.

"Og her gælder det om at sikre, at det ikke går ud over tiden med børnene, men at opgaverne bygges naturligt ind i dagligdagen," siger Carina Christensen og henviser til, at 190 millioner kroner af regeringens to milliarder kroner netop skal støtte projekter, som vil udvikle metoder og værktøjer til at integrere pædagogernes nye opgaver i dagligdagen.

"Målet er, at vi får opbygget en vidensbank, som kan bruges i alle kommuner af andre institutioner til at høste erfaringer fra," siger hun.

Af de 190 millioner kroner, der over to år gives til disse projekter, er der dog kun udmøntet henholdsvis 86 og 76 millioner kroner. Ansøgningsfristen er oprunden, og 27 millioner kroner må antages at stå urørt hen.

Gælder det ikke for de her penge, ligesom for de to milliarder som helhed, at for at gøre gavn, skal der sidde nogle daginstitutionsledere, som synes, at de har tid og overskud til at udtænke projekterne og søge pengene?

"Ja, det er rigtigt, men de daginstitutionsledere, som synes, de nu har overskud og tid, de kan så søge puljen og drage nogle erfaringer på vegne af andre," siger hun og gør opmærksom på, at Danmarks Evalueringsinstitut skal samle op på projekterfaringerne og vurdere, hvad der har virket.

Der er blandt andet givet penge til projekter om inklusion, om udsatte børn, om natur- og bevægelse samt projekter om ledelse. Carina Christensen mener, at kun de, der vil lede, skal være ledere.

"Jeg glæder mig til at se nærmere på professionel ledelse. Og de pædagoger, som gerne vil lede, skal have efteruddannelse og redskaber, så de også bliver rigtig gode ledere," siger hun, men fremhæver, at pædagoger ikke er ansat til administration.

"De er jo ikke uddannede til at være administratorer, og jeg tror i øvrigt også, at forældrene hellere vil have, at pædagogerne laver noget sammen med deres børn, end at de sidder inde på et kontor og nørkler med alt muligt andet," siger hun.

Ministeren er opmærksom på pædagogers opgave-overload, og hun er bekymret over nye tal fra BUPL, der viser, at ni ud af 10 pædagoger i hverdagen oplever at føle sig stresset, at 37 procent af afskedigelserne blandt BUPL-pædagoger skyldes det psykiske arbejdsmiljø, og at pædagoger i det hele taget har langt flere afskedigelsessager end andre faggrupper.

"Det skal vi tage alvorligt, og derfor skal vi kigge på ledelsen og på, hvad pædagoger bruger tid på," siger hun.



Vil ikke i talkrig. Mange pædagoger oplever stress, fordi deres kollegaer er syge, og fordi der er for få hænder i hverdagen til at varetage de mange opgaver. Men en ting, Carina Christensen ikke vil kigge på, er normeringerne i daginstitutionerne, som ellers var gnisten til efterårets forældreblokader af daginstitutioner og strejker blandt pædagoger landet over.

Nu har jeg også givet dig lidt tid til at finde en kommune, som har fået bedre normeringer? Har I fundet en konkret kommune?

"Jeg må indrømme, jeg læste godt spørgsmålet, men jeg har slet ikke gjort mig nogen anstrengelse i den retning. Jeg er minister for hele landet, og jeg kan være enig eller uenig i de prioriteringer, man laver lokalt, men det er jo kommunerne, der har ansvaret for det her, og jeg skal jo ikke sidde og tage ansvaret for kommunalpolitikerne," siger Carina Christensen, der nok har en holdning til, men altså ikke vil handle i forhold til spørgsmålet om daginstitutionsnormeringer.

Og hun vil for alt i verden ikke ende i en ny talkrig, som den forgængeren Lars Barfoed og BUPL's formand Henning Pedersen førte i efteråret.

"Når man ser tilbage på det, var det en lidt uforståelig konflikt for mange og en masse tal frem og tilbage. Det er ærgerligt, for desværre er der sket det, at der er skabt sådan en lidt dårlig stemning omkring daginstitutioner og pædagogernes vilkår, og man skal jo ikke glemme, at det jo er et kæmpe arbejde, pædagogerne gør derude hver dag," siger hun og forklarer, at hun og Henning Pedersen havde et konstruktivt møde dagen før, hvor de blev enige om at finde fælles tal at tale ud fra.

Er du enig med BUPL i, at man ikke kan vurdere en to-årigs pasningsbehov på samme måde som en seks-årigs?

"Jeg kan kun sige, jeg er enig i, at vi taler ud fra det samme udgangspunkt, for så kan man være kvalificeret uenig, hvis man er det," siger Carina Christensen, der heller ikke vil fastlægge vejledende normeringer.

Men i forhold til dit forslag om længere åbningstider, som er det eneste konkrete forslag på daginstitutionsområdet, du har været ude med. Hvem skal så være i institutionerne i ydertimerne, hvis der i forvejen ikke er alt for god normering, eller der er mange syge?

Hvis man har en ide om et lovforslag, skal man så ikke have en klar ide om, at det kan lade sig gøre at gennemføre det?

"Jamen det har vi også, og det har kommunerne, og det er klart, at når de indgår en kommuneaftale med os, så har de også nogle ideer om, hvad det er, de gerne vil levere. De har selv været med til at forhandle en aftale på plads, og man må jo holde fast i, hvad der er kommunernes ansvar, og hvad der er vores," siger Carina Christensen, der har masser af velmenende holdninger, men altså overlader handlingerne til kommunerne.







CV for Carina Christensen



Født den 8. november 1972 i Fredericia.



Opvokset i Fredericia og i Strib ved Middelfart.



Bosat i Strib med sin kæreste.



Medlem af Folketinget for Det Konservative

Folkeparti siden 2001.



I 1999 blev hun Det Konservative Folkepartis Kandidat i Faaborgkredsen.



Uddannet cand.negot. med speciale i international økonomi ved Syddansk Universitet i 1998.



Assistent for Poul Schlüter, Christian Rovsing

og Frode Kristoffersen i Europa-Parlamentet i

Bruxelles i 1997.



Direktør på Rugballe Møbelfabrik i Middelfart fra 1998 og indtil ministerposten kaldte den 15. december 2006.



Skriver selv om sine fritidssysler: "... holder af hyggeligt samvær med gode venner og familie, lange gåture ved Lillebælt med min hund, shopping og cafebesøg med en god veninde, rejser og masser af bøger og møbelmagasiner".

Kilder: www.ft.dk og www.carinachristensen.dk (sidstnævnte link fungerer ikke længere).









Normeringer 2005



Gennemsnitligt antal børn per voksen i:



Vuggestuer: 3,3

Børnehaver: 6,5

Integrerede institutioner: 5,5

Fritidshjem: 9,4

SFO: 14,2



Gennemsnitlig daginstitutionsnormering: 8,0



Kilde: Danmarks statistikbank

(www.dst.dk) og BUPL.