Nul kroner til bedre børnemiljø

En ny lov forpligter ledere og personale til at udarbejde en børnemiljøvurdering inden for de næste tre år, og børnene skal så vidt muligt høres. Der følger dog ingen penge med til at sænke støjen eller udsmykke væggene, og der er ingen sanktioner, hvis loven ikke efterleves

Loven trådte i kraft lige i begyndelsen af sommerferien, og det er formentlig de færreste, som vil skænke den en tanke, før bladene begynder at falde af træerne. Ikke desto mindre er det nu en pligt for alle landets dagtilbud at udarbejde en vurdering af børnemiljøet i institutionen. Og hvis lederen og personalets vurdering viser, at de med få ressourcer kan forbedre børnemiljøet, skal de gøre det.

Inden alt for mange ledere får stress over endnu en skriftlig opgave, skal det meddeles, at vurderingen af børnenes miljø først skal være færdig inden for tre år. Til den tid skal vurderingen til gengæld være offentlig - det vil sige, den skal ligge på dagtilbuddets hjemmeside eller hænge tydeligt fremme i institutionen.

Ordene "få ressourcer" dækker over, at familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) ikke giver ekstra penge til at forbedre børnenes miljø. Lederne i de danske dagtilbud skal altså finde pengene på deres budgetter, så ingen skal gøre sig de store forhåbninger om gennemgribende ændringer i de danske daginstitutioner.

"Daginstitutionerne må afpasse deres forslag efter økonomien, og hvis man har nogle særlig ønsker, kan man måske spare op til det," siger fuldmægtig i Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender Charlotte Meibom.

Det er både det fysiske, psykiske og æstetiske miljø, som skal vurderes, og ifølge loven skal børnene så vidt muligt spørges, om de har ideer til forbedringer af miljøet. Det giver næppe den store mening at spørge vuggestuebørnene, men jo ældre børnene er, des mere kan Mathilde og Muhammed komme med gode ideer. Loven er dog en rammelov, og der er ingen retningslinjer for, hvordan børnene inddrages. Charlotte Meibom kommer dog med nogle eksempler:

"Daginstitutionerne skal tænke børnemiljø i børnehøjde. Der kan for eksempel sættes fokus på mobning og på at tale ordentlig til hinanden. Børnene skal synes, det er rart at være i institutionen, og for eksempel kan man spørge børnene, hvordan de synes, at væggene skal udsmykkes," siger Charlotte Meibom.

Hun peger på, at mange ting kan gøres uden at bruge mange ressourcer. Det kan for eksempel være at indrette en hyggekrog eller flytte en træstamme på legepladsen, som kan skabe bedre muligheder for fysisk udfoldelse.

Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Niels Bang Hansen kritiserer, at loven er formuleret meget løst.

"Der er ingen struktur i måden, børnemiljøvurderingerne skal udarbejdes, og ingen kan gribe ind, hvis børnemiljøet ikke er godt nok i en institution," siger han.

Lederne og dagtilbuddene har ansvaret for børnemiljøvurderingerne, men Niels Bang Hansen opfordrer kommunerne til at tage et større ansvar. Han foreslår, at kommunerne udarbejder fælles materiale og retningslinjer for børnemiljøet, som de enkelte institutioner kan tage udgangspunkt i.

"Vi vil slå på, at børnemiljøvurderingerne bruges som styringsredskaber for et bedre miljø i institutionerne," siger han.

Loven giver daginstitutionerne mulighed for at bruge Dansk Center for Undervisningsmiljø til rådgivning og vejledning. Centeret rådgiver i dag skoler, men søger netop nu ekstra personale til også at kunne rådgive daginstitutionerne.

Centerleder Ole Juhl mener, at centerets erfaringer viser, at miljøet kan forbedres for få ressourcer.

Han nævner et eksempel fra en fjerde klasse, der ofte flyttede rundt på bordene for at sidde i forskellige grupper. Det larmede meget, når bordene blev trukket over gulvet, men det blev løst ved at sætte hjul på bordene.

"Der kan gøres en del, uden det koster meget," siger Ole Juhl. o





BUPL er i gang med at udarbejde materiale, som institutionerne kan støtte sig til, når de skal lave børnemiljøvurderinger. De fire vigtigste afsnit hedder foreløbig Fysisk indretning, Legepladssikkerhed, Sundhed og sikkerhed og Spørg børnene. Materialet kan hentes på www.bupl.dk, når det er færdigt efter sommerferien.



Dansk Center for Undervisningsmiljø:

www.dcum.dk





BUPL: Tomme ord



Lis Pedersen, faglig sekretær i BUPL's forretningsudvalg og politisk ansvarlig for arbejdsmiljø, er ikke imponeret af den nye lov om børnemiljøvurderinger. Når der ikke følger penge med, er det tomme ord, mener hun.

Hvad mener du om børnemiljøvurderingerne?

Ideen med at vurdere miljøet i børnehøjde er god nok. Men problemet er, at daginstitutionerne ikke har handlemuligheder. Hvis de vurderer, at der er for megen støj og for lidt plads, er det begrænset, hvad institutionerne kan gøre ved det, og derfor er det tomme ord. Det er en begyndelse, og vi håber nu, at politikerne ikke springer over, hvor gærdet er lavest, men giver nogle penge til børnemiljøet.

Ministeriet mener, at meget kan gøres med få ressourcer, for eksempel sætte fokus på mobning.

Pædagogerne har altid taget mobning alvorligt, og de har hele tiden arbejdet med at lære børnene at behandle hinanden godt. Loven vil ikke ændre på det.

Er det ikke positivt, at børnene nu skal høres?

Der har altid været tradition for, at pædagogerne inddrager børnene i de danske institutioner, så på den måde er det ikke nyt.

Er det ikke naturligt, at det bliver lederens ansvar?

Vi mener, det må være et fælles ansvar mellem lederen, sikkerhedsrepræsentanten og kommunen, i stedet for at ansvaret placeres på lederens skuldre alene. Det er en forkert udvikling, at der hele tiden kommer flere topstyrede regler, samtidig med at regeringen snakker om frie valg. Relationerne mellem voksne og børn bliver begrænset af de mange regler.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.