Nej til kønsparagraffer

De danske pædagoger vil ikke have svenske tilstande når det gælder børns kønsroller. I Sverige skal vuggestuer og børnehaver modvirke traditionelle kønsmønstre og kønsroller. Den pædagogiske linje skal ikke over sundet og ind i de danske daginstitutioner, hvis det står til pædagogerne.

60 procent siger nej til, at det skal skrives ind i dagtilbudsloven, at institutioner skal modvirke de traditionelle kønsroller. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 347 pædagoger i BUPL´s medlemspanel.

54 procent af de adspurgte mener, at et pædagogisk fokus på børns kønsroller er mindre vigtigt end de nuværende seks fokusområder i de pædagogiske læreplaner eller slet ikke vigtigt.

Birgitte Conradsen, næstformand for BUPL og ansvarlig for ligestillingsområdet, så gerne, at flere pædagoger tog kønsbrillerne på.

"Undersøgelsen viser, at der er noget at arbejde med. Pædagogerne skal blive mere bevidste om, hvilken rolle de spiller i forhold til at påvirke drenge og piger til ikke automatisk at vælge kønsstereotype veje," siger hun.

Birgitte Conradsen tror, at pædagogernes modvilje mod at lovgive på området hænger sammen med en generel holdning i Danmark om, at kønsspørgsmål og ligestilling ikke hører hjemme i reglementer og lovtekster.



Farvel til kønsstereotyper. 66 procent af pædagogerne mener, at det er en del af pigers natur at lege mere far, mor og børn end drenge. Med den overbevisning er pædagogerne med til at fastholde de traditionelle kønsroller, mener Birgitte Conradsen. Hendes personlige holdning er, at drenge og piger ikke fødes til at have særlige legepræferencer, men bliver påvirket af deres omgivelser og fastholdes i bestemte adfærdsmønstre.

Birgitte Conradsen er ikke den eneste i BUPL, der vil have kønsspørgsmålet højere op på den pædagogiske dagsorden.

Forbundet har en ligestillingspolitik på trapperne, som bliver vedtaget på hovedbestyrelsesmødet den 23.-24. november. Med ligestillingspolitikken forpligter BUPL sig på at arbejde for at modvirke kønsstereotype forestillinger om drenge og piger, mænd og kvinder i daginstitutioner, skoler og uddannelser.



Horisonten skal udvides. Et pædagogisk fokus på børn og unges kønsmønstre hænger uløseligt sammen med den politiske kamp mod lavtlønnede kvindefag, det kønstypiske studie- og erhvervsvalg, kvinders dårligere pension og mænds ringere barselsvilkår, mener Birgitte Conradsen.

"Vi er nødt til at ændre børnenes og de unges opfattelser af, hvilke muligheder de har. Du skal som pædagog åbne og udvide deres horisont, for hele kønstankegangen følger den enkelte og påvirker valg af uddannelse og job," siger hun.



Debat og paragraffer. Hvis det skal lykkes at bryde med kønsnormerne, kræver det både en indsats ved overenskomstbordet, politisk benarbejde og en debat om den pædagogiske praksis.

"Som faglig organisation skal vi være med til at pege på de uligheder, det giver, når vi som samfund bliver ved med at opdrage vores børn og unge kønsstereotypt. Vi skal være modige nok til at tage den diskussion med vores medlemmer," siger hun.

Birgitte Conradsen ser gerne, at der bliver lovgivet på området, men mener, det er vigtigt, at pædagogerne ikke får trukket en ny pædagogisk praksis ned over hovedet. Derfor er det nødvendigt med en debat om kønsroller i børnehøjde, mener næstformanden.