Negativ social arv; Forebyggelse bør forstærkes i daginstitutionerne

Uddannelse er et centralt element, når det gælder om at få brudt med den negative sociale arv, og hvis skolegangen skal blive en succes for udsatte børn, skal der sættes tidligt ind.

"Undersøgelsen viser, at når man styrker sundhedsplejerske-funktionen og omsorg over for udsatte kvinder, allerede når de er gravide, og mens deres børn er spæde, får børnene en bedre start på livet," siger Niels Ploug, der står bag Socialforskningsinstituttets (SFI) undersøgelse. Ifølge SFI's undersøgelse er der "sorte huller" i indsatsen over for negativ social arv. Og daginstitutionerne er et område med særligt perspektiv i. Men her mangler der organisering, systematik, ressourcer og viden om interventionsstrategier.

"Udenlandske undersøgelser peger på, at børnenes livsmuligheder kan forbedres betydeligt, hvis der bliver foretaget en målrettet og systematisk indsats, allerede mens de går i vuggestue. I Danmark er vi i den unikke situation, at mere end 90 procent af børnene går i dagsinstitutioner eller dagpleje, hvilket betyder, at vi her har god mulighed for at påvirke dem i positiv retning," siger Niels Ploug.

"Det handler ikke om, at skolegangen skal rykkes ned i børnehaven, men om at man skal pirre børnenes nysgerrighed og styrke deres evne til at koncentrere sig over længere tid, så de får bedre muligheder for at få succes i skolen."



Svære koder. Mange udsatte børn har problemer med sproget og de sociale spilleregler, når de leger. Det er ofte derfor, at pædagogerne i institutionerne bliver opmærksomme på, at der er et problem. I rapporten "Kan daginstitutionerne gøre en forskel?" fra 2005 (omtalt i Børn&Unge nr. 40/2004) af Bente Jensen, forsker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, fremgår det, at pædagoger har forholdsvis nemt ved at "spotte" de udsatte børn, men at de selv fremhæver, at de ofte mangler redskaber og ressourcer til gøre noget mere systematisk ved det, noget som rykker noget. Det, at de udsatte børn meget ofte er koncentreret i institutioner i socialt belastede områder, uden at der af den grund er en bedre normering, kan gøre det ekstra svært.

Men selvom der mangler ressourcer på området, kan selve holdningen til udsatte børn ifølge Bente Jensens forskning være en hæmsko for børnene og ligefrem fastlåse dem i situationen.

"Der har været tendens til, at man koncentrerer sig om, hvad udsatte børn ikke kan og tænker i kompensationsorienteret pædagogik, for eksempel ved at sætte ind med støttepædagoger i relation til det enkelte barn. Alle børn bliver født med det samme potentiale til at indgå i læringsforløb, men for nogle børn er det svært at forstå koderne i daginstitutionen og skolen. Det er typisk, fordi man her taler middelklassesprog og måske taler om nogle andre ting, end de gør derhjemme, hvor det kan være, at man ikke er så fokuseret på læring. Der skal man overveje, om det er børnene, der ikke passer ind eller omvendt," siger hun.

Undersøgelser fra USA viser, at en struktureret intervention i vuggestue og børnehaveperioden kræver en stor indsats, både hvad angår penge, efteruddannelse og supervision af pædagogerne. Men at resultaterne til gengæld kan ses i form af bedre uddannelse - eller uddannelse i det hele taget - færre, der bliver kriminelle, og at de er ældre, før de stifter familie.

"Man kan ikke konkludere noget eksakt ud fra de udenlandske undersøgelser, da undersøgelserne har forholdsvis få deltagere, og forholdene er anderledes i Danmark," siger Bente Jensen.

"Men studierne viser, at dagsinstitutioner kan spille en stor rolle, når der bliver fokuseret på struktur, motivation og kompetenceudvikling."

En moderne pædagogik sætter fokus på udvikling af børns selvstændighed og motivation for at lære nye ting, være nysgerrige og udforskende.

"De ressourcestærke børn befinder sig ofte fint med fri leg, men de udsatte børn har i højere grad brug for, at der er en voksen, som viser vej og, som giver anerkendelse både i legen og i deres bestræbelser på at lære nye ting at kende," siger Bente Jensen.



Pædagogiske læreplaner. Indskolingen er et område, som SFI's undersøgelse peger på også kunne forstærke indsatsen over for negativ social arv. Det kræver en forståelse for og indsigt i de udsatte børns verden, som lærerne sjældent har. De skal kompensere for hjemmets manglende interesse i børnenes skolegang, men ligesom pædagogerne mangler lærerne redskaberne til at gøre det.

De pædagogiske læreplaner, der blev søsat i 2004, skulle gøre overgangen fra børnehave til skole mere glidende og blev af regeringen udråbt til et stærkt kort til at modarbejde negativ social arv. At udsatte børn skulle kunne hjælpes specielt af pædagogiske læreplaner, hersker der imidlertid uenighed om. Ifølge Bente Jensen skal pædagogiske lærerplaner forstås i en bredere sammenhæng, hvis de udsatte børn skal have glæde af dem.

"Der skal fokuseres på børnenes kompetencer og institutionens egen rolle i at forhindre, at nogle børn bliver ekskluderet," siger hun.

"Jeg var for nylig ude i en institution, hvor de havde tema omkring kunst, de gik på museer, og børnene lavede selv kunst inspireret af de store kunstmalere. Pædagogerne havde arrangeret en forældreaften, så de kunne se, hvad de havde arbejdet med, men en del af forældrene kom ikke. I sådan en situation kunne det være hensigtsmæssigt, hvis pædagogerne fandt ud af hvorfor, og hvilke mekanismer der ligger bag," siger Bente Jensen.

Vidensdeling og brobygning mellem pædagogernes erfaring fra deres arbejde og forskning er vigtig i indsatsen over for negativ social arv i daginstitutionerne. Forrige år bevilgede Socialministeriet penge til at udvikle et interventions- og effektsvurderingsprojekt for børn i dagsinstitutioner. Projektet involverer to kommuner og 500 pædagoger. Bente Jensen er leder af projektet, der forventes at blive afsluttet i 2009.

"Med projektet prøver vi at skabe en kobling mellem forskning, videreuddannelse og pædagogernes erfaring fra praksis med fokus på sammen at udvikle træfsikre interventionsformer over for udsatte børn," siger Bente Jensen.