Nedskæringer; Talkrig med to tabere

Hvis du ikke kan vinde kampen på den store bane, kan du altid tage bolden og flytte den over på en mindre bane. Det var præcis den taktik, regeringen valgte, da kampen om nedskæringerne i daginstitutionen begyndte at tage fart.

Mens flere forældre - både hjemmehjælpere og IT-chefer - spærrede vejen til deres børns daginstitutioner med klapstole og termokander, indledte regeringen en mindre krig mod BUPL. Skytset var hårde ord og tørre tal. " Ballademagere" og BUPL's underskriftsindsamling var en "socialistisk inspireret kamp" var blandt andet statsministerens bidrag til krigen, "det pure opspind" tilføjede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om BUPL's snak om nedskæringer, mens BUPL's formand Henning Pedersen skød tilbage ved at sige, at "regeringen flygter fra virkeligheden."

Børn&Unge har talt med to eksperter i kommunikation, der begge vurderer, at regeringen gik ind i den verbale krig om tal med BUPL af taktiske grunde. Regeringen ønskede for alt i verden ikke, at skændes med de vrede forældre i Århus og andre byer, da det er en umulig kamp at vinde.

"Regeringen pakkede en problemstilling ind, som man siger i kommunikationssprog. De forsøgte ikke at vinde kampen, men prøvede i stedet at placere den på en anden bane. Regeringen forsøger derfor at give BUPL større ære for konflikten, end de har," siger Lotte Hansen, der er strategisk-politisk presserådgiver i kommunikationsvirksomheden Advice A/S.

Lektor i offentlig kommunikation på RUC, Karsten Pedersen, er enig.

"Det er ikke på grund af BUPL, at så mange mennesker gik på gaden. Derimod havde regeringen et alvorligt kommunikationsproblem. Når Thor Pedersen sagde, at Danmark om nogle år kan købe hele verden, og Århus derefter lancerede nedskæringer på børneområdet, er det et eksempel, der skriger til himlen," siger han.



Tåbelig overreaktion. Socialistiske ballademagere og andre skarpe udtryk fra regeringens side, går mest ud over regeringen selv, mener Karsten Pedersen, men det kan også skade BUPL nu og på lang sigt.

"Hvis regeringen mener, de har ret i deres tal, er det en tåbelig overreaktion. Måske er der noget om, at regeringen er presset og ikke har ret, kan man tænke, når de bruger den tone," siger Karsten Pedersen.

Han mener dog samtidig, at det er et klassisk kommunikationstrick at mistænkeliggøre modstanderen, og det kan også lykkes nogle gange.

"Hvis det lykkes regeringen at mistænkeliggøre BUPL, og hvis nogle medlemmer ikke vil forbindes med "socialistiske ballademagere," kan det få dem til at melde sig ud, og så mister BUPL indflydelse," siger Karsten Pedersen, der dog ikke mener, at det motiv i sig selv har været grund til, at regeringen er gået til den rent verbalt.

Lotte Hansen mener også, at regeringen til dels har lykkedes med at skade BUPL's troværdighed i den lange konflikt.

"Det er en klassisk spin-strategi at tillægge modstanderne hensigter, og at bruge skræmmebilleder er mere reglen end undtagelsen, og det virker ofte, selv om det nok har skadet regeringen mere end BUPL i denne sag," siger Lotte Hansen.



For mange tal. De to kommunikationseksperter mener begge, at BUPL har begået den fejl, at tale alt for meget om tal, og talkrigen har skadet BUPL's troværdighed, uanset hvem der har ret.

Lotte Hansen mener, at BUPL "strammede" deres udlægning af tallene for meget ved at fokusere på, at 2900 pædagoger risikerede at miste jobbet.

"Når man siger, at 2900 risikerer fyring, glemmer man at fortælle, at andre kommuner måske ville ansætte flere pædagoger. En organisation har lov til at sige, hvor slemt det ser ud, og trække grænserne skarpt op, men man skal ikke gå over grænsen," siger Lotte Hansen.

Hun mener, at krigen om tal har været direkte udemokratisk, da ingen almindelig borger kan gennemskue, om der samlet set bliver skåret ned, om der er tilført penge eller taget penge fra daginstitutionerne, og hvor det sker.

Til gengæld kan forældrene forholde sig til deres egen hverdag, og det var der flere tusinde, der gjorde, da de blokerede deres børns daginstitutioner. Penge er jo ikke alt, og hvis forældrene føler, at kvaliteten er blevet ringere, kan ingen embedsmand eller politiker overbevise dem om, at der er tilføjet flere penge til daginstitutionerne.

"BUPL er eksperter i kvalitet til børnene, hvorimod de spiller på udebane, når det handler om tal. Jeg tror derfor, at BUPL skulle have gået mere ind i en diskussion om kvalitet og børn. Det var virkelig en god sag, og BUPL skulle nok i højere grad have ladet forældrene gå forrest," siger Karsten Pedersen.

Han mener, at regeringen hev det sidste stik hjem i talkrigen, da det i medierne blev slået fast, at regeringen vil bruge 300 kroner mere per barn til næste år. Det er det tal, de fleste almindelige tv-seere sidder tilbage med, også selv om kvaliteten bliver forringet i nogle kommuner.

Samlet set mener Lotte Hansen, at BUPL har vundet på konflikten, især hvis organisationen spiller sine kort rigtigt.

"BUPL skal i den kommende tid ikke lancere en undersøgelse eller tal, der kan sættes spørgsmålstegn ved, for så kan det gå ud over troværdigheden. BUPL har fået styrket deres omdømme efter denne konflikt, og politikerne kan ikke være ligeglade med dem," siger Lotte Hansen, der også nævner, at antallet af pædagoger per barn nu er sat på dagsordenen hos almindelige mennesker.

Hun mener dog, at BUPL nu skal stoppe skænderierne med ministre og neddrosle storpolitikken. Nu handler det om at styrke arbejdet ude i kommunerne.

"BUPL skal udnytte den fornyede styrke til at kæmpe for at forbedre forholdene for pædagogerne lokalt," siger Lotte Hansen.