Nedskæringer i hver anden kommune

Også næste år må vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og klubber holde for, når politikerne skal have enderne i den kommunal økonomi til at nå sammen. En rundspørge, som Vilstrup Research har foretaget for BUPL og PMF, viser, at halvdelen af landets kommuner skærer ned på institutionsområdet på deres budget for 2005. Samtidig siger ni ud af ti kommuner, at de gør en indsats for at indarbejde læreplaner i daginstitutionerne, men kun otte procent af dem tilfører institutionerne flere ressourcer til formålet.

Det er de kendte travere, der er på programmet: Nedsatte normeringer, flere lukkedage, øget ferielukning, kortere åbningstid, færre støttepædagoger. Men den mest udbredte nedskæring består i, at godt en fjerdedel af sparekommunerne fastfryser institutionernes budgetter på samme niveau som i år. Altså at de helt eller delvis undlader at tage højde for de løn- og prisstigninger, som kommer i løbet af året.



Nedadgående spiral. Uanset hvordan politikerne vender og drejer deres forklaringer, svarer effekten af manglende løn- og prisfremskrivning til "en go' gammeldags nedskæring", som rejsesekretær i BUPL Klaus Froberg udtrykker det. Og den vil ramme hårdest i de institutioner, der i forvejen har den mest anstrengte økonomi.

"Resultatet er, at institutionerne har færre penge at gøre godt med til løbende indkøb, vikardækning og lignende. Og det er en besparelse, der rammer skævt. I kommuner med lønsumsstyring kan institutioner med overskud på kontoen trods alt dække sig ind ad den vej. Mens de, der har underskud, ikke har den mulighed, men må finde pengene på den daglige drift," siger Klaus Froberg, som mener, der er tale om politisk ansvarsforflygtigelse:

"I stedet for at forholde sig til hvor og hvordan, der skal spares, har politikerne valgt den nemme løsning og overladt det beskidte arbejde til den enkelte leder," siger han.

Som rejsesekretær kommer Klaus Froberg rundt i det meste af landet, og han ser en udbredt tendens til, at det er økonomien og ikke kvalitet og pædagogisk indhold, der ligger til grund for de politiske beslutninger:

"Det er økonomidrengene, der har taget styringen. Op til den kommende kommunalreform forsøger kommunerne at få luft i økonomien. De sammenligner sig i højere og højere grad med nabokommunerne og kigger på nøgletal omkring for eksempel normeringer og fordeling mellem uddannede og ikke-uddannede. Og når de gør det, ser de ikke opad. De kigger enten på de kommuner, der ligger i midten, eller dem, som ligger under deres eget niveau og indretter sig efter det. Og det sætter stille og roligt en nedadgående spiral i gang," siger Klaus Froberg.



Regeringens ansvar. Staten har sendt 11 millioner kroner ud til kommunerne til arbejdet med at indføre læreplaner i institutionerne, hvilket svarer til 120 kroner per fuldtidsansat. Et beløb, der er alt for lavt, er BUPL og Kommunernes Landsforening enige om. Og det er da også kun otte procent af kommunerne, som har tilført institutionerne ressourcer til arbejdet, viser Vilstrup-undersøgelsen. 47 procent af dem bruger midler til at uddanne ledere til arbejdet og 32 procent til uddannelse af pædagoger, mens 12 procent har ansat særlige læreplanskonsulenter.

BUPL's formand Birgit Elgaard mener, der er et himmelvidt gab mellem regeringens erklærede politik på børneområdet og de fortsatte nedskæringer.

"Det er meget flot af regeringen, at den har oprettet et familieministerium. Men hvis man skal tro på dens omsorgsfuldhed over for børnefamilierne, må den også vise det. Vores område har måttet holde for gennem de seneste ti år og er nu skåret ind til benet, samtidig med at institutionerne får stadig nye opgaver. De lokale politikere kan ikke bare kaste ansvaret fra sig, men i sidste ende falder det tilbage på regeringens skattestop, derfor vil BUPL nu forsøge at få Christiansborg-politikerne i tale. Få dem til at indse, at forringelserne går ud over børnene på længere sigt, og at det er på tide at begynde at investere i Danmarks råstof," siger Birgit Elgaard.



Flere udfordringer. Bjørn Dahl, der er formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), er ikke meget for at kommentere de aktuelle nedskæringer, da KL endnu ikke har lavet nogen opgørelse. Dog siger han:

"Det er meget tænkeligt, at tallene er retvisende. Men dels er der en række kommuner med faldende børnetal, og det er meget naturligt, at de tilpasser deres økonomi efter det. Dels rammer manglende løn- og prisfremskrivninger ikke kun institutionerne, men også de ældre og skolerne, og de har samme antal kroner næste år som i år."

Men mindre købekraft?

"Ja, de mister et par procent."

Er der ikke en modsætning mellem, at institutionerne får flere opgaver, som nu læreplaner, samtidig med, at de bliver skåret ned?

"Man kan sige, at de får flere udfordringer."