Nedskæringer: Hvor er vores bus?

Det sker på Mors, og det sker mange andre steder: Pædagoger piller de gamle busplaner ned fra institutionernes opslagstavler, for bussen kommer ikke længere. Eller den kommer sjældnere og på tidspunkter, som gør det umuligt at bruge den.

Det kan de tale med om i Tødsø Børnehave. Her har de ofte taget bussen klokken 8.34 og så været i skoven klokken 9. Efter timer med leg og spisning af madpakke har de taget bussen tilbage og været hjemme igen klokken 13.

Men fra august var det slut. Bussen går ikke mere.

Børnehavens leder, Birgitte Riis, ser hen mod vinduerne. Der er høj efterårshimmel derude, og dagen inviterer til aktiviteter i det fri.

"Børnene er begyndt at spørge, hvornår vi skal ud til salamanderne i træstuppen i Legind Bjerge. Dem plejer vi jo at besøge," siger hun.

Tødsø Børnehave er en børnehave i rummelige og indbydende omgivelser i den nedlagte landsbyskole. En børnehave med 32 børn, men med plads til 47. En børnehave, der ikke har noget at klage over, når det gælder de fysiske rammer, men hvor frustrationen er stor netop nu på grund af bussituationen.

"Vi har så mange naturperler her på Mors, og vi har altid taget bussen ud til dem. Børnene skal ud og trille ned ad bakkerne. De skal ud og plukke brombær. De skal ud og have fælles naturoplevelser. Det er en del af vores værdigrundlag, og det betyder noget, når man er en børnehave på landet. Men det kræver, at vi kan tage bussen, for lige her i Tødsø er der ikke så mange andre muligheder. Mandag er 'ud af huset dag', men derudover har vi ofte taget bussen spontant, når vejret og lysten var til det," fortæller Birgitte Riis.

I Tødsø Børnehave har det også altid været en tradition at besøge de børn, der har fødselsdag. Så kan de andre børn se værelse, kæledyr og legetøj, og det har altid betydet utroligt meget for børnene.

Men da Tødsø Børnehave har børn fra et stort område, er det med de nye busplaner i området blevet næsten umuligt at komme rundt. Det er heller ikke længere muligt at tage de ældste børnehavebørn med til svømmehallen i Durup, og der vil være en hel del kulturelle oplevelser med musik, film og teater i Nykøbing, som børnene må undvære.

"Turene ud på øen må vi helt opgive, men vi kan stadig godt tage bussen ind til Nykøbing. Men så er der stort set kun tid til at finde et sted at spise madpakker, før vi skal tage bussen hjem igen. Før havde vi mulighed for at være af sted hele dagen. Nu har vi to timer, og det er altså for lidt tid til en udflugt, hvor vi for eksempel skal ud i parken og til stranden og vandhullerne," siger Birgitte Riis.



To timers transport. Børnehaven Lundkjærvej i Nykøbing Mors er en gårdbørnehave med 45 børn, forstået på den måde, at børnehaven har en gård tilknyttet i Ørding, som ligger 12 kilometer væk. Den besøges fire gange om ugen, men det er blevet meget besværligt med de nye køreplaner. Hjemturen tager således et par timer med skift undervejs, og for Børnehaven Lundkjærvej er selve værdigrundlaget sat på spil.

"Faktisk er vores fysiske rammer baseret på, at der skal være 15 børn væk ad gangen. Vi skal ud på gården, ud og følge naturens og årstidernes gang. Det er derfor, at en stor del af forældrene har valgt os. Børnene skal ud til de huler, de har bygget i halmen. Ud og se til dyrene. Ud for at følge med i, hvordan det går med det, vi har plantet, og de kartofler, vi har lagt," siger Mette Nielsen, der er leder af Børnehaven Lundkjærvej.

Siden de nye køreplaner trådte i kraft i august, har hun måttet holde både utålmodige børn og forældre hen.

"Vi skal også snart derud igen," siger hun.

"Det gode ved Morsø Kommune er jo, at man bevidst gerne vil have en vifte af forskellige muligheder for at kunne tiltrække børnefamilier. Her er vi som gårdbørnehave en del af det samlede tilbud. Denne mangfoldighed skulle jo gerne kunne bevares."



Kender politikere behovet? De to institutioners bestyrelser har gjort meget for i god tid at fortælle politikerne, hvad de var på vej til at gøre.

"Vi tog straks kontakt til Morsø Kommune, da de foreløbige køreplaner forelå. Vi fik at vide, at der ville blive lyttet til institutionerne, og at forslaget skulle i høring. Men vi kan jo konstatere, at der ikke blev lyttet til os," siger næstformand i bestyrelsen for Tødsø Børnehave, John Gregersen.

"Vi kræver ikke, at det bliver som før, for vi forstår godt, at der skulle ske noget, når der kørte mange tomme busser rundt på vejene. Vi håber blot på, at der kan blive ændret så meget tilbage igen, at børnehaven nogle dage kan bruge bussen til at komme rundt på øen. Det er ikke fordi, vi ikke har forsøgt at finde alternativer, men de findes ikke. Jo, så skulle vi lade børnene gå adskillige kilometer langs en hovedvej for at komme til en busafgang et andet sted, men den holder ikke," siger John Gregersen.

Han tror ikke, at politikerne er klar over, hvor meget institutionerne i virkeligheden bruger busserne, og hvor meget det betyder i dagligdagen. For eksempel har Tødsø Børnehave tradition for at tage de ældste børn med ind til Nykøbing for at øve trafiksikkerhed med dem, før de begynder i skolen. Det kan de ikke længere.

"Vi ville gerne have haft noget mere kommunikation med politikerne, men det var, som om vi blev holdt hen, og vi fik at vide, at det ikke var de endelige busplaner. Men det var det så pludselig," siger John Gregersen



Urimeligt lange transporttider. Det kan Lars Holtegaard nikke genkende til. Han sidder som forældrerepræsentant i bestyrelsen for Børnehaven Lundkjærvej, og her var man også hurtigt ude med indsigelser.

"Vi blev beroliget med, at det kun var foreløbige udkast, og at der nok skulle blive taget hensyn, men pludselig var de nye køreplaner i trykken. Hjemme hos os valgte vi netop Børnehaven Lundkjærvej, fordi det er en gårdbørnehave. Vi ønsker, at vores datter kan lære, hvor maden kommer fra. Men som forholdene er nu, kan gården kun besøges med urimeligt lange transporttider. Vi accepterer, at det hidtidige serviceniveau ikke kan holdes, men vi har manglet en større forståelse for, at daginstitutioner faktisk har et behov for at kunne bruge den kollektive bustrafik," siger han.

Lars Holtegaard håber og tror, at forholdene vil blive rettet op hen ad vejen, når problemerne for alvor kommer frem i lyset. Dette håb deler han med de to ledere og med John Gregersen.



Lad os mødes. Formanden for teknik- og miljøudvalget i Morsø Kommune, Poul Roesen (K), erkender, at noget er glippet i forhold til daginstitutionerne og busdriften.

"Vi havde fået klager fra borgere, der ikke brød sig om at se tomme busser køre rundt, og vi var nødt til at gøre noget af økonomiske grunde. Derfor gik vi i gang, og da vi havde lavet udkast til nye køreplaner, blev det fulgt op med en proces, hvor der blandt andet blev talt med skolerne. Formålet var at tilpasse, og at skolerne eventuelt kunne ændre ringetider. I denne proces er det nok glippet med daginstitutionerne, og vi er klar over, at der er et problem. Men det kan løses, og der er mange muligheder. Man kan lægge arrangementer på andre tidspunkter, og der kan overvejes noget med tilkaldebusser. Så lad os mødes omkring bordet og få det drøftet," lyder invitationen fra lokalpolitikeren.





Bussen bliver et hot valgtema



Flere steder i landet lægges der op til nedskæringer i den kollektive bustrafik. Formanden for Kollektiv Trafik Forum forventer, at det bliver et varmt emne op til kommunalvalget.



Med kommunalreformen har kommunerne overtaget hovedansvaret for bustrafikken, og mange forventede, at den kollektive bustrafik dermed ville blive styrket. Men en del steder er der sket det stik modsatte, og det er ikke kun på Mors, at landsbyer og institutioner føler sig isoleret på grund af ændrede og forringede busplaner.

Flere kommuner har gennemført eller bebudet nedskæringer i busdriften, men mange steder må borgerne vente med at få klarhed til efter valget. I de seneste måneder har borgere over hele landet kunnet læse i medierne om kommende nedskæringer i den kollektive busdrift: I Århus-området varsles det, der betegnes som 'Danmarkshistoriens største busomlægning'. I Randers skal der skæres næste år. På Fyn er der blevet bebudet massive nedskæringer, og også på Sjælland gør kommunerne klar til at skære i køreplanerne, for eksempel har Frederikssund Kommune meldt ud, at der næste år skal spares en fjerdedel af kommunens udgifter til busdrift.

Eksemplerne er mange, og sommerens udmeldinger har fået debatten til at flamme op. I Randers er der således oprettet en Facebookgruppe imod bebudede busbesparelser, 'Stop busbesparelserne i Randers og omegn!'.

"Jeg kan ikke forestille mig andet, end at busbetjening i mange kommuner bliver et varmt emne i valgkampen," siger formand for Kollektiv Trafik Forum, Jess Abildskou.

"Tidligere havde lokalpolitikere ikke den store indflydelse på busdriften, men det har de i høj grad nu. Nu er det lokalpolitikerne, der bestemmer, hvor meget de vil have, og nogle steder vælger man altså at fjerne eller skære ned på afgange. Politikerne føler måske ikke det samme behov for at kunne betjene 'Maren i kæret' som tidligere," siger Jess Abildskou.

Det rammer selvfølgelig også daginstitutioner og skoler, men der er andre muligheder end at lade næsten tomme 12 meter lange busser køre rundt i landsbyerne, mener formanden for Kollektiv Trafik Forum.

"Jeg tror, at behovsstyret trafik bliver mere og mere almindeligt, så man 'ringer efter en bus', når man har brug for den. Mulighederne for at finde løsninger er der, og regioner og kommuner kan søge midler fra de nye puljemidler til forbedring af den kollektive trafik. Det er således i høj grad et politisk valg, hvad man vil med den lokale kollektive bustrafik," siger Jess Abildskou.



Kommuner kan søge puljer

For et år siden sagde kommuner, regioner og trafikselskaber, at der fremover årligt ville mangle 200-500 millioner kroner til bustrafikken. På den baggrund er der etableret to puljer til forbedringer af den kollektive bustrafik:

Fremkommelighedspuljen med 200 millioner kroner pr. år i perioden 2009-2013.

Passagerpuljen til projekter, der øger antallet af buspassagerer. Den er på 100 millioner kroner pr. år i perioden 2009-2011.