Nedskæringer gør institutioner private

Lukkedage, mindre personale og sammenlægning af institutioner får landet over private institutioner til at vinde frem.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket en stigning i antallet af private institutioner fra 246 i 2007 til 325 i 2010. Tendensen ser ud til at fortsætte med forstærket kraft i år.

I Daginstitutionernes Landsforening (DLO), vurderer sekretariatschef Morten Kyst, at der i de første fem måneder af 2011 er kommet omkring 50 nye privatinstitutioner, så vi er oppe på 375.

"Det går så stærkt nu, at vi har svært ved at nå at registrere alt det, vi ser. Privatiseringerne sker i protest mod, at kommunerne opretter store institutioner og indfører områdeledelse. Det har særligt de selvejende institutioner svært ved at kapere. Men stigningen sker også som følge af besparelser på daginstitutionsområdet," vurderer Morten Kyst.

En rundringning, Børn&Unge har foretaget til 10 private institutioner, bekræfter dette billede. 6 ud af 10 institutioner er blevet private, enten fordi de skulle lægges sammen med andre institutioner og have område­ledelse eller på grund af besparelser.

Udviklingen er ikke overraskende, mener professor Ove Kaj Pedersen fra CBS.

"De offentlige udgifter er stigende, og kommunerne er under økonomisk pres og må skære på alle fronter. Det skaber et behov for alternative finansieringsformer, så udviklingen er helt forudsigelig," fastslår professoren.



Eksperter bakker op. Regeringen har da også netop indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, hvilket skal forbedre vilkårene for private institutioner. Det hilser både professor Ove Kaj Pedersen og professor Nina Smith fra Aarhus Universitet velkommen.

"Vi har stadig et af verdens bedste velfærdssamfund, og vi har aldrig brugt så mange penge på den offentlige sektor som nu. Men den er under pres. Fertilitetsraten går op, og vi har en stor ældrebefolkning, som kræver pasning. Vi har brug for alternative finansieringsformer for at kunne opretholde vores velfærdsniveau. Flere private institutioner er ganske udmærkede, så længe det sker på samme vilkår som i det offentlige," siger Ove Kaj Pedersen.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er enig. Hun mener, at der er behov for at se med nye øjne på privat-offentligt partnerskaber og henviser til vores naboland Sverige.

"I Sverige er man meget længere med at lade private tage sig af omsorgsopgaver som børnepasning og ældrepleje. Og når vi ser på Sverige, er det jo ikke noget dårligt velfærdssamfund. Det er også lidt tilfældigt, hvilke opgaver der bliver udført af private, og hvilke der bliver varetaget af det offentlige. I Danmark er det jo en privat virksomhed, nemlig Falck, der driver vores redningskorps. Det sætter vi sjældent spørgsmålstegn ved. I Sverige er redningskorpset offentligt drevet," påpeger Nina Smith.



Råd til udflugter. Aabenraa er en af de kommuner, som er langt fremme med privatisering på daginstitutionsområdet. Her er samtlige fritidshjem på vej til at blive privatiseret. Kommunen ville nedlægge fritidshjemmene og erstatte dem med skolefritidsordninger. Men samtlige ni fritidshjem ønsker at blive private.

Det mener den lokale formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget, Jørn Ulrik Larsen (SF), ikke er nogen god idé. Han frygter, at det vil skabe A- og B-institutioner.

"Fritidshjemmene er spredt over hele kommunen. I villakvartererne har de måske råd til at betale ekstra, så børnene kan komme på udflugt, mens der ikke er råd til det i de kvarterer, hvor der er mange enlige forsørgere," siger Jørn Ulrik Larsen.

I BUPL er man også imod regeringsaftalen om bedre vilkår for private. Aftalen gør det muligt for private virksomheder at trække overskud ud af de udliciterede dagtilbud.

I sit høringssvar til Folketinget peger BUPL på, at der ikke er nogen dokumentation for, at udbud til private vil have en gavnlig effekt hverken i forhold til kvalitet eller økonomi.

"Jeg har svært ved at se, hvad gevinsten skulle være, og hvor pengene skulle komme fra. Enten kommer det til at gå ud over kvaliteten, fordi de private virksomheder tager penge fra driften for at få et overskud. Eller også kommer vi til at få A- og B-institutioner, fordi det bliver nødvendigt at øge forældrebetalingen," siger medlem af BUPL's forretningsudvalg Tonny Andersen.



Massiv modstand. En gennemgang af høringssvarene viser, at der er massiv modstand mod bedre vilkår for private institutioner. Seks ud af otte svar vender sig mod aftalen.

I Forældrenes Landsforening (FOLA) er man særligt kritiske over for, at det nu bliver muligt at tjene penge på børnepasning.

'Vi er bekymrede for, at resultatet af lovændringen vil være ringere kvalitet i form af færre ansatte til flere børn og et generelt lavere uddannelsesniveau med en større andel af ufaglærte kortidsansatte,' skriver Fola i sit høringssvar.

Mens forældre og fagforeninger er skeptiske, ser eksperterne mere positivt på øget privatisering. Frem for alt mener de, at det er en nødvendighed. Professor Ove Kaj Pedersen deler heller ikke frygten for A- og B-institutioner.

"De offentlige institutioner behøver ikke at blive dårligere, fordi der kommer flere private. Det står ikke klart. Konkurrencen vil skabe konkurrence om de bedste medarbejdere, og det vil være med til at højne kvaliteten," siger han.

Professor Nina Smith vurderer, at der kan være en gevinst ved at lade private drive børnehaver, fordi private muligvis er mere effektive.

"Vi er ikke altid gode nok til at lede i den offentlige sektor. I børnehaverne bliver der brugt mindre og mindre tid sammen med børnene, mens der bliver brugt mere tid på administration og bureaukrati," siger hun.