Nedskæringer; Fiktion eller fakta

Regeringen siger, at der er givet flere penge til daginstitutionerne end nogensinde før, mens den har været ved magten, og at der slet ikke kan tales om nedskæringer. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skælder stort set lige meget ud på kommunerne for uansvarlig politik og på BUPL for at have lavet en skræmmekampagne. BUPL mener derimod, at det er umuligt at skræmme befolkningen mere, end regeringens økonomiske politik allerede har gjort, og at der i allerhøjeste grad er tale om nedskæringer med de budgetter, som mange kommuner har lavet for udgifter til daginstitutionsområdet for 2007.

Også familieminister Lars Barfoed (K) har meldt sig på banen for at diskutere BUPL's beregninger. Han mener, at BUPL ikke har gjort sit hjemmearbejde og gennemgår de "påstande", som han siger, at BUPL kommer med. Lars Barfoed siger, at BUPL bygger sine udmeldinger på fordrejninger af undersøgelser og faktuelle fejl. Blandt andet fremfører han, at der ikke er belæg for at hævde, at kommunerne er ved at spare op mod 3000 stillinger. Det er heller ikke rigtigt, at der ikke er sket nedskæringer i normeringer, BUPL's påstand bygger simpelthen på en regnefejl. Og det passer heller ikke, at der afsættes færre ressourcer, for de samlede udgifter til børnepasning er steget fra 2000 til 2005. Sidst, men ikke mindst mener Lars Barfoed, at det ikke er rigtigt, at regeringen er løbet fra sine valgløfter, som gik ud på at afsætte to milliarder kroner over en fire-års periode til et kvalitetsløft og en forstærket indsats over for socialt udsatte børn, flere medarbejdere, forbedringer af lokaler og til etablering af flere skovbørnehaver.

Senest har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kritiseret BUPL's anti-nedskærings-kampagne.



BUPL's genmæle. BUPL har omvendt givet svar på de påstande, som man mener, at regeringen er kommet med på tv og i aviser. Efter de mange udtalelser fra flere ministre og ordførere, som kom i sidste uge, har forbundsformand Henning Pedersen taget til genmæle i en pressemeddelelse. Han mener, at regeringen indtil videre har undladt at forholde sig til dilemmaet mellem det regeringen har lovet og de besparelser, som kommunerne lægger op til, og i stedet bruger alle kræfterne på at mistænkeliggøre BUPL.

"Jeg har endnu ikke hørt indenrigsministeren forholde sig seriøst til nødråbene fra kommuner, der er tvunget ud i nedskæringer næste år, og fra forældre og pædagoger, der kan se frem til, at deres institutioner forringes næste år. Jeg har ikke hørt ham forholde sig til, hvilke af regeringens ambitioner for daginstitutionerne, som institutionerne skal undlade at leve op til, når der bliver endnu strammere budgetter," siger han.

Regeringen har blandt andet besværet sig over, at BUPL protesterer hvert år, når der er budgetforhandlinger i kommunerne. Hertil svarer BUPL, at det desværre er nødvendigt at protestere hvert år, da der er nedskæringer hvert år. Men også, at man denne gang har været særligt opmærksomme, da Kommunernes Landsforening (KL) selv har påpeget, at det er et endnu mere vanskeligt budgetår end vanligt på grund af sammenlægninger, udligningsreform og lav vækstramme. Og derfor siger kommunerne, at de må skære i den helt basale service.

I en Vilstrup-analyse, som BUPL har fået lavet om, hvordan det ser ud med kommunernes budgetlægning på institutionsområdet for næste år, viser det sig, at mindst 40 procent af kommunerne forventer, at der afsættes færre penge til området næste år, end der har været til rådighed i år.



Århus ikke bedre. Regeringen har brugt Århus som et eksempel på en mønsterby med gode normeringer, og derfor synes den også, at det er helt forkert, at det netop er her, protesterne fra pædagoger og forældre har været stærkest indtil videre. Regeringen mener, at nøgletal fra Indenrigsministeriet, hvor man sammenligner normeringer i alle landets kommuner, viser, at Århus har de suverænt bedste normeringer, men at man derfor også har brugt flere penge end mange andre kommuner, og derfor nu må skære mest.

BUPL svarer, at det er vanskeligt at sammenligne kommunerne, og går endda så langt som til at sige, at det slet ikke giver mening. I Århus er for eksempel 47 procent af de passede børn vuggestuebørn, mens Aalborg kun har otte procent, og da vuggestuebørn er dyrere end de ældre børn, betyder det noget for de samlede udgifter. Desuden er brugbarheden af nøgletallene fra Indenrigsministeriet stærkt begrænset, da udregningsmetoden ikke tager højde for, hvor mange børn, der går i institution, lønniveau for pædagoger, kommunens specialløsninger for særlige børnegrupper, huslejeniveau og byggepriser samt de enkelte kommuners opgørelsesmetoder. Det giver et helt andet billede af, hvor Århus er placeret med hensyn til normeringer, hvis man ser på de enkelte institutionstyper. På dagplejeområdet har Århus således kun den 25. bedste placering, på vuggestueområdet ligger byen på en 14. plads, for børnehavernes vedkommende på en 18. plads, de aldersintegrerede på en 42. plads, de kommunale SFO'er på en 83. plads og fritidshjemmene på en 12. plads. Herudover mener BUPL, at antallet af pædagoger per barn generelt er for lavt, og at det derfor ikke hjælper, at normeringerne i Århus ligger lidt mindre ringe end gennemsnittet.



Flere børn med dårligere vilkår. Det har været sagt igen og igen fra regeringens side, at der bliver brugt flere penge på børnepasning i dens regeringsperiode. Men tal fra KL viser, at kommunerne fra 2005 til 2006 har reduceret udgifterne med i alt 200 millioner kroner på børnepasning, det svarer til cirka 510 ansatte.

Finansminister Thor Pedersen har i et læserbrev i Berlingske Tidende den 16. september skrevet, at der fra 2001 til 2005 er blevet færre børn per fuldtidsbeskæftiget pædagog i børnehaverne. BUPL svarer, at man - ifølge Danmarks Statistik - slet ikke kan sammenligne tal fra før 2004 og efter, fordi der er indført en ny teknik ved optællingerne. Det er derimod muligt at sige, at der er indskrevet 1355 nye institutionsbørn fra 2004 til 2005 uden personale. Der mangler dermed 264 voksne i at have uændret kvalitet i den periode. Fra 2001 til 2003 kom der 6812 børn ekstra uden personale, svarende til 1200 ansatte. Altså i alt 1450 for få ansatte i Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode.

I en helt ny forældreundersøgelse fra Vilstrup viser det sig, at ikke bare pædagogerne, men også forældrene vurderer, at der er tale om et fald i kvaliteten. 82 procent af de adspurgte forældre mener, at det er tilfældet.

Det er, ifølge BUPL, ikke muligt at bruge et lavere børnetal som begrundelse for at spare på udgifterne til daginstitutioner. Det er BUPL's vurdering, at det faktum, at Danmarks Statistik nu tæller børnehoveder på et tidspunkt af året, hvor der er lidt færre i institution, har haft betydning for normeringsudviklingen og enhedsudgifterne. Det vil sige, at der efter den nye tælletekniks indførelse pludselig blev mirakuløst bedre normeringer. Man kan altså ikke foretage sammenligninger mellem hvor mange børn, der gik i institution i henholdsvis 2003 og 2004, men en KL-opgørelse viser, at kommunerne selv budgetterede med en stigning i antallet af børn, der skulle passes, fra det ene år til det andet på 2100 børn. o



Det er ikke lykkedes Børn&Unge at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.



Se flere detaljer på www.bupl.dk, hvor der også er henvisninger til undersøgelser og statistikker. Her kan man også læse Henning Pedersens genmæle i sin helhed. Se også www.minff.dk, hvor Familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds mening om BUPL's beregninger kan læses.