Nedskæringer; En økonomisk vismand forklarer

Hvorfor må kommunerne år efter år igennem sparerunder? Hvorfor er kommunernes økonomi konstant under pres? Peter Birch Sørensen, vismand ved Det Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet forklarer:

"Der er i mange kommuner et demografisk pres på udgifterne. Befolkningsudviklingen gør simpelthen at bare for at opretholde uændret service, så er man nødt til at afholde flere udgifter.

Og det er så også klart, at det varierer mellem kommunerne, hvor kraftigt det pres er."

Samtidig har den offentlige sektor også det problem, at det kan være svært at effektivisere serviceopgaver, påpeger vismanden. Der skal stadig pædagoger til at passe børn, sygeplejersker til de syge og hjemmehjælpere til de ældre.

"Mange former for produktion i den private sektor nyder godt af, at man opnår nogle produktivitetsstigninger i kraft af tekniske fremskridt. Det betyder, at virksomhederne i den private sektor kan tilbyde højere løn, uden at deres produktionsomkostninger stiger," siger Peter Birch Sørensen.

"Hvis det ikke er muligt at skabe lige så hurtig produktivitetsvækst i det offentlige (hvilket betyder, at pædagoger for eksempel skal passe flere børn, red.), som i den private sektor, og de offentligt ansatte skal følge med de privatansattes lønudvikling, så bliver der en tendens til, at det bliver gradvist dyrere at producere de serviceydelser, som det offentlige står for. Og hvis udgifterne så ikke må stige særlig meget, så opleves det som serviceforringelser," siger Peter Birch Sørensen.

"Det er formentlig noget af det, der ligger bag noget af den tilbagevendene diskussion, man har om kvaliteten i den offentlige sektor."

Problemet i disse år er, at kommunerne er bundet af regeringens skattestop, så man ikke kan hente pengene til de øgede udgifter hos skatteyderne.

"Det er ikke sådan, at den enkelte kommune er lovmæssigt forpligtet til ikke at sætte skatten op. Kommunerne under et, i gennemsnit, må ikke hæve skattettrykket. Men der bliver lagt pres på fra regeringen og Kommunernes Landsforening for at få de enkelte kommuner til at undgå skattestigninger. I princippet er det sådan, at hvis nogle kommuner hæver skatten, så skal andre sætte skatten ned, for at kommunerne samlet set overholder skattestoppet. De kommuner, der hæver skatten, bliver ikke populære hos de andre kommuner," siger Peter Birch Sørensen.



Overophedning. Og set fra en økonoms synspunkt er det ikke tilrådeligt, at staten bruger sit overskud til at øge bloktilskuddene til kommunerne, påpeger den økonomiske vismand.

"Det løber ind i det problem, som der snakkes så meget om i øjeblikket, at der er tendenser til overophedning af økonomien. Arbejdsgiverne klager i stigende grad over, at de ikke kan skaffe arbejdskraft og sådan noget. Hvis det offentlige i en sådan situation øger sine udgifter, vil det slå ud i øget efterspørgsel efter arbejdskraft, når der skal udføres flere serviceopgaver. Det giver yderligere pres på arbejdsmarkedet, og så risikerer man en accelerende inflation," siger Peter Birch Sørensen.

"Når staten har det store overskud for tiden, så skyldes det, at der er højkonjunktur. Så får staten helt automatisk flere penge i kassen."

Hvorfor får kommunerne så ikke det?

"Det gør de også i et vist omfang. Men alle indtægter fra forbrugsafgifter (som moms), og for eksempel indtægten fra beskatningen af Nordsøolien nyder staten godt af. Olieprisen er meget høj, så der kommer et stort provenu ind der. Der har været kursstigninger på aktiemarkedet, der har skabt stort ekstraprovenu fra beskatningen af pensionsafkastet. Og virksomhederne tjener rigtig godt, så selskabsskatten giver også meget provenu for tiden. Så statens finanser er noget mere konjunkturfølsomme end kommunernes. Det er også staten, der står for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, og det sparer de jo også meget på for tiden i kraft af den faldende ledighed."

Så der er ikke flere penge at hente?

"Man risikerer, at økonomien koger over. Det er jo et politisk valg, hvordan man vil prioritere mellem privat og offentligt forbrug. Hvis man ikke følte sig bundet af skattestoppet, så kunne man vælge at sætte skatten op og afholde nogle flere serviceudgifter. Men vismændene har aldrig taget stilling til, hvordan vægtningen mellem den private og den offentlige sektor skal være. Det er jo et politisk spørgsmål. Vi har bare peget på, at tingene skal hænge sammen økonomisk," siger Peter Birch Sørensen.

Så man må indstille sig på sparerunder igen og igen?

"Ja, så længe det her skattestop står ved magt, så bliver det nok noget, vi kommer til at opleve gang på gang. Det er meget svært at holde væksten i de offentlige udgifter nede, uden at det giver serviceforringelser."

Og det er det, vi må lære at leve med?

"Det må man diskutere med sin politiker. Det tager vismændene ikke stilling til. Historisk set lægger man i de her år op til en meget lav vækst i det offentlige forbrug. Og det er svært at se, at hvis ikke man laver nogle reformer af en eller andet art, at man kan gennemføre det, uden at det vil blive oplevet som serviceforringelser," siger Peter Birch Sørensen.