Nedskæringer; Det københavnske blodbad

Hos BUPL Hovedstaden er man ikke i tvivl. Det her kommer til at gøre ondt.

"Der er mange elementer i spil på samme tid, og det er svært at forudsige konsekvenserne, men nogle af vore medlemmer vil blive fyret, og andre vil blive degraderet," siger faglig medarbejder Dan Lange fra BUPL Hovedstaden, som organiserer pædagoger og klubfolk på de selvejende institutioner i København. Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) dækker de kommunale.

Smerte-forudsigelsen skyldes aftalen "Fremtidens institutioner og skole" mellem Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.

Baggrunden for aftalen er, at det forvaltningsområde, som de københavnske daginstitutioner og skoler hører under, har haft et overforbrug på 278 millioner kroner. En del heraf, 158 millioner kroner, bliver udskudt til en senere afregning, mens de 120 millioner forfalder til betaling i 2008.

Dermed er det dog ikke gjort. Målet er at få reduceret udgifterne med 250 millioner kroner over de kommende fire år.

Redskaberne er en kombination af besparelser og omstruktureringer. Således vil 97 institutioner i løbet af 2008 indgå i sammenlægninger. Tre institutioner vil blive lukket, og seks blive omlagt, så der i stedet for 106 enheder bliver 42 tilbage. Antallet af skoler reduceres ved, at to bliver lukket og 12 bliver lagt sammen til seks.

Nye penge er der dog også i aftalen. Over de næste fire år er der sat en milliard kroner af til at sikre gode fysiske rammer i de nye, sammenlagte institutioner og skoler.

De tre partiers hovedargument for indgrebet er, at man får nogle fuldt integrerede, fagligt stærke og mindre sårbare institutioner, som oven i købet også er billigere i drift.



Uniformering. Hvad er det, at BUPL Hovedstaden ikke bryder sig om ved en plan, som ifølge ophavsmændene vil fremtidssikre de københavnske daginstitutioner og skoler?

Først og fremmest finder man det hasarderet at kaste sig ud i en så stor omstrukturering, når der samtidig står massive besparelser på dagsordenen. Tillige påpeges, at daginstitutionerne hverken har lod eller del i det overforbrug, som er årsag til besparelserne, men alligevel skal bære en stor del af dem. Kritisk er BUPL Hovedstaden endelig over for den uniformering af institutionstilbuddet, som man synes der lægges op til.

Børnenes og forældrenes behov og ønsker er forskellige. Derfor bør institutionstilbuddet også være mangfoldigt, påpeger BUPL.

"Selvfølgelig er det fint, at man vil bruge penge på at sikre gode fysiske rammer i de sammenlagte institutioner, men mange andre, ikke mindst blandt de selvejende institutioner, trænger til en kærlig hånd. Derfor hører vi da også institutioner udtrykke bekymring for, om de kan klare sig i konkurrencen om børnene, som i nogle københavnske kvarterer er meget hård, når forældrene skal vælge mellem en nedslidt og ny eller nyrenoveret institution," siger Dan Lange.



Tryghed. En af de sikre konsekvenser af omstruktureringen er, at et antal institutionsledere og souschefer ikke kan beholde deres nuværende stilling. En sammenlægning er i aftalen nemlig defineret ved, at to eller flere institutioner samles under én ledelse. Hvad der derudover kommer til at ske på personalefronten er usikkert.

Derfor råder arbejds- og organisationspsykolog Mette Nørbjerg de ansvarlige politikere til at udstede så klare job-garantier, som de på nogen måde kan.

"Hvis en så stor omstillingsproces skal gå godt, er det afgørende vigtigt, at de ansatte føler tryghed. Det kan godt være, at man ikke i alle detaljer kan redegøre for, hvad omstillingen kommer til at betyde for den enkelte, men forvaltningen skal til enhver tid være parat til dialog, og det er ikke gjort med bare at informere lederne. Medarbejderne og forældrene har især brug for at blive inddraget. Først når der ad den vej er kommet lidt ro på, vil de ansatte begynde at lytte efter, hvad der bliver sagt," siger Mette Nørbjerg.





Det kom bag på mig

Leder Inge Steenbach var forberedt på en sammenlægning, men ikke på, at den skulle være så omfattende. Hun kan ikke få øje på fordelene.







Som alle andre københavnske institutionsledere sad også Inge Steenbach klar ved telefonen mandag i sidste uge. Da den ringede, var det med besked fra forvaltningen om, at den 60 børns børnehave, som hun gennem 20 år har været leder af, var blevet udpeget som en af tre parter i en sammenlægning. Hvis det ellers forløber efter tidsplanen, bliver Inge Steenbachs institution, Store Kroghs Børnehave på Amager, i løbet af foråret 2008 slået sammen med naboinstitutionerne, Vuggestuen Spiren og Københavns Kommunes Integrerede Institution, som rummer et fritidshjemsafsnit samt fritids- og ungdomsklub.

Det var ikke en besked, som bekom Inge Steenbach godt.

"Jeg var vel forberedt på, at det kunne komme til en sammenlægning mellem os og vuggestuen inde ved siden af, men det kom bag på mig, at fritidshjemmet og klubben også var med. Det anser jeg for en fejl, og det vil jeg gøre opmærksom på i mit høringssvar."

Hvordan hun har det med sammenlægningen i øvrigt?

"Det er muligt, at der er driftsmæssige fordele ved at blive større, men jeg kan slet ikke få øje på de pædagogiske fordele."

Om sin personlige fremtid, om hun eller en anden skal være leder af den sammenlagte institution, aner hun intet.

"Det eneste, vi har fået at vide, er, at valget af leder beror på en individuel bedømmelse."