Nedskæringer: Det kan ende med depression

Lars Peter Sønderbo Andersen er psykolog på Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest i Herning. Han møder ofte sygemeldte pædagoger, der har brug for hjælp. Pædagogerne er kede af det, de har let til gråd, og de kan ikke sove om natten. Og der er blevet flere af dem.

"De fylder mere her på klinikken end tidligere," siger psykologen, og han mener ikke kun, det skyldes gentagne besparelser, der i sig selv giver mere pres i institutionerne. Der er også kommet flere opgaver til de seneste år. Der skal dokumenteres og beskrives og udarbejdes planer, og det påvirker altsammen hverdagen:

"Når der på den måde kommer nye opgaver til, samtidig med at der er færre i personalegruppen, må der prioriteres. Det er svært, for pasning af børn er jo forbundet med idealer og følelser, og det er det, som pædagogerne er uddannet til at klare. Det er for dem selve meningen med arbejdet, og det vil de nødigt nedprioritere. Derfor bliver det let for meget, hvis de tvinges til det, og gabet mellem det, de har lært og gerne vil, og så det, de kan overkomme, bliver for stort. Det giver dårlig samvittighed, og nogle får svært ved at sove om natten, fordi de tænker på det, de ikke har nået. De bliver mere trætte og kan klare endnu mindre og risikerer at komme ind i en ond cirkel. Så får man let den følelse, at ligegyldigt hvad man gør, så kan man ikke overkomme det, man skal. Hvis man oven i det er ked af at have sagt farvel til gode kolleger, bliver det jo ikke bedre. Det kan udvikle sig til en depression. Vi kan i de fleste tilfælde hjælpe dem, før det kommer så vidt, og medvirke til, at pædagogen kan komme tilbage til arbejdspladsen. Det kræver dog ofte nogle strukturelle ændringer på institutionen, så pædagogen ikke havner i samme situation igen."



Hvis der år efter år sker nedskæringer og omstruktureringer, samtidig med at der bliver flere opgaver, får man ikke den ro, man indimellem skal have for at komme sig, mener Lars Peter Sønderbo Andersen.

"Når der struktureres om, tager det tid at vænne sig til den nye struktur. Problemet er, hvis der så kommer nye ændringer, netop som man har vænnet sig til de seneste ændringer. Det går ikke. Man kan godt være i en tilvænningsfase i en periode, men man kan ikke være det konstant. Så går det let galt. Derfor er det vigtigt at have en periode med arbejdsro, når nye strukturer er blevet indarbejdet og blevet til rutiner," siger han.

Lars Peter Sønderbo Andersen mener, at det er op til ledelsen at afklare forventninger og sikre en skarp prioritering. Den enkelte pædagog vil altid udføre sit arbejde så optimalt som muligt, også selvom betingelserne for det ikke er til stede.

"Det er vigtigt, at ledelsen meget klart gør rede for, hvilke forventninger der er til den enkelte. Så kan man leve op til dem og skal ikke leve op til sine egne forventninger. Det kan man alligevel ikke," siger Lars Peter Sønderbo Andersen.



ph.d. Lars Peter Sønderbo Andersen er tilknyttet Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og ansat som klinisk psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, hvor han blandt andet arbejder med stress, udbrændthed og depression.