Nedskæringer; Bøllebank i vente

Statsministeren er en ordholdende mand. Når han lover noget, kan man trygt regne med, at løftet bliver holdt. Derfor valgte BUPL at tage Anders Fogh Rasmussen alvorligt, da han op til folketingsvalget i februar 2005 lovede flere ressourcer til daginstitutionsområdet, hvis hans regering fik lov at beholde magten. Det var et af punkterne i den kontrakt, statsministeren gik til vælgerne med og fik flertallets underskrift på.

Nu godt to år senere viser det sig, at der var en trykfejl i kontrakten. Hvad statsministeren mente var tilsyneladende ikke flere, men færre ressourcer til daginstitutionsområdet. Og det så mange færre, at BUPL's hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde den 18. september tydeligt rystet måtte konstatere, at 2007 tegner til at blive et uhyggeligt sort år for dagpasningsområdet.

Deadline for den kommunale budgetlægning er 15. oktober, så sømmene er endnu ikke slået definitiv i, men tendensen er klar. Det, kommunerne med deres budgetter for 2007 har gang i, er nedskæringer så voldsomme, at de savner sidestykke i nyere tid. Man skal ifølge HB-medlemmer med god hukommelse tilbage til masseafskedigelserne i 1976 i forbindelse med daginstitutionsområdets udlægning fra stat til kommuner for at finde tilsvarende.



Massakre. Det ubehagelige arbejde med at skære ned er overladt til kommunalpolitikerne, men det er Anders Fogh Rasmussen og hans finansminister Thor Pedersen, som står bag miseren med deres udsultningspolitik over for den kommunerne service. Det slog BUPL's hovedbestyrelse fast efter at være blevet orienteret om, hvordan situationen tegner sig rundt om i kommunerne. Derfor er det også mod regeringen, at skytset især rettes i den kampagne, som BUPL i samarbejde FOA og forældreorganisationen FOLA nu sætter i værk.

Hovedbudskabet er, at den virkelige skurk er regeringens økonomiske politik, at der er penge nok i samfundet til at sikre en anstændig offentlig service og at der allerede er sparet så meget, at der denne gang vil være tale om en ren massakre.



Vindere og tabere. Der er flere samspillende årsager til, at den kommunale service i almindelighed og dagpasningen i særdeleshed står til en slem gang bøllebank i 2007.

Overskrifterne er økonomiaftale, udligningsreform, kommunesammenlægninger og en formentlig benhård prioriteringskamp mellem de forskellige serviceområder i kommunerne.

Økonomiaftalen, som tillader en stigning i de kommunale udgifter på 0,5 procent næste år, indebærer i sig selv mærkbare serviceforringelser, mener således Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der skal ifølge rådet halvanden gange mere til, hvis de offentlige tilbud inden for børnepasning, undervisning, sundhed og ældreomsorg skal udvikle sig i takt med både ændringer i demografien og den almindelige velstandsstigning i samfundet.

Udligningsreformen skulle forestille at være udgiftsneutral, men er det ikke, når det kommer til stykket. Mens nemlig de kommuner, som vinder på reformen, ikke må bruge gevinsten til at forbedre serviceniveauet, kan taberne blive tvunget til at skære ned, fordi de ikke har mulighed for dække sig ind gennem en skatteforhøjelse. Sammenlagt altså færre ressourcer til den kommunale service.



Under gennemsnittet. Selv om der blev argumenteret med, at kommunalreformen ville føre til større og økonomisk mere robuste enheder, er realiteterne nogle helt andre. 53 ud af de 98 kommuner i den nye struktur har således søgt om ekstraordinære tilskud som "vanskeligt stillede".

BUPL's forhåbninger om, at det ville blive højeste fællesnævner, man i sammemlægningskommunerne gik efter, når uens serviceniveauer på dagpasningsområdet skulle harmoniseres, ser heller ikke ud til at holde. Tværtimod er meldingen, at kommunerne lægger sig på et niveau noget under gennemsnittet.

Desuden er det for kommunerne en vigtig øvelse i den igangværende budgetlægning at frigøre midler, så der bliver mulighed for at føre dem fra et serviceområde til et eller flere andre.

Det er i denne proces, at pasningsområdet endnu engang risikerer at blive skoldet. Når politikerne skal til at prioritere mellem ældreomsorg, folkeskole og daginstitutioner, så taler områdernes forskelligartede politiske bevågenhed for, at daginstitutionerne kommer ind på tredjepladsen.

Hvor slemt det kan gå hen og blive? De mest pessimistiske forudsigelser taler om et minus på helt op til 6-7 procent. 6-7 procent af hele dagpasningsområdets bruttobudget, forældrebetalingen inklusive, svarer i runde tal til 2 milliarder kroner.

Regeringens satsning på bedre lokaler, flere ansatte og en forstærket indsats overfor udsatte børn løber til sammenligning op i 200 millioner kroner i 2007.