Nedskæringer; Begge parter har ret

BUPL har ret. Regeringen har også ret. Sådan lyder det salomoniske svar fra professor i statskundskab Poul Erik Mouritzen, som Børn&Unge har bedt om at agere overdommer i den verserende ordstrid om besparelser - ikke besparelser på daginstitutioner mellem i det ene ringhjørne BUPL's formand Henning Pedersen og i det andet en række Venstre-ministre.

"Det er korrekt, når blandt andet indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at der er blevet ansat flere pædagoger i institutionerne i løbet af de senere år. Men det er også rigtigt, som BUPL siger, at der i dag er indskrevet flere børn per pædagog end for et par år siden. De nyeste tal, vi har, viser, at der fra 2004 til 2005 blev oprettet godt 800 nye pædagogstillinger landet over, men samtidig kom der også flere børn, så for at holde normeringerne på samme niveau, skulle der have være ansat godt 250 mere. Så begge parter kan argumentere for deres synspunkt," siger Poul Erik Mouritzen, der betegner den nuværende situation som en mini-udgave af det, der skete under Nyrup-regeringen.

"Med pladsgarantien kom der dengang mange flere børn ind i institutionerne, uden at der blev ansat tilsvarende mere personale. Det er det samme, der sker i dag, blot i mindre målestok," siger han.



Mudder i debatten. Det mudrede billede som tegner sig i hele debatten om kommunernes økonomi skyldes, at der er så mange faktorer i spil, forklarer Poul Erik Mouritzen. Der er skattestoppet og den stramme økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, som lægger en meget snæver ramme for hvor mange penge, kommunerne kan bruge på service til eksempelvis børn og ældre. Samtidig er der udligningsreformen, som flytter penge fra især velhavende østdanske kommuner til Vestdanmark. Dertil kommer kommunalreformen, som betyder, at kommunerne overtager en række af de sociale opgaver, der i dag ligger i amterne, og endelig er der harmoniseringen i serviceniveauet mellem de kommuner, der bliver lagt sammen.

Så når man i medierne gennem den senere tid har kunnet observere en række konservative borgmestre tilsyneladende stå hånd i hånd med blokerende forældre og aktionerende pædagoger, har det sit udspring i vidt forskellige årsager.

"Den aparte alliance opstår, fordi effekten er den samme. Udligningsreformen skaber generelt et økonomisk mere lige Danmarkskort, men den rammer skævt i atypiske kommuner, som tvinges ud i store besparelser, mens en række større provinsbyer, for eksempel Århus og Silkeborg, hovedsagelig skal spare, fordi de ikke får fuld økonomisk kompensation for de sociale opgaver, de overtager fra amtet," siger Poul Erik Mouritzen, der mener, at sidstnævnte problem delvis er selvforskyldt.

"De skulle have råbt op, allerede inden reformen blev vedtaget. Men dengang blev de banket på plads af KL med det resultat, at de ikke blot overtager de institutioner, de er forpligtet til, men også har lagt billet ind på en række opgaver, som burde høre hjemme i regionerne," siger Poul Erik Mouritzen, der selv tilhører et mindretal i Strukturkommissionen, som mener, at de sociale opgaver er for stor en mundfuld for kommunerne.



Intet at hente på fedtsugning. Næste år har samtlige kommuner flere penge, har Lars Løkke Rasmussen bebudet. Det har de blandt andet, fordi der er stordriftsfordele og besparelser at hente på effektiviseringer og rationaliseringer i administrationen af de nye og større kommuner, hedder det samstemmende fra regeringen og KL.

Den gevinst sætter kommunalforsker og lektor på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch et stort spørgsmålstegn ved med henvisning til kommunesammenlægningen på Bornholm for et par år siden:

"Det første år efter sammenlægningen på Bornholm skete der ganske vist et mindre fald i administrationsudgifterne, men siden er de steget igen, så niveauet i dag er nogenlunde det samme som i de oprindelige kommuner tilsammen," siger Roger Buch.

Han mener ikke, der er noget at hente ved at suge fedt væk, som han udtrykker det.

"Skal kommunerne fortsat spare, må de skære i serviceydelserne, og det behøvede man jo ikke lægge dem sammen for," siger han.

Han har for øvrigt bidt mærke i, at nogle kommuner forsøger at få harmoniserings-øvelsen til at fremstå, som om de tilfører penge til eksempelvis skoler eller institutioner.

"Først skærer de på KL's anbefaling typisk mellem fem og otte procent på alle udgiftskonti for at skaffe sig et såkaldt økonomisk råderum. Når de så bagefter fører nogle af pengene tilbage til et af serviceområderne, fremstiller de det som øgede udgifter."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.





Spareforlig i København



Politikerne på Københavns Rådhus havde tilsyneladende kigget grundigt i krystalkuglen, inden de satte deres signatur på budgettet for 2007. De har nemlig forudset, at pædagoger og lærere næste år i gennemsnit vil være syge to dage mindre end i år, og at kommunen derfor sparer knapt 23 millioner kroner i lønudgifter alene på institutionsområdet.

Bag forliget står Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, De Konservative og Centrumdemokraterne. Enhedslisten har tilsluttet sig det samlede forlig, men ikke besparelserne på daginstitutionerne.

Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus

Kjeldgaard (SF) har ellers tidligere overfor Børn&Unge omtalt netop den nedskæring som "den latterlige personalebesparelse", og Jan Andreasen (S) har sagt, at "to færre sygedage per medarbejder om året er en udmærket målsætning, som måske kan opfyldes ad åre...".

Alt i alt indebærer budgetforliget besparelser i daginstitutioner, fritidsordninger og klubber på 45,3 millioner kroner. Blandt de øvrige er: Flere lukkedage i fritidshjem og klubber, lukning af klubpladser, som bliver benyttet i dag. Manglende prisfremskrivninger og beskæring af institutionernes indkøbskonti.

Ud af det oprindelige sparekatalog er gledet et forslag om, at københavnske børn fra næste år skulle starte direkte i børnehave, når de fyldte to år og 10 måneder. Det glæder formanden for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff, sig over:

"Det er da positivt, at politikerne har trukket den besparelse tilbage. Men det ændrer ikke på, at forliget vil betyde dårligere normeringer i de københavnske daginstitutioner og snarere vil øge sygefraværet end det modsatte på grund af mere stress og ringere arbejdsmiljø, og det kan i sidste ende også få negative konsekvenser for børnenes sociale udvikling," siger hun.