Modulordninger upopulær i Roskilde

"Hvorfor forringe noget, der allerede virker upåklageligt?"

"Det virker ideologisk mere end praktisk og konstruktivt og gør det sværere for institutionerne at planlægge aktiviteter, hvor børnene er sammen."

"Det må ikke betyde, at der går pædagogtimer fra vores børn. Hellere betale mere og få flere pædagogtimer til børnene."

Sådan lyder tre kommentarer fra forældre i Roskilde Kommune, der indfører modulordning fra 1. maj. Citaterne stammer fra en undersøgelse, som BUPL MidtSjælland har gennemført. Et gennemgående træk er, at langt de fleste helst ville undvære modulordningen. Det samme gælder pædagogerne.

"Politikerne laver det som en spareøvelse. Det er en måde at skære timer væk i institutionerne. Vores undersøgelse viser, at langt de fleste forældre synes, at man ikke skal spare," siger Heidi Larsen, fællestillidsrepræsentant for BUPL Roskilde.

662 forældre har deltaget i undersøgelsen, der viser, at 80 procent ikke vil ændre børnenes fremmøde, mens 9 procent er indstillet på at benytte sig af børnenes dagtilbud i et kortere tidsrum, hvis de får nedsat betalingen. Resten har ikke taget stilling.



Selvom langt de fleste forældre er negative, er det netop for forældrenes skyld, ordningen bliver indført, siger Bent Jørgensen (V), næstformand i skole- og børneudvalget.

"Selvfølgelig er der kritiske røster, men vi indfører det, for at forældrene kan få større fleksibilitet til kun at betale for den pasning, de har brug for. Hvis de ikke ønsker at benytte sig af modulordningen, kan de bare køre videre, som de plejer," siger han.



Forenklet virkelighed. Modulordningen kom på banen i forbindelse med budgetforhandlingerne i Roskilde Kommune. Formålet er dog ikke udelukkende at spare penge, siger formanden for skole- og børneudvalget.

"Hvis forældrene ikke bruger ordningen, sparer kommunen ingen penge. Men uanset hvad forbliver kvaliteten på samme niveau som før, fordi der er pædagoger svarende til det timetal, børnene er i institutionen," siger Bent Jørgensen og afviser, at der skulle ligge en skjult besparelse, fordi børnene indtil nu ikke har udnyttet de timer, forældrene har betalt for.

"Hvis børnene ikke var der det antal timer, som vi bruger til at udregne normeringen efter, skulle vi jo nednormere institutionerne. Det tror jeg nu ikke er tilfældet," siger han.

Den argumentation køber fællestilldisrepræsentant Heidi Larsen ikke

"Det hænger ikke sammen og er i bedste fald en forenklet udgave af virkeligheden. Ingen børn er i institution i hele åbningstiden, og den nuværende normering er regnet ud efter, at alle børn er der i midtertimerne, mens færre er der i ydertimerne. Institutionerne er på ingen måde overnormerede," siger hun.



Minister: Alle bør indføre modulordninger

Selvom mange forældre og pædagoger er kritiske over for modulordninger, mener den nye indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), at alle kommuner bør indføre modulordninger.

"Jeg er tilhænger af det kommunale selvstyre, men til tider har man fornemmelsen af, at kommunerne ikke indretter sig efter borgerne. Derfor vil jeg gerne opfordre dem til at indføre modulordningerne, så forældrene kan få den fleksibilitet, de efterspørger," skrev Karen Ellemann i maj sidste år i en kommentar i Kristeligt Dagblad. Dengang var hun familiepolitisk ordfører for Venstre.



Masser af moduler

I juni 2008 offentliggjorde det daværende Velfærds­ministerium en rapport om modulordninger skrevet af Rambøll Management. Den viste blandt andet at:

• 23 af landets 98 kommuner har indført modulordninger

• 15 andre kommuner overvejer at indføre modulordninger

• 10 kommuner er gået bort fra at tilbyde modulordninger