Modulordninger; Børnene betaler prisen

"Familie-fleksordninger." Sådan yndede tidligere familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) at omtale de modulordninger i daginstitutioner, hvor forældrene kun betaler for den tid, deres børn rent faktisk opholder sig i institutionen. Men forældre, som benytter sig af modulordninger, opfatter dem som værende lige det modsatte, nemlig ufleksible, fordi de lang tid i forvejen skal planlægge hvornår, de bringer og henter børnene.

Modulordningerne giver også ofte anledning til konflikter mellem personale og forældre, fordi pædagogerne bliver opfattet som en slags kontrollanter i deres administration af ordningen. Samtidig føler mange forældre til fuldtidsbørn, at det er deres børn, der betaler prisen, fordi normeringerne i ydertimerne er blevet dårligere, og de pædagogiske tilbud er klumpet sammen midt på dagen af hensyn til deltidsbørnene.

Det er nogle af de konklusioner, der står at læse i en rapport fra Familiestyrelsen, som hører hjemme under Familie- og Forbrugerministeriet. Rapporten bygger på evalueringer af forsøg med modulordninger i 14 kommuner landet over.



Skjult besparelse. Regeringspartierne har gennem de seneste par år talt varmt for modulordninger. Deres fremmeste argument lyder, at ordningen skal tilskynde forældre til at tilbringe mere tid sammen med deres børn. Men den argumentation rammer rapporten en tyk pæl igennem, for børn af de forældre, som benytter muligheden for nedsat tid til lavere betaling, tilbragte i forvejen kortere tid i institution.

"Et skifte til et deltidsmodul handler derfor for forældrene primært om en tilpasning af udgifterne til pasning til deres faktiske forbrug," hedder det i rapporten.

Erfaringerne fra de 14 forsøgsprojekter er blandede i forhold til pædagogernes og ledernes holdninger til modulordningerne. Men rapporten konstaterer, at mange pædagoger betragter ordningen som en skjult besparelse, fordi normeringen i "højere grad kan blive tilpasset det reelle behov for pasning af børnene, hvorfor en eventuel mer-normering i ydertimerne falder bort." Derfor er de ofte skeptiske overfor ordningen og tilbøjelige til at opstille stramme regler for den konkrete administration, hvilket medfører at forældrene oplever, at deres fleksibilitet i brugen af dagtilbuddet er reelt mindsket i forhold til tidligere.

Pædagogerne er også bekymrede for, at modulordningen vil begrænse muligheden for at tilbyde pædagogisk kvalitet og aktiviteter i institutionen. Og mange af dem oplever, at planlægningen af hverdagen bliver besværliggjort af deltidsbørnenes kommen og gåen. Det er ifølge rapporten yderligere en årsag til institutionernes ønske om at administrere ordningen stramt.



Mørke farver. Modulordningerne har som regel den konsekvens, at pædagogiske aktiviteter i stigende omfang placeres midt på dagen, hvor der er flest børn og pædagoger, mens ydertimerne, hvor primært børn i fuldtidsmoduler er til stede, har en lavere bemanding og færre pædagogiske aktiviteter.

På den baggrund vurderer rapporten, at børn i fuldtidsmoduler sandsynligvis får en dårligere pædagogisk service end børn i deltidsmoduler.

"Da de ikke i samme omfang "kompensere"' for dette i form af flere timer med forældrene, kan det føre til en relativ ringere trivsel," lyder konklusionen.

Alt i alt er det den mørke del af farveskalaen, rapporten bruger til at tegne billedet af forsøgene med modulordninger. Alligevel skyder Familiestyrelsen ikke ordningerne fuldstændig ned, men kommer med en række anbefalinger til de kommuner, som påtænker at indføre moduler.

Først og fremmest skal institutionerne have mulighed for selv at bestemme, om man vil indføre modulordningen og øve indflydelse på, hvordan man konkret administrerer den. Dernæst skal forvaltningen sikre, at der bliver tale om en reel forøgelse af forældrenes fleksibilitet.

Endelig anbefaler rapporten, at forvaltning og politikere efter en periode evaluerer modulordningen og overvejer, om normeringen i ydertimerne skal op, så institutionerne også kan tilbyde pasning med aktiviteter og pædagogisk kvalitet i eftermiddagstimerne.



En myte. Ovenpå den alt andet end positive rapport lyder meldingen fra ministeriet, at der skal flere undersøgelser til, før man kan konkludere endeligt på ordningen. Lars Barfoed sagde i den forbindelse til Berlingske Tidende:

"Vi skal selvfølgelig ikke have modulordninger, som forældre bliver stressede af. Men man skal huske på, at der er et stort ønske hos befolkningen om mere fleksibilitet på daginstitutionsområdet. Det har regeringen tænkt sig at gøre noget med. Men hvordan vi gør det, er vi ikke færdige med at undersøge."

Rejsesekretær i BUPL, Søren Winther, har fulgt forsøgene med modulordninger tæt. Han mener, at rapporten fra Familiestyrelsen bør få de mange kommuner, som har planer om at indføre modulordning i forbindelse med kommunesammenlægningen, til at tænke sig om en ekstra gang.

"BUPL har hele tiden sagt, at det er en myte, at moduler generelt nedbringer den tid, børnene tilbringer i institution. Vi har flere undersøgelser, der viser, at forældre, der har tid og mulighed, også henter deres børn i institutionen, uanset om der er modulordning eller ej. Det er også en vigtig pointe, at moduler rammer de børn, som tilbringer mest tid i institutionen, og som måske netop derfor har mest behov for opmærksomhed," siger Søren Winther.

Han mener, det ville være fuldstændig tåbeligt, hvis regeringen med rapporten fra Familiestyrelsen i hånden, skulle gå ind og lovgive på området og tvinge modulordninger igennem i kommunerne. En tanke, flere regeringsmedlemmer har været inde på.





Forbruger- og familieminister Lars Barfoed (K) er efter deadline blevet fyret og erstattet af partifællen Carina Christensen.