Mod nye sparemål

Pædagoger, institutionsledere og forældre i en stor del af landets kommuner kan meget vel i den nærmeste fremtid blive stillet over for krav om besparelser i de budgetter for 2006, som ellers er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Det er en højst sandsynlig konsekvens af et brev, finansminister Thor Pedersen og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sendt ud til alle landets kommuner. I brevet opfordrer de to ministre på det kraftigste kommunerne til at genåbne budgettet med det overordnede mål at finde tilsammen to milliarder kroner. Eller som det hedder i den ministerielle terminologi: "... med henblik på, at udgiftsniveauet i kommunerne i 2006 bringes i overensstemmelse med det aftalte."

En foreløbig opgørelse af kommunernes budgetter for 2006 viser nemlig, at deres samlede serviceudgifter, som hovedsagelig går til institutionsområdet, skoler og ældrepleje, er godt to milliarder kroner højere end aftalt mellem regeringen og kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge aftalen må der praktisk talt ikke ske nogen vækst i budgetterne fra 2005 til 2006.



KL står af. Oprindelig var brevet til kommunerne tænkt som en fælles opfordring fra regeringen og KL om at gå budgetterne grundigt efter i sømmene. Men da finansministeren siden skaffede sig flertal i Folketinget til, at han kan straffe kommunerne ved at skære i statstilskuddet, hvis de ikke makker ret, stod KL af. Som KL-formand, Ejgil W. Rasmussen (V), udtrykte det, fordi: "KL ikke ønsker at forhandle i skyggen af ensidige, statslige sanktioner."

KL mener desuden ikke, det er muligt at realisere det oprindelige mål om stort set nulvækst, fordi omkring halvdelen af de to milliarder er éngangsudgifter i forbindelse med gennemførelse af kommunalreformen.

"Hvis kommunerne reducerer det vedtagne budget 2006 med to mia. kr., er der i realiteten tale om, at man finansierer éngangsudgifterne til reformen med besparelser på serviceområderne. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det har heller ikke været en forudsætning for opgave- og strukturreformen (læs: kommunalreformen. red.)," skriver KL den 11. januar i et brev til medlemmerne af Folketingets Kommunaludvalg og Finansudvalg. En udlægning af teksten, som finansminister Thor Pedersen ikke er enig i. Han fastholder, at der i aftalen mellem regeringen og KL er fuld dækning for kommunernes udgifter i forbindelse med kommunalreformen. En uenighed, der ikke mindst skyldes, at regeringens skøn over éngangsudgifterne til reformen er lavere end KL's.

Opfordringen til at genåbne budgetterne har fået alarmklokkerne til at ringe i BUPL's forbundshus. For selv om genåbningen ikke nødvendigvis betyder forringelser i pædagogernes arbejdsforhold eller andre kvalitetsforringelser, er risikoen i højeste grad til stede, da fire ud af fem kommuner har en vækst, som ligger over det aftalte niveau og dermed er i farezonen.

"Vi kan ikke sige, hvor meget det her vil ramme vores område, men der er stor grund til bekymring. For hvis finansministeren står fast på, at kommunerne skal finde to milliarder kroner, er det vanskeligt at se, hvordan vores område skal friholdes for nye besparelser. Der er jo ikke mange andre steder at hente dem end på institutioner, skoler og ældre," siger BUPL's formand Birgit Elgaard, som spørger sig selv, om finansministeren og familieministeren overhovedet taler sammen.

"Der er en skærende kontrast mellem regeringens udmeldinger om, at den vil det så godt for børnene og deres familier og dens faktiske handlinger. På den ene side taler man om, at institutionerne skal være med til at bryde den sociale arv og pålægger dem stadig nye opgaver som læreplaner og krav om større rummelighed. Samtidig har vi nu gennem en årrække været udsat for den ene besparelse efter den anden. Hvis kvaliteten i dag skulle være, som den var for ti år siden, skulle der have været ansat 9.000 pædagoger mere i kommunerne," siger Birgit Elgaard.



Én stor pærevælling. Det vækker yderligere foruroligelse i BUPL, at regeringen har bemyndiget sammenlægningsudvalgene i de kommende storkommuner til stort set at kunne ændre alle økonomiske beslutninger, som er truffet i de gamle kommuner inden 1. januar 2006. Og at KL samtidig anbefaler sammenlægningsudvalgene, at de tager stilling til harmonisering af serviceydelser i de sammenlagte kommuner i forbindelse med genåbning af 2006-budgetterne.

"Det er med til at skabe uklarhed, når man roder det hele sammen i én stor pærevælling. BUPL har sammen med de øvrige faglige organisationer haft medindflydelse på vedtagelse af budgetterne for 2006 og skal derfor også inddrages ved en genåbning. Det samme skal de omkring harmoniseringerne og budgetarbejdet frem mod 2007. Men det er uklart, hvordan medarbejderindflydelsen skal organiseres, og hvem der har forhandlingskompetencen, blandt andet fordi sammenlægningsudvalgene kan træffe beslutninger, der sætter de tidligere aftaler ud af kraft," siger Birgit Elgaard.

For at få så kraftig indflydelse som muligt på genåbning af 2006-budgetterne, harmoniseringen og budgetarbejdet frem mod 2007 har BUPL udarbejdet en plan, som i 18 punkter udstikker, hvad forbundet, fagforeningerne og det midlertidige tværkommunale hovedsamarbejdsudvalg (MTHSU) kan gøre for at påvirke processen både lokalt og landspolitisk.

I første omgang koncentrerer planen sig om perioden frem til den 15. februar, som er sidste frist for kommunerne til at indsende det reviderede budget til staten. Derefter tager finansministeren stilling til, om kommunerne lever op til de sparemål, han har sat sig, eller om han vil iværksætte sanktioner. I givet fald kan det ske i form af økonomisk afstraffelse af alle kommuner under ét eller ved at skære statens bloktilskud til de slemme børn i klassen.



Sparerunde i Ny Holbæk

Find 13 millioner kroner - nu. Sådan lyder en af de første beskeder fra sammenlægningsudvalget i Ny Holbæk til de fem kommuner, som fra nytår bliver til én.

Den oprindelige afsender af påbudet er finansminister Thor Pedersen, som har konstateret, at kommunerne vil bruge flere penge i 2006 end aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Ifølge ministerens regnestykke er de samlede budgetter i de fem Ny Holbæk-kommuner godt 34 millioner kroner for høje. Men så meget er politikerne i sammenlægningsudvalget ikke indstillet på at spare. 21 millioner af budget-overskridelsen skyldes nemlig éngangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. Derfor har de fem kommuner "kun" fået pålæg om at spare de resterende 13 millioner, som dækker over øgede serviceudgifter.

"Jeg forventer, Thor Pedersen accepterer, at vi skelner mellem éngangsudgifter til reformen og de reelle serviceudgifter. Alt andet ville være urimeligt," siger formanden for sammenlægningsudvalget, Jørn Sørensen.

Han oplyser, at omkring 10 millioner kroner af overskridelsen skyldes øgede udgifter til børne- og ungeområdet, så området skal ikke forvente at gå ram forbi i den forestående sparerunde. Men hvor stor en del besparelsen, der vil falde der, er endnu uvist.

Børn&Unge har de seneste måneder fulgt den sammenbragte Ny Holbæk Kommune. Se eventuelt www.boernogunge.dk