Minister om løntilskud: Noget er galt

Mette Frederiksen er parat til at se på reglerne for løntilskud. Samtidig kræver flere partier nu, at misbrug af de ledige stoppes.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erkender, at der er noget galt med løntilskudsordningen og åbner nu op for, at reglerne måske skal ændres på området.

"Jeg vil gennemføre en reform af beskæf­tigelsessystemet og se nærmere på, om der er områder i for eksempel løntilskudsordningen, der skal laves om på," siger hun til Børn&Unge.

I dag anvendes der i alt syv milliarder kroner på aktivering. Ifølge Mette Frederiksen kan de penge bruges mere effektivt. Hendes ambition er at få flere i regulært arbejde.

"Udgangspunktet skal være, hvordan vi bedst hjælper den ledige," siger hun.

Mette Frederiksen ønsker ikke specifikt at svare på, hvad hun mener om, at antallet af pædagoger, som sendes ud i institutionerne med løntilskud, visse steder stiger markant i øjeblikket. På Fyn med 50 procent på et år.

"Jeg kan ikke gå ind i konkrete eksempler, men enhver kan jo se, at der de seneste år generelt er blevet ansat væsentligt flere i offentligt løntilskud," lyder det fra hende.

Overalt stiger ledigheden inden for næsten alle sektorer. Hos BUPL har den netop rundet 3,5 procent. Det anslås, at der i øjeblikket er otte-ni arbejdsløse pr. ledigt job. Udsigten til, at et løntilskudsjob fører til varig beskæfti­gelse er derfor ikke stor, og især inden for det offentlige halter den side af sagen, mener Mette Frederiksen. Hun vil dog ikke på nuværende tidspunkt fælde dom over ordningen.

"Det mest effektive er privat løntilskud, men offentligt løntilskud er også et godt middel til at hjælpe ledige i job, når det bliver brugt rigtigt. Det er uden tvivl nemmere at finde et nyt job, når man er i løntilskud, end når man går derhjemme. Men der er samtidig noget, der tyder på, at det ikke altid virker efter hensigten," konkluderer hun.

Ministeren ønsker ikke at kommentere regionale BUPL-formænds anklage om, at kommunerne bruger løntilskudsordningen til at erstatte fastansatte pædagoger med billigere ledige.

"At der kommer flere i løntilskud, skyldes blandt andet, at der på grund af krisen er kommet flere ledige," bemærker hun.



Politisk pres. Fra begge sider af folketingssalen vokser presset nu, for at løntilskudsordningen skal under lup. Næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg Bent Bøgsted (DF) hilser en eventuel revision af reglerne velkommen.

"Ordningen fungerer ikke, som den skal inden for det offentlige. Det tyder på, at man bruger løntilskudsansatte til at spare på løn­udgifterne, og det er bestemt ikke hensigten med ordningen," siger han og tilføjer:

"Jeg vil tage det her op med den nye beskæftigelsesminister. Måske skal hele sy­stemet lægges om, så man kun kan komme i løntilskud i private virksomheder. Det skal i hvert fald ikke være en spareordning for kommuner og regioner."

Christian Juhl (Ø), ligeledes medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, mener også, at der er god grund til at se nærmere på ordningen.

Regeringens støtteparti vil presse på for at få stoppet enhver form for 'meningsløs aktivering'.

"Som det er i dag, fungerer den mere som opbevaring og disciplinering af den ledige end som en reel mulighed for at komme i job. Ifølge loven må de løntilskudsansatte ikke indgå i normeringen i for eksempel daginstitutioner, men de seneste år er der sket et voldsomt skred i forhold til de regler," siger Christian Juhl.

Han er forarget over, at ansatte risikerer at blive fyret og senere bliver genansat på samme arbejdsplads til halv løn, nemlig i løntilskud.

"Det findes der faktisk eksempler på. De borgerlige vil ganske vist ikke tro på det, når vi fortæller om det, men enhver kan jo tage kontakt til landets a-kasser og få syn for sagen," siger Christian Juhl og tilføjer:

"Vi har før kritiseret løntilskudsordningen, og heldigvis virker det, som om den nye minister er mere lydhør."

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.