Minibørnepanel: Spørge Jørgen vil have svar

Hvoffer, hvoffer dit og hvoffer dat. I bogen om Spørgejørgen spørger drengen om mange mærkelige ting. Det gør børn, men nu er det deres tur til at blive spurgt. Børnerådet vil nemlig gerne vide, hvad de store børnehavebørn mener om deres liv.

I første omgang har Børnerådet spurgt 150 børn, om de synes, at de bliver hørt, lyttet til og er med til at bestemme i deres børnehave. Resultatet er, at langt de fleste børnehavebørn har en oplevelse af, at de andre børn og de voksne lytter til dem. Dog mest de voksne. Hvert fjerde barn synes ikke, at de andre børn lytter til deres mening.

De 150 børns meninger er første step i oprettelsen af et minibørnepanel, som skal tælle 1000 børn på fem-seks år, som findes i et samarbejde med børnehaver landet over. Panelet med de mindre børn er en pendant til Børne- og Ungepanelet, som består af cirka 2000 børn, der over en periode på tre år svarer på spørgsmål fra Børnerådet.

Børn skal spørges, fordi samfundet også skal have deres mening om, hvordan de ser på livet, mener projektleder og Børnerådets Spørge Jørgen, Stine Lindberg.

"I det store perspektiv handler det om, at børn skal inddrages og høres. At bruge dem som informanter er en af flere måder at gøre det på. Intentionen er at formidle, at børnene er vigtige medspillere i samfundet, og at deres stemme har en betydning. Voksne tror, at de ved meget om børn, men man kan blive overrasket, når man hører børnenes mening. Pædagoger og forældre er klar over, hvordan børnene har det i børnehaven, men på den her måde kan vi give et bredt billede af, hvordan femårige børn i Danmark har det med forskellige emner," siger hun.



Andre børn betyder mest. I de deltagende børnehaver sørger pædagogerne for, at børnene svarer på cirka 12-14 spørgsmål via et lille computerprogram. Mange af pædagogerne har meldt tilbage til Børnerådet, at de har lært meget af at være med.

Blandt andet vil det nok komme bag på nogle pædagoger, at en tredjedel af børnene ikke kan lide at være med til at bestemme, hvordan der skal være i børnehaven, mener Stine Lindberg.

"Vi spurgte til børnenes oplevelse af medbestemmelse og inddragelse i børnehaven. Da nogle af børnene blev interviewet mere uddybende, stod det klart, at de mest forbinder 'at bestemme' med, om de er med til at bestemme i legen eller over andre børn," siger hun.

Stine Lindberg mener, at det er et godt signal at få med i undersøgelsen, for børnene fortæller jo, at det, som virkelig betyder noget for dem, er relationerne til de andre børn og ikke så meget de voksnes medbestemmelsesprojekter.

"Det gik først rigtigt op for os, da vi talte med børnene efterfølgende, og det viser, at nogle spørgsmål på en computerskærm ikke kan stå alene, når det handler om så små børn," siger hun.

Det er noget af en kunst at spørge børn på fem år, og derfor er Stine Lindberg meget grundig med at prøvespørge, inden spørgsmålene sendes ud til alle børn i panelet.

"Det gælder om at være så konkret som overhovedet muligt. Vi har lige været igennem en ny spørgerunde med 260 børn om, hvordan de oplever at blive afleveret i børnehave, om de synes, at de er for længe i institution, og om de savner deres forældre. Her har vi spurgt endnu mere til, om noget er for meget eller for lidt for netop at appellere til deres følelser frem for deres forståelse af den faktiske virkelighed. Det gør det nemmere for os at tolke på svarene, når vi for eksempel spørger, om noget er godt eller skidt," siger hun.



Vil vide, hvad børn oplever. Børn er ikke sandhedsvidner i en objektiv forstand. Alligevel får Børnerådet meget at vide, fordi femårige børn er utroligt gode til at reflektere over deres eget liv. Nogle af dem er også gode til at reflektere på et mere generelt plan og se tingene fra andre børns perspektiv, har Stine Lindberg erfaret.

"De fortæller og reflekterer over det, de oplever, og det er faktisk også det, vi gerne vil vide. Vi spørger: 'Hvad synes du?', 'Hvordan har du det med ..?' og 'Kan du lide ...?. Svarene indeholder ingen objektive sandheder, men de siger meget om børns egen oplevelse af, hvordan deres liv er," siger hun.

Derfor mener Stine Lindberg ikke, at de tal, der kommer ud af sådan en rundspørge, må stå alene. Men sammen med de kvalitative interview kan de give stof til eftertanke.

"At få at vide, at 20 procent af børnene mener et eller andet, siger ikke meget. For hvem skal vurdere, om det er meget eller lidt? Men pædagogerne og andre kan bruge det, børnene siger, til at tænke over, at sådan har nogle børn det altså. Det kan afføde tanker og måske nye handlinger," siger hun.



Sådan virker Børnerådets Minibørnepanel

• De deltagende institutioner er udtrukket fra en liste over børnehaver i Danmark, så der er en geografisk spredning, og de dækker et repræsentativt spekter af børnehaver og integrerede institutioner, private og kommunale. De udvalgte børnehaver får først et brev og dernæst en opringning og har så mulighed for at være med.

• Børnerådet er begyndt med 150 børn og stræber mod i løbet af 2012 at være oppe på mindst 1000 femårige, der via deres børnehaver svarer på spørgsmål to-tre gange om året. Spørgsmålene sendes til børnehaverne på en usb-nøgle. Det er op til den ansvarlige pædagog at gå fra med et barn ad gangen og via computeren lade barnet svare på spørgsmålene. Pæda­gogen skal ikke blande sig i barnets svar, men kun hjælpe, hvis der er brug for det. Efter spørgerunden laver Børnerådet kvalitative interview med en række børn.

• De deltagende børnehaver får en rapport med undersøgelsens resultater, der kan bruges som inspiration til at bringe temaerne op på børne-, personale- og forældremøder. Desuden vil resultaterne blive forsøgt formidlet til medier for at give kendskab til børns perspektiver.

• Børnerådet har fået penge til projektets opstart af Egmont Fonden. Desuden dækker penge fra BUPL's udviklingsfond tidsforbrug i institutionerne i opstartsfasen.



Hvis I vil være med, kontakt Stine Lindberg på mail: stine@brd.dk eller tlf: 3378 3306.

Se mere om panelet på www.brd.dk



Børns meninger om medbestemmelse og regler

I Minipanelets første spørgerunde blev børnehavebørnene spurgt om medbestemmelse og regler. Rapporten 'Regler og medbestemmelse i børnehaven' kan findes på www.brd.dk.

Her er hovedresultaterne:

• Det står godt til med børns muligheder for at være med til at bestemme og blive lyttet til. Langt de fleste steder holdes der samlinger eller børnemøder, hvor børn inddrages og kan komme med forslag.

• Det ser dog ud, som om børnene har svært ved at gennemskue, at det, der foregår, er et medbestemmelsesprojekt. De opfatter det mere som de voksnes projekt og ikke som noget, der giver dem indflydelse.

• Halvdelen af børnene siger, at de godt kan lide at være med til at bestemme, hvordan noget skal være i børnehaven.

• De fleste børn oplever, at de voksne lytter til dem. Men alligevel har hvert femte barn den modsatte opfattelse.

• Hvert fjerde barn oplever, at de andre børn ikke lytter til dem.

• Over trefjerdedele af børnene synes, at der er mange regler i børnehaven. Over halvdelen af dem oplever, at de ikke er med til at lave reglerne.

• Børnene mener ikke, at de har indflydelse på de overordnede rammer og heller ikke på mere konkrete ting som frokosten, udflugter og legetøjsindkøb.

• Børnene oplever, at de selv må bestemme, hvem de må lege med, og hvad de leger med. Men hvert femte barn oplever alligevel ikke at have frit valg, når det vælger legekammerater.