Mette og Pia bygger bro

Det er tirsdag formiddag i december. På gulvet sidder tre børn og en pædagog. Foran dem står pædagogen Mette Bach. Ved siden af hende hænger en tavle med billeder af børn, tegninger af de aktiviteter, der skal foregå i dag, og hvilken dag det er. Mette Bach peger på billederne og taler med børnene om dem. Så flytter hun en rød pil til aktivitetskortet ’Oplæsning’. Eller rettere: dialogisk oplæsning, en metode inspireret amerikaneren Grover J. Whitehurst.

Mette Bach og hendes kollega Pia Jeppesen har netop fået Læseinitiativprisen for deres arbejde med tosprogede børn. De to pæda­goger arbejder i indslusningsgruppen Sesam i Ballerup. Det er en modtageenhed for børn fra hele verden i alderen 0-5 år, et sted, børnene visiteres til efter Servicelovens § 11, og hvor de kan være i et til to år, før de bliver sluset ud i en almindelig daginstitution.

I Sesam finder det første møde sted mellem familier med anden etnisk baggrund og det danske daginstitutionssystem: Der skal bygges bro mellem kulturerne og skabes den tillid, der gør, at udvekslingen af informationer mellem den anden kultur og den danske kan begynde, så en integration på den baggrund kan finde sted. En af måderne at skabe integration på er ved at lære børnene det danske sprog, så de bliver i stand til at begå sig i både daginsititutionslivet og i samfundet.



Historien om en lort. Mette Bach sætter sig ned foran børnene og holder bogen foran sig, så alle kan se. Hun kan den næsten udenad. Det er nødvendigt for, at børnene hele tiden kan se bogen, mens hun læser. De læser som altid i dette projekt ’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’. Mette Bach læser højt, og børnene peger og snakker med om billederne. Om kokasser, muldvarpeskud og om at være benovet. For muldvarpen er benovet over hestepærerne, og Mette Bach sætter lyd på, siger ’Wauw!’ og spærrer øjnene op, mens hun læner sig tilbage i benovelse.

Lyd og udtryk følges ad, ligesom ture ud af huset for at se på rigtige hestepærer, sange om muldvarpen og at tegne hestepærerne hører med til at opleve et ord. For små børn lærer bedst ved hjælp af konkreter. Ordene sætter sig bedre fast, når barnet har indre knager af konkrete oplevelser at hænge dem op på.

Projektet om muldvarpen og co. har varet i to måneder, og det kræver forskellige ting. Små plexiglasbokse fra Netto er blevet brugt til at indsamle og udstille forskellige lorte i, og Mette Bach har haft kontakt til forskellige instanser for at låne udstoppede dyr til projektet. Projektet er løbende blevet dokumenteret ved hjælp af billeder, snak og udstillinger, så forældrene kan tale med deres børn om de forskellige oplevelser og ord. Og så behøver man altså ikke at være fra samme kultur for at kunne fnise sammen ad lort.



Finder fokusord. Tilbage på gulvet er bogen færdig. Mette Bach flytter pilen hen til en tegning af Sesams hopperum, og vi rejser os alle og går derind for at lave en ’ordopsamling’. I et projekt er der udvalgt et vist antal fokusord. Det er ord, der er ekstra opmærksomhed på, og som pædagogerne kan måle børnenes ordforråd og ordforståelse ud fra.

I projektet om muldvarpen er der udvalgt 15 fokusord, blandt andet kokasse, gedelort, muldvarpeskud og gris, og ordene er at finde i hopperummet på en aflang hoppepude som konkrete udgaver i for eksempel plastic eller tekstil.

For at nå til hoppepuden skal børnene efter tur kravle og balancere gennem en rund forhindringsbane. Fra et pædagogisk synspunkt sker det udelukkende for, at barnet kommer ned i tempo og dermed bedre kan koncentrere sig om at nævne fokusordene. Når barnet når frem til plasticdyrene, peger Mette Bach på hvert enkelt dyr, og barnet siger ordet for det. Hvis barnet ikke kan ordet, hjælper Mette Bach barnet på vej. Når alle 15 ord er sagt, ringer barnet med en klokke for at understrege, at det har klaret banen.

Og så er der smil og stolthed at spore.



Lærer to spog. I Sesam har børnene deres eget modersmål, alt afhængig af hvor de kommer fra, og de lærer det danske sprog lidt efter lidt. De kan dog også være så små, når de starter i Sesam, at de to sprog læres stort set samtidigt. Og der behøver ikke at være noget problem i nogen af delene ifølge forskningslektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet Anders Højen.

»Der er to måder at være tosproget på: Man kan være simultant tosproget eller sekventielt tosproget. Når barnet er simultant tosproget, lærer det de to sprog samtidig, mens det sekventielt tosprogede barn lærer det ene sprog først og det andet senere. Et af kendetegnene ved det simultant tosprogede barn er, at det lærer begge sprog på samme måde, som et barn med kun ét sprog gør det. Det har fra begyndelsen to separate systemer, der følger samme sproglige milepæle – omend med små forsinkelser på maks. en måneds tid. Det sekventielt tosprogede barn lærer derimod det ene sprog, modersmålet, først og hægter så det andet sprog op på det. Det sekventielt tosprogede barn trækker altså på efaringerne fra modersmålets lydlige og grammatiske system, og herfra udkrystalliserer det andet­sproget.«

Mette Bach og Pia Jeppesen understreger, at det er vigtigt ikke at tale ’dansk light’ med børnene, men at læse de ord, der nu engang står i en given tekst.

»Et ord som ’benovet’ bliver ikke lavet om til en lettere udgave, for det er jo bare et ord, og det er også med til at give barnet et varieret ordforråd,« forklarer Mette Bach. Anders Højen pointerer væsentligheden i at have et godt ordforråd først og fremmest på modersmålet, fordi det er med til at bygge de moduler op i hjernen, der har med sprog at gøre. Når den ’arkitektur’ er på plads i hjernen, er det nemmere at fylde på. Og tosprogede børn har, ifølge Anders Højen, som udgangspunkt generelt et mindre ordforråd end etsprogede, fordi de skal begå sig på to sprog. Det er derfor vigtigt at give det tosprogede barn tid til at formulere sig, for det tager tid at vælge sprog og hente ordene.

»Tidligere var forældre bange for at forvirre børn ved at introducere et andet sprog, men det er der ingen grund til. Det er en fordel at kunne begå sig på to sprog, og derudover har tosprogede ofte en skærpet metasproglig opmærksomhed. De kan overføre deres erfaring med at navigere i to sprog til andre sammenhænge end den sproglige, for eksempel den kognitive,« siger han og henviser til undersøgelser, som viser, at tosprogede blandt andet er bedre til at fokusere på en bestemt dimension af en kognitiv test. Det gælder for eksempel Stroop-testen.

»I testen bliver barnet præsenteret for en række ord om farver (rød, gul, blå osv.), men hvor ordene selv er skrevet med en anden farve, end den farve ordets betydning repræsenterer. Ordet ’gul’ kan være skrevet med blåt. Det er så barnets opgave at nævne, hvilken farve ordet er skrevet med og dermed undertrykke impulsen til at fortælle, hvad ordet siger. Test som denne klarer tosprogede børn bedre end etsprogede,« siger han.



Se hele barnet. Anders Højen peger også på vigtigheden af at se på hele barnet, før man taler om tosprogethed som et problem. Tosprogethed er nemlig ikke i sig selv nogen hindring for at kunne klare sig godt i skolen, derimod kan problematiske socioøkonomiske forhold og forældre med et lavt uddannelsesniveau spille negativt ind på, hvor godt barnet kommer til at klare sig.

Også Mette Bach og Pia Jeppesen er klar over, hvor vigtigt det er at inddrage forældrene i samarbejdet omkring barnet.

»Hvis der er noget, der ikke virker eller går skævt, peger vi altid på os selv,« siger Pia

Jeppesen.

»Så taler vi om, hvad vi kan gøre for at forbedre situationen, og om der er noget, vi ikke har været opmærksomme på i forhold til forældrene. Det er vores ansvar, at vi har et godt forældresamarbejde, ikke forældrenes.«

Projektet er på baggrund af den store sproglige udvikling, der er målt hos børnene i Sesam, blevet bredt ud i Ballerup Kommune, sådan at sprogpædagogerne i kommunens daginstitutioner nu også har deltaget i kurser og lært om dialogisk oplæsning.



Læseinitiativprisen

Prisen uddeles årligt af Landsforeningen af Læsepædagoger. Den blev dannet i 1997 i kølvandet på den PISA-undersøgelse, der viste, at læsefærdigheden hos danske skoleelever var i bund sammenholdt med elever i andre lande. Den gives for at:

1. Fremme læsefærdighed

2. Sætte fokus på læsning

3. Forny læseundervisningen

4. Formidle læseinitiativer

5. Sætte fokus på lokale læseinitiativer

6. Hædre initiativtagerne.

Mette Bach og Pia Jeppesen har fået prisen i 2011 for projektet ’Interaktiv oplæsning med tosprogede vugge­stuebørn’.

Kilde: Landsforeningen af Læsepædagoger (www.laespaed.dk).



Hvornår er man tosproget?

Ifølge den danske lovgivning er man tosproget, når modersmålet er et andet end dansk, og det danske kommer via kontakten til det omgivende samfund.

Ifølge den danske sprogvidenskab er man tosproget, når man har brug for mere end et sprog i sin hverdag.

Kilde: Anders Højen, forskningslektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.



Servicelovens § 11

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge, eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre.

Kilde: www.retsinformation.dk