At mestre hverdagen

De holder til på skolen, dør om dør med fysiklokaler og dansktimer, mange af dem deltager i undervisningen, men alligevel er pædagogerne i skolefritidsordningerne ikke selv i tvivl om, hvad der er vigtigst: Deres hjerte banker varmt og tungt for fritidspædagogikken.

"SFO'en er ikke en forlængelse af skolen," fastslår en pædagog i rapporten "Skolefritidsordninger - mellem skole- og fritidspædagogik" fra Danmarks Evalueringsinstitut, statens nationale videnscenter for evaluering.

SFO-tiden er børnenes fritid, mener pædagogerne, endda i en udstrækning så 77 procent af medarbejderne mener, at børnene bør have mest mulig valgfrihed med hensyn til, hvilke aktiviteter de vil deltage i. Kun 23 procent af medarbejderne mener, at pædagogerne i højere grad bør tilskynde børnene til at deltage i aktiviteter, der svarer til deres behov, fremgår det af rapporten.

SFO-ledere og medarbejdere er også enige om, at det vigtigste i deres arbejde er at prioritere børnenes sociale udvikling, som andenprioritet ligger at skabe et trygt og afslappende miljø. Absolut lavest prioriteret er "at understøtte aktiviteter og udvikling som foregår i skolens undervisning."

En pædagog forklarer ifølge rapporten SFO'ens opgave sådan her: "Om formiddagen er børnene med til at give strukturen indhold. Om eftermiddagen er de selv med til at bygge strukturer op."

Evalueringskonsulent Katja Munch Thorsen fra Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført undersøgelsen og udarbejdet rapporten med kollega Trine Danø. 510 SFO-ledere og 458 medarbejdere fra 546 forskellige SFO'er har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, og bagefter er personalet i syv SFO'er og skoler blevet uddybende interviewet.

"De pædagoger, vi har talt med i interviewene, og egentlig også lærerne, siger, at det er vigtigt, at der er sådan et frirum for børnene. Den løsere struktur har en anden værdi, og den giver et andet læringsrum. Det er jo ikke sådan, så de ikke lærer noget, det er bare på en anden måde. De tager udgangspunkt i det, som børnene lige falder over og er interesserede i nu og her, og så kan man forfølge den ide," siger Katja Munch Thorsen til Børn&Unge.



Fri leg og konflikter. Værdien af den frie leg afspejler sig også i de aktiviteter, der finder sted i SFO'erne. Absolut topscorer, når pædagogerne bliver bedt om at nævne de typer aktiviteter, der fylder mest i hverdagen, er nemlig lege og spil, som børnene selv sætter i gang. Knap 70 procent nævner børnenes egne initiativer som det, der fylder i hverdagen.

Konfliktløsning kommer ind på andenpladsen. Ifølge en af de interviewede pædagoger handler det om opdragelse. En SFO-leder på en anden skole fremhævede udviklingspotentialet i konflikter. Der ville man ikke undgå konflikter, for de udvikler børnenes evne til at tackle de sociale relationer, var lederens ræsonnement. Børnene skal selv lære at tage ansvar for konflikterne og muligvis også at komme bedre ud af dem, men de voksne skulle være klar til at hjælpe. En pædagog fra samme SFO kunne berette om nogle piger i SFO'en, der var oppe at skændes. Skulle han hjælpe, spurgte han, men pigernes svar lød: "Nej, det bliver det som regel ikke bedre af."

Rapporten sammenfatter SFO'ens fritidspædagogiske kerneydelse som at skabe trivsel og udvikling i fritiden. En af de interviewede pædagoger kalder det, at børnene skal lære "at mestre hverdagen og hverdagsrelationerne".

Eller som rapporten konkluderer: "I SFO'en udvikles børnenes indsigt i og erfaring med, hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer, og hvordan de skal agere i relation til andre mennesker - både børn og voksne, og i tætte og knap så tætte relationer. Det handler altså både om, at de skal lære at køre i HT-bus og opføre sig ordentligt i svømmehallen, om at etablere og fastholde venskaber og om at være en person, som andre kan regne med".



I skole. Men pædagogerne i SFO'erne er også ved at udvikle en anden pædagogik, en skolepædagogik med fokus på, hvordan SFO'en kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem undervisningen i skolen og tiden i SFO'en, fremgår det af rapporten. For i dag er der i fire ud af fem SFO'er pædagoger, der har sat timer af til at deltage i undervisningen.

Og pædagogerne har ikke problemer med at kombinere fritidspædagogikken med at arbejde i undervisningen, siger Katja Munch Thorsen:

"Pædagogerne er faktisk glade for også at have det indblik i undervisningsdelen og se børnene i de faste strukturer. De synes, de giver dem noget, men de synes også, det er gavnligt, at lærerne får deres vinkel med også. At pædagogerne kan sige, at "hos os om eftermiddagen gør han sådan og sådan"," pointerer Katja Munch Thorsen.

Rapporten beskriver pædagogernes bidrag til undervisningen sådan her: "Begge grupper (lærere og pædagoger, red.) mener, at pædagogerne har særlige kompetencer i forhold til arbejdet med det sociale aspekt. Det gælder både for det enkelte barn og for gruppen af børn. Pædagogerne ser arbejdet med den sociale side af børnene som deres styrke, og lærerne giver udtryk for, at de tydeligt kan mærke, at pædagogerne kan noget særligt i forhold til det aspekt."

Nogle SFO'er indgår i ordninger med helhedsskole. Der er SFO'en flyttet ind i undervisningen, og det skaber gode rammer for bredere aktiviteter. Mange pædagoger fremhæver fordelene ved at kunne bruge deres kompetencer i undervisningen, mens de samtidig beklager, at den traditionelle SFO tidsmæssigt er blevet beskåret, så der er mindre tid til tidskrævende aktiviteter som for eksempel ture. "Den traditionelle SFO smuldrer lidt og mister sin identitet," siger en SFO-leder om arbejdet i helhedsskolen.



Ureguleret SFO. Siden SFO'en blev opfundet i 1984, har den altid fået en stedmoderlig behandling af politikerne på Christiansborg. Der har kun været en vejledning som rettesnor for kommunerne, når de skulle etablere SFO'er. Men i regeringsgrundlaget fra februar sidste år besluttede VK-regeringen, at der skulle arbejdes for, at SFO'erne får en indholdsbeskrivelse. Det er sandelig også på tide, er konklusionen i rapporten:

"SFO-området har indtil nu fået forholdsvis lidt opmærksomhed fra det nationalpolitiske niveau. De overordnede værdier for og indholdet i skolens undervisningsdel er velbeskrevet og debatteres ofte, men der er tavshed, når det gælder SFO."

Lidt over halvdelen af pædagogerne på SFO'erne har tilkendegivet, at det vil være hensigtsmæssigt med skriftlige pædagogiske læreplaner for SFO'erne. Andre kan sikkert nøjes med mindre, nemlig en indholdsbeskrivelse, påpeger Katja Munch Thorsen:

"De siger, at det er underligt, at det er så ureguleret, at der slet ikke er nogen krav til, hvad det skal indeholde. Så en overordnet formåls- eller indholdsbeskrivelse vil de synes er lige så godt, tror jeg. Nogle vil synes, det er bedre, for det er ikke alle, der gerne vil have læreplaner," siger Katja Munch Thorsen.

"Nogle af de ting, de frygter, dem, der ikke har lyst til at få det, er, at skolestrukturen kan blive lagt for meget ned over SFO-tiden, så man netop ikke har muligheden for at lade børnene vælge helt så frit og lade dem lege frit i flere timer," tilføjer Katja Munch Thorsen.

De pædagoger, der er positive overfor læreplaner, tror, at de nye krav vil styrke dem, fremhæver Katja Munch Thorsen:

"De siger, at det ville kunne dokumentere, at de allerede gør et godt stykke arbejde og få frem, hvad det er, deres opgave består i, og hvorfor det er vigtigt. Og så mener de at ved at være reflekterende og skriftlig omkring det, kan det også kvalitetsudvikle arbejdet," siger hun.



Lektiehjælp. I regeringsgrundlaget har man allerede besluttet, at indholdsbeskrivelsen skal indeholde krav til SFO'erne om lektiehjælp og idræt. I dag tilbyder 49 procent af SFO'erne lektiehjælp, langt de fleste af dem dog kun når forældre eller børn beder om det. Og der er ikke stor interesse for at få lektier som en fast del af SFO'en.

"Pædagogerne siger, at hvis de her børn virkelig har brug for faglig støtte, så er vi ikke de rette til det, så må lærerne tage sig af det. Og det er der også nogle af lærerne, der siger," siger Katja Munch Thorsen.

"Pædagogerne værner om børnenes tid, og hvis lektielæsning bliver et fast dagligt programpunkt, så får de mindre af den tid, hvor børnene selv kan vælge, og det er de ikke interesserede i. Så de synes, det skal være mere på frivillig basis, hvor man laver en aftale med forældre og lærere om, at man kan opfordre nogle børn til det," siger hun.

Er det fordi pædagogerne er mere loyale overfor børnenes behov for at lege?

"Nej, for nogle af lærerne siger det samme: De skal da ikke sidde derovre og lave lektier. Der har de brug for at lave noget andet."

Børn&Unge ville gerne have haft en kommentar til rapporten fra undervisningsminister Bertel Haarder (V), men han vil ikke udtale sig, før skolestartsudvalget, der blandt andet arbejder med en indholdsbeskrivelse til SFO'erne, er færdig med sit arbejde i februar. Til dagbladet Politiken siger ministeren dog:

"Jeg synes, at denne undersøgelse bekræfter, at skolefritidsordninger trænger til en indholdsregulering og målsætninger, som rapporten også konkluderer. Det er netop derfor, vi foreslår lektiehjælp til bogligt svage og fokus på idræt og sundhed, men det er vigtigt, at skolefritidsordninger ikke bliver en forlængelse af skoledagen, men et pædagogisk tilbud, som naturligvis er opmærksom på børnenes behov."



Ja til indholdskrav

I BUPL glæder man sig over, at målet om en indholdsbeskrivelse i SFO'erne nu rykker tættere på.

"Pædagogerne vil gerne, for eksempel igennem lovgivning, have demonstreret, at samfundet tager deres opgave alvorligt. Men kun til en vis grænse for de er godt klar over, at afhængig af hvor detaljeret det bliver, så bliver det et indgreb i deres pædagogiske autonomi, deres ret til ud fra de konkrete forhold at afgøre, hvad der er den rigtige pædagogiske handling i nu'et," siger Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL's forretningsudvalg og politisk ansvarlig for SFO'erne.

Han håber, at BUPL også får sat ressourcerne på dagsordenen.

"På den ene side vil vi gerne have flere indholdsmæssige krav, men vi vil også have en diskussion af, hvilke muligheder pædagogerne har for at indfri kravene. Ellers bliver det bare bragesnak eller endnu værre, det kan risikere at give pædagogerne endnu flere frustrationer, end de har i forvejen, for kravene bliver højnet, men muligheden for at gennemføre dem sker der ikke noget med," siger Allan Baumann.

Han er dog bekymret for regeringens udmelding om lektiehjælp og idræt i SFO'erne.

"Man kan frygte, når man gerne vil have mere regulering, at det går over gevind og bliver detailstyring. Hvorfor lader man det ikke være som i dag, hvor det er en lokal afgørelse på den enkelte SFO i dialog med skolen og forældrene? Det er jo dem, der kender børnene bedst. Det gør de ikke inde på Christiansborg. Det må de snart lære."