Mere åbenhed på vej

Det skal være nemmere at følge med i, hvad der foregår i børnehaver, skoler, sygehuse, rådhuse og andre offentlige institutioner. Det gælder også, hvis man som forældre er part i en sag om pædagogisk hjælp til et barn.

Det er Offentlighedskommissionen, nedsat af regeringen, der foreslår mere åbenhed, øget aktindsigt og adgang til udtræk fra databaser hos alle offentlige institutioner. Idéen er at justere både offentlighedsloven og forvaltningsloven allerede i den kommende folketingssamling.



Konkret vil en ændring af reglerne betyde, at et forældrepar, der søger aktindsigt i en sag om støtte eller hjælp til deres barn, fremover vil få mulighed for at se en række interne, faglige vurderinger, som de i dag ikke har adgang til. Det bliver muligt at se alle de faglige vurderinger, der indgår i en sag, såvel dem, der taler for, som dem, der taler imod den endelige afgørelse.

Dermed vil forældrene kunne se, hvilke argumenter der er blevet lagt vægt på, og hvilke der er blevet lagt mindre vægt på. De vil også kunne få adgang til de faglige argumenter fra for eksempel en pædagog eller psykolog, der måske direkte fraråder en konkret afgørelse.

"I dag er det sådan, at en borger ikke har krav på at se de faglige vurderinger, som myndighedens eget personale har skrevet, uanset om de har haft betydning for afgørelsen. Idéen med de foreslåede ændringer er, at borgerne skal have ret til i endelig form at kende alle faktiske oplysninger og faglige vurderinger, der indgår som grundlag for afgørelsen," forklarer mediejurist Oluf Jørgensen, der har siddet med i Offentlighedskommissionen, hvor ændringerne til offentlighedsloven og forvaltningsloven er foreslået.

Ændringerne vil for eksempel også betyde, at en pædagog, der har anlagt sag om arbejdsskadeerstatning, fremover får ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger, som der i dag ikke gives aktindsigt i for eksempel en intern lægefaglig vurdering.



Flere argumenter i klagesager. Med øget adgang til at se alle faglige vurderinger i en sag, må pædagoger og andre fagpersoner vænne sig til, at alt skal kunne 'tåle' at blive læst.

En anden konsekvens er, at de, der søger aktindsigt, vil få flere og bedre argumenter i forhold til deres sag. Og det kan ikke undgå at påvirke argumentationen i en eventuel klage. Utilfredse forældre vil i en klage kunne henvise til interne faglige argumenter, der taler imod eller er skeptiske i forhold til afgørelsen.

To pædagoger kan for eksempel have et forskelligt syn på en sag om støtte eller hjælp til et barn. I dag vil denne uenighed ikke komme til forældrenes kendskab, da de kun vil have mulighed for at se de faglige vurderinger, der underbygger den endelige afgørelse.

Med nye regler vil det blive helt åbent, på hvilket grundlag og med hvilken afvejning en sag er blevet afgjort.

"Det vil i nogle sager belyse, at der stort set har været enighed, men også at der i andre afgørelser måske har været stor tvivl på grund af forskellige faglige vurderinger," forklarer Oluf Jørgensen.

Med de foreslåede ændringer af offentlighedsloven bliver det fremover også nemmere for medierne og borgere at få aktindsigt i sager, som de ikke helt præcis kender eksistensen af.

Hvis en journalist ønsker indsigt i alle de sager, en konkret kommune har med forurenet jord på institutioners legepladser, har det hidtil kun kunnet lade sig gøre, hvis journalisten har haft et forhåndskendskab til de pågældende sager.

Offentlighedskommissionen lægger nu op til at ophæve reglen om, at en ansøgning om aktindsigt skal kunne angive en konkret sag eller dokument.

"Fremover skal ansøgeren blot angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører," forklarer Oluf Jørgensen.

Det giver mulighed for en helt anden form for aktindsigt, hvor en journalist kan ansøge om indsigt i de sager, der har været af en bestemt type inden for en bestemt afgrænset periode.

Det er dog muligt at give afslag på denne form for aktindsigt, hvis det kræver et 'uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug'.



Adgang til alle databaser. Bedre mulighed for aktindsigt er kun et af elementerne i de nye regler om åbenhed. En anden ændring, der vil berøre børnehaver, skoler og andre kommunale institutioner er, at journalister fremover får ret til at få udtræk fra alle offentlige databaser.

Det betyder, at medierne kan bede om udtræk fra sygefraværsstatistikker eller lønstatistikker for alle børnehaver i en kommune. Kun fantasien sætter i princippet en grænse for, hvilke data der bliver pligt til at udlevere. Det vil give medierne og offentligheden en helt anden mulighed for at følge med i, hvad der foregår i børnehaver, vuggestuer og andre institutioner.

Også selvom de pågældende oplysninger ikke bliver brugt eller slet ikke findes som et egentligt dokument, skal de udleveres. Dataudtræk skal anonymiseres, før de bliver udleveret, men ellers bliver der vidtgående muligheder for indsigt i langt flere informationer/data, end der er mulighed for i dag.

Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, der normalt er undtaget retten til aktindsigt, hvis det er muligt at anonymisere personfølsomme oplysning ved at slette navne, cpr-numre og adresser.



Aktindsigt i chefs ledelseskontrakter

Med ændringerne af offentlighedsloven bliver det muligt at få aktindsigt i offentlige chefers ledelseskontrakter om de overordnede prioriteringer. Det gælder for eksempel for den øverste børne og ungechef i en kommune eller region.

Konkret vil alle fremover kunne søge om aktindsigt i den del af de øverste chefers kontrakter, der beskriver, hvilke overordnede principper han eller hun skal arbejde efter. Andre mere personlige oplysninger eller målsætninger, som indgår i en ledelseskontrakt, vil fortsat være fortrolige