Medier medskyldige i mobning

Rikke hører bippet fra sin lyserøde mobiltelefon.

Nervøst åbner hun den nye besked.

"Din Luder, Hvor Meget Koster Det!? Ha Ha Ha", griner skærmen til hende.

Hjertet ryger ned i Rikkes mave. Hvem hader hende så meget?

Næsten hvert tiende danske barn bliver hver uge mobbet ligesom Rikke.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet fra 2002.

Helle Rabøl Hansen, aktuel forfatter til "Grundbog mod Mobning", cand. jur. og lektor ved Danmarks Pædagogisk Universitet, DPU, siger:

"Det er modsætningsfyldt, at vi arbejder for tolerante miljøer, men samtidig dyrker et intolerant kulturmediebudskab for eksempel i form af realityprogrammer som Robinson Ekspeditionen, Big Brother og Paradise Hotel. Der skal deltagerne mobbe hinanden ud for at vinde."

Ifølge psykolog, cand. pæd. John Halse, der er tidligere formand for Børns Vilkår, giver medierne nye ideer til børn og unges sociale spil:

"Jeg er ikke i tvivl om, at børn og unge i dag bliver inspireret af tv og realityshows i måder at være led på," vurderer han.



Ikke kun for børn. At mængden af børn og unge, der bliver mobbet to-tre gange månedligt, er faldet med 14 procent fra 1998 til 2002, har ikke ændret på situationen for de mange såkaldte "hardcore-ofre", der bliver mobbet to-tre gange ugentligt, siger Helle Rabøl Hansen.

En del af forklaringen ligger i de værdier, som børnene får fra realityprogrammerne på tv.

Programmerne fokuserer på den enkeltes egenskaber som begrundelse for hjemsendelse, udskillelse og udstødelse, forklarer hun.

Står det til Helle Rabøl Hansen, tager man fat i de større sammenhænge både kulturelt og i børnehøjde.

"De programmer, der førhen har været reserveret til voksne, er nu tilgængelige for børn. Vi er rollemodeller for vores børn, men vi mobber selv som voksne. De voksne skal selv bryde deres mobbemønstre," påpeger hun.

Mobningen er derfor langt fra kun et børneproblem, understreger Helle Rabøl Hansen:

"Også på den politiske front dyrker vi mobning. Når visse politiske partier stiller indvandrerkulturen over for danskheden, skaber man mobbekulturen."



Brutalt børnesprog. Psykolog John Halse er enig i mediernes medansvar:

"Selv om vi gerne vil være mere rummelig som kultur, så er vi på det praktiske plan blevet mere snævre i, hvad vi anser for normalt," siger han.

Ellers hårde ord som 'luder', 'homo' og 'svans' bliver pludselig almindelig tale.

John Halse forklarer i bogen "Vortefjæs og Klistersko" af forfatter Jari Kickbusch, at børn og unge tilegner sig det brutale sprog for at tilhøre normalgruppen.

Børnesproget, der i dag underholder i for eksempel børnefilmen "Terkel i Knibe" af Anders "Anden" Matthesen, er ifølge John Halse et resultat af medierne, der rykker på de sproglige grænser. I den populære film bander hovedpersonen, drengen Terkel, sig igennem sin hverdag med ord som "glatnakke" og "bitch" (amerikansk ord for 'kælling', red.).

"Tv-kulturen har ændret sig. Når man ophæver censuren af det sprog, det er okay at bruge på tv og i film - som man jo har gjort fuldstændig i dag - så ser man en masse ord flyde ud i det offentlige rum. Der sidder børnene som modtagere."

Problemet opstår, ifølge Halse, når vi ikke sætter grænser for sprogbrugen.

"Når medierne er med til at opdrage børnene, skal vi have dannelsen på banen. Brutal sprogbrug er som passiv rygning. Det påvirker også dem, der ufrivilligt står omkring dig," advarer han.

Pædagoger, lærere og forældre bør lære børnene at være sprogligt socialt kompetente ved at fortælle, hvornår man kan sige "tudefjæs" og hvorfor, foreslår John Halse.



Bryd mønstrene. Til dagligt afholder Helle Rabøl Hansen antimobbekurser i landets skoleklasser og klubber.

"Når jeg kommer ud til børnene, så forsøger jeg at skabe begejstring for mobning som tema. Vi specialdesigner kurset til for eksempel den enkelte klasse og forsøger at arbejde med den gruppementalitet, der er," forklarer hun.

For Helle Rabøl Hansen er mobning gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted som klasseværelset eller i SFO'en, hvor personen er tvunget til at opholde sig.

Gennem optimisme, tillid og et fokus på gruppens mønstre, tager hun derfor klassen med på råd, når løsningerne skal på bordet.

"Vi forsøger at få klassen til at se fremad. For selvom de voksne kan inspirere og vejlede, så er det børnene, der sidder med guldnøglen. De kan gøre forskellen ved at blande sig og protestere mod mobberiet," siger Helle Rabøl Hansen.

Eleverne bør tage andel i at konfliktmægle mellem klassen og den mobbede. Ved mæglingen vejleder en lærer eller pædagog børnenes arbejde med at lave en fælles handleplan for, hvordan mobberiet stopper.

Det nytter ikke kun at hive mobberen og den mobbede til side. Mobning er hele gruppens ansvar, understreger hun.



Sværere at være normal. John Halse, der kalder medierne for den tredje opdragelsesfaktor, trækker i "Vortefjæs og Klistersko" på sine 16 års erfaringer hos Børns Vilkår.

Han forklarer:

"Der er flere ting og skarpere måder, du kan mobbe på i dag. Hvis du er en 11-årig pige i dag, så er der flere ting at leve op til. Kan du derfor ikke de nye smarte ord, har du en anderledes musiksmag eller en tøjstil, hvor mærkerne ikke er "de rigtige", så er du i fare for at blive mobbet," siger han.

Sammen med bogens forfatter, Jari Kickbusch, retter John Halse fokus på normalitetsbegrebet.

"Mobning skyldes i høj grad samfundets udvikling med hensyn til for eksempel mobiltelefoner og andre forbrugsgoder, der gør, at det er nemmere at blive hægtet af," siger Jari Kickbusch.



Sprog er sammenhold. For forfatter Jari Kickbusch er det centrale ved antimobbearbejdet, at man får åbnet børnenes øjne for konsekvenserne ved den permanente mobning.

"Den kan gøre uoprettelig skade i voksenlivet. Jeg kan hurtigt spotte en voksen, der er blevet mobbet som barn, alene på hans usikkerhed og til tider iltre temperament," siger Jari Kickbusch.

Han ser problemer ved John Halses kritik af børnenes sprogbrug:

"De unges sprogbrug har altid været mere, end hvad de voksne har kunnet klare. Hele debatten om den hårde sprogbrug blandt børn og unge mangler indsigt i deres sproglige traditioner," siger Jari Kickbusch.

Ho (amerikansk slang for 'hore' eller luder, red.), forklarer han, er nogle gange bare en sej pige.

"Sproget skaber et tilhørsforhold som værende ung og ikke nødvendigvis en base for mobning," forklarer Jari Kickbusch.



Mobning er ikke drilleri. Jari Kickbusch og lektor ved DPU Helle Rabøl Hansen lægger begge vægt på den vigtige forskel på drillerier og mobning.

Mobning er systematisk, hvor drillerier kan være mere sporadiske, forklarer Jari Kickbusch, der trods det erkender, at det kan være svært at skelne i praksis.

Da Helle Rabøl Hansen en dag til sin store forfærdelse så, at klassens mobbede dreng var blevet hejst elleve meter op i en flagstang, var situationen dog klokkeklar. Alle tilskuerne og dem, der intet gjorde for at redde den luftbårne dreng, havde et ansvar.

"Mobning er en gruppementalitet, hvor selv de fnisende piger, der kigger på, er medskyldige. Mobningen er en manifestation af gruppens rangorden," understreger hun.

Men selvom tv's realityshows ligeledes handler om rangorden, så er Jari Kickbusch uenig i, at showene altid skaber mobning:

"Man kan også vende det om og sige, at man blot sætter et lærerigt fokus på det sociale spil. I for eksempel Big Brother forklarer psykologer løbende, hvad der sker," siger han. o



Læs mere om sms-mobning i Børn&Unge nummer 45/2003 og mobning generelt i artikelbasen på boernogunge.dk





I bogen "Vortefjæs og Klistersko" af Jari Kickbusch kan børn og unge læse andres historier om mobning. Bogen henvender sig til 6.-8. klasses børn og indeholder 12 noveller og beretninger, samt interviews med antimobbeeksperter.

Udgivet af CDR Forlag til 198 kr.



I bogen "Grundbog mod Mobning" af Helle Rabøl Hansen giver hun flere praktiske råd til forældre, lærere og pædagoger mod mobning. Blandt andet disse til forældrene:

- Tal aldrig dårligt om dine børns klassekammerater eller forældre.

- Sæt spot på "usynlige" kammerater i dit barns klasse, som aldrig er med hjemme.

- Prioritér samvær med andre forældre i klassen.

- Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv.

Udgivet af Gyldendal til 159 kroner.