Medicinbarnet - Sundhedssystemet svigter børnene

Regionale forskelle i behandling med forskellige lægemidler er velkendt i psykiatrien og lægeverden i det hele taget.

Det forklarer overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen, der fører registre med forskellige områders anvendelse af forskellig medicin.

"Fænomenet forekommer næsten lige meget, hvilket lægemiddel vi kigger på. Forleden fandt vi regionale forskelle for brugen af potensmidler, og der har også været tale om forskelligt brug af gigtmedicin, eller varierende grænser for hvornår en læge vælger at fjerne en patients livmoder," beroliger han, da Børn&Unge spørger til det mærkværdige i de regionale forskelle i brugen af ADHD-medikamentet Ritalin samt lykkepiller til børn i Danmark.

"Det er jeg ikke bekymret for," siger lægen.



Systemet svigter. Bekymret er derimod et mildt udtryk for SF's sundhedsordfører Anne Baastrups reaktion på de regionale forskelle i medicinforbruget for børn og unge.

"Vores sundhedssystem svigter," siger hun med henvisning til, at man nogle steder går ind for elektrochok, andre steder for samtaleterapi - og så er der områder, der satser på piller.

"Det kan ikke være rigtigt at behandlingen skal være så tilfældig," siger hun og kræver, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udarbejder en vejledning til behandling af børn med medicin, som er nyere end den vejledning, der findes i dag. Den er fra 2000.

"Vores sundhedsmyndigheder må på banen. Derfor vil jeg også stille spørgsmål til sundhedsministeren om den her sag," siger Anne Baastrup.



Ministeren afviser. Før Anne Baastrup har nået at stille sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et såkaldt § 20 spørgsmål i Folketinget, har Børn&Unge i en e-mail fra ministeren fået hans kommentar til de regionale forskelle i forbruget af lykkepiller og Ritalin blandt børn og unge.

"De regionale forskelle ser man på mange andre slags lægemidler for både børn og voksne. Og det kan for eksempel skyldes forskellig sygelighed regionerne imellem. Jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at når børn - og alle andre patienter - sættes i behandling med medicin, bygger det altid på lægens beslutning i den konkrete situation. Der er altså fagfolk på", svarer ministeren, der stoler på fagfolkenes behandling ikke bygger på holdninger, men på evidens.

Samme svar får vi i Lægemiddelstyrelsen og i Embedslægeinstitution Midtjylland, hvor kontorchef og ledende embedslæge Anders Carlsen heller ikke ser nogen grund til at holde særligt øje med de regionale forskelle i brugen af børnemedicin i psykiatrien.

"Vi kontrollerer ikke området, med mindre Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen beder os om det. Og de signaler, vi får, giver ikke grund til bekymring. Kun hvis vi fik konkrete klager over en enkelt psykiaters behandling, eller hvis Sundhedsstyrelsen satte en kampagne om medicinforbruget i gang, ville vi gennemføre en kontrol," siger Anders Carlsen.

Sundhedsstyrelsen er ved at revurdere sin vejledning fra 2000 om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralnervestimulerende midler. Og sidste år fik Sundhedsstyrelsen bedre mulighed for at holde øje med lægernes udskrivninger og eventuelle forbindelser til medicinalindustrien.



Pædagogik over piller. Men Anne Baastrup holder fast i, at så længe medikamenternes langtidsvirkning ikke er kendte, og der desuden er stor usikkerhed om diagnosen ADHD og depression hos børn, så skal reglerne for udskrivning være meget restriktive.

"Når der er så stor usikkerhed, må man sætte ind med anden hjælp, og piller bør være den allersidste løsning. Pladsen i daginstitutioner er for trang. Børn bliver påvirket af stress, støj og larm. Vi ved, at børn med ADHD har brug for ro og stabilitet. Men nedskæringerne på daginstitutionsområdet gør det ofte ikke muligt," siger hun og efterlyser flere offentlige midler til forskning på området.

"Det er helt uacceptabelt, at børn er udsat for en behandling, som man ikke kender langtidsvirkningerne af," siger hun.