Massiv kritik af autismeforskning

"Havde det været en ph.d.-afhandling, var den røget lige tilbage i hovedet på den studerende," siger Cecilia Brynskov, ekstern lektor med speciale i børns sprogtilegnelse på Københavns Universitet. Sammen med andre eksperter fælder hun en hård dom over en ny, stor evaluering af tilbud og behandling af autistiske børn i førskolealderen.

Siden 2004 har forældre, pædagoger og andre fagfolk, som arbejder med autistiske børn, set frem til resultaterne af en stor forskningsbaseret evaluering af tilbud til børn med autisme. Området har nemlig aldrig været undersøgt tidligere, og derfor har Socialministeriet via SATS-puljen bevilget over fem millioner kroner til evalueringen.

Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling - MarselisborgCentret i Århus har lavet evalueringen i samarbejde med Anvendt Kommunalforskning, AKF.

I dag mener flere eksperter, Børn&Unge har talt med, at en del af resultaterne er baseret på test og undersøgelser af meget svingende kvalitet. De samme eksperter ærgrer sig, da de mener, at det er tiltrængt at få større viden om, hvordan de yngste autistiske børn hjælpes bedst. Samtidig er eksperterne bange for, at resultaterne af evalueringen vil blive brugt til at træffe måske forkerte beslutninger af for eksempel politikere.

I evalueringen er fire forskellige dagtilbud (se faktaboks) blevet sammenlignet blandt andet på baggrund af test, undersøgelser og interviews. Evalueringen drager konklusioner om fordele og ulemper ved de forskellige tilbud. Evalueringen viser blandt andet, at børnene i de tre almindelige tilbud klarer sig bedre på flere tre ud af fire parametre end børnene i de såkaldte ABA-tilbud, samtidig med at ABA-tilbuddet er to-tre gange dyrere.



Massevis af fejl. Cecilia Brynskov er ekstern lektor med speciale i børns sprogtilegnelse på Københavns Universitet, og hun er en af de eksperter, som har læst evalueringen og ville dumpe den, hvis det var en ph.d.-afhandling.

"Overordnet set er der massevis af fejl og mangler i evalueringen," siger Cecilia Brynskov, og hun bliver bakket op af to andre eksperter: Bjørg Kjær fra Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, og Linda Lundgaard Andersen fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC.

De væsentligste kritikpunkter lyder:

• Grupperne af børn i de forskellige dagtilbuder ikke tilstrækkeligt

sammenlignelige.

• Test er foretaget lang tid efter behandligen er begyndt - dermed

ingen før-efter sammenligning.

• Første og anden test er foretaget med for kort tids mellemrum

- dermed for lidt udvikling.

• Forskel på hvornår børnene bliver testet i behandlingen - dermed

for ringe sammenligningsgrundlag.

• For lidt praktisk observation - ikke tilstrækkelig kvalitative forsk-

ningsresultater.

• For ringe analyse af kvalitativt materiale.

• Ingen inddragelse af FN's konvention om handicappedes rettig-

heder.



Umuligt at konkludere. Cecilia Brynskov kritiserer, at grupperne af børn i de forskellige dagtilbud ikke har været sammenlignelige på flere punkter, og at forskerne i evalueringen ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for det. For eksempel havde børnene, der modtager den såkaldte ABA-træning, klart tungere diagnoser sammenlignet med de andre grupper, men ifølge Cecilia Brynskov er der ikke taget højde for det i evalueringen. Samtidig har børnene i ABA-gruppen været i gennemsnit et halvt år ældre end de andre børn, og de yngre børn udvikler sig hurtigere og viser dermed hurtigere resultater. Hun kritiserer også, at der er forskel på, hvor længe der er gået, fra at børnene bliver testet første gang og anden gang.

"Det er derfor ikke muligt at konkludere noget på testresultaterne," siger Cecilia Brynskov.

Linda Lundgaard Andersen fra RUC kritiserer blandt andet, at de praktiske observationer har været for overfladiske, da de er foretaget i løbet af en til to dage i de enkelte institutioner.

"Det er ikke lang nok tid til at lave tilstrækkelige kvalitative forskningsresultater. Det er et stort problem, når der bliver trukket konklusioner på det grundlag, og det er et problem, når evalueringen vil danne baggrund for behandlingen af børn med autisme."

Bjørg Kjær fra Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion har også læst den 196 sider lange evaluering og er langt fra begejstret. Hun mener, at analysen af det kvalitative materiale som for eksempel interviewene er for ringe.

"Når alle pædagogerne fra de forskellige tilbud siger, at her går det godt, så kan konsekvensen være, at man siger, hvorfor så ikke tage det billigste tilbud. Problemet er, at der for eksempel ikke bliver taget højde for spørgsmål om inklusion af de autistiske børn med andre børn," siger Bjørg Kjær, der også kritiserer, at evalueringen ikke med et ord forholder sig til FN's konventioner om handicappedes rettigheder.

Jeanette Frost er læge og mor til et barn med autisme, som har været med i evalueringen. Hun undrer sig også over evalueringen.

Hendes søn blev testet første gang 15 måneder efter, han var begyndt i et dagtilbud, og dermed viste testen ikke noget om, hvilken udvikling han havde taget fra begyndelsen. Den anden og sidste test blev foretaget allerede seks måneder efter, og i de seks måneder udviklede han sig ikke specielt meget - det havde han dog gjort i de første 15 måneder.

"Effektmålingen siger derfor ikke noget kvalificeret om selve dagtilbuddet," siger Jeanette Frost.

Evalueringens hovedforfatter, seniorforsker, ph.d. Kjeld Høgsbro fra AKF lytter til kritikken, men han mener, den er grundløs.

I forhold til kritikken af testene siger han, at det ville være logistisk umuligt at teste alle børnene, inden de begyndte i tilbuddet. Det ville også være umuligt at lave første og anden test af børnene med nøjagtig det samme tidsinterval.

"Nogle blev testet hurtigt, og med andre tog det længere tid, men der har været den samme spredning i alle fire grupper, og dermed har gennemsnittet været det samme," siger Kjeld Høgsbro.

Til kritikken af de praktiske observationer forklarer seniorforskeren, at de ikke står alene, men skal sammenholdes med en lang række interviews, spørgeskemaer og så videre. Han afviser også, at analysen af interviews/det kvalitative materiale ikke er god nok.

"Jeg lytter gerne til kritik, men det jeg har hørt rykker ikke ved de grundlæggende resultater i evalueringen," siger Kjeld Høgsbro.





Evalueringen omfatter følgende dagtilbud til autister:

1. En model, der bygger på ABA-træning af børn med autisme placeret i

almindelige kommunale dagtilbud.

2. En model, hvor børn med autisme er placeret i almindeligt

kommunalt dagtilbud (med støttepædagog).

3. En model, hvor børnene er placeret i specialtilbud for børn med

autisme - amtslig specialbørnehave.

4. En model, hvor børnene er placeret i en kommunal specialbørnehave/

specialgruppe for børn med forskellige former for handicap.