Masser af piller uden behandling

Det gav et sæt i Lone Janzen fra Århus, da hun søndag den 12. september havde sat sig til rette for at se en debatudsendelse om ADHD på DR2. På skærmen kunne hun se overlæge Per Hove Thomsen fra Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov fortælle om sit syn på ADHD.

Hun lyttede ekstra opmærksomt, for hendes niårige søn havde fået stillet diagnosen ADHD på den afdeling, hvor Per Hove Thomsen er overlæge. Han virkede venlig, som han tonede frem på skærmen.

Men det, som overlægen sagde, kunne Lone Janzen slet ikke få til at stemme overens med virkeligheden.

Og da den førende overlæge udtalte, at den medikamentelle behandling aldrig stod alene, og at der blev brugt mange ressourcer på at følge op på behandlingen i hans afdeling, gippede det i Lone Janzen.

"Det er ikke sandt. Tværtimod har jeg i flere år kæmpet for at få hjælp til min søn. De indkalder os ganske vist til et medicinmøde, hvor de giver oplysninger om ADHD, men hvis vi stiller spørgsmål ved den medicinske behandling, bliver vi mødt med massiv modstand. Så bliver man nærmest betragtet som en ond mor, der ikke vil det bedste for sit barn," fortæller Lone Janzen.



Usandt? Professorens forklaring på tv stemmer ikke overens med den virkelighed, Lone Janzen har mødt. Og moderen fra Århus er ikke alene med sine erfaringer. Børn&Unge har kendskab til flere forældre, som har haft lignende oplevelser.

Vi ville gerne have spurgt overlæge Per Hove Thomsen, hvilke behandlingstilbud han taler om i fjernsynsudsendelsen? Og om Lone Janzen har ret i, at han taler usandt for åben skærm? Og om det ikke er tilladt forældre at sætte spørgsmålstegn ved den medicinske behandling, som deres børn får? Men det har ikke været muligt at få et interview med Per Hove Thomsen.

En spørgeskemaundersøgelse, som Børn&Unge foretog blandt 100 forældre til børn med ADHD tilbage i 2007, bekræfter det, som Lone Janzen fra Århus oplever. Dengang svarede mere end halvdelen, at deres børn fik medicin uden pædagogisk eller terapeutisk hjælp. Det strider ellers imod Sundhedsstyrelsens vejledning, som netop siger, at medicinen ikke må stå alene.

Professor i klinisk børnepsykologi på Aalborg universitet Karen Vibeke Mortensen bekræfter, at der mangler behandlingssteder til børnene og deres familier.

"Det er et meget forsømt område. Tidligere var det muligt at få behandling og rådgivning i de amtskommunale børnerådgivninger. Men de fleste er lukket nu. Heller ikke i PPR-regi er der længere behandling, men kun kortvarige rådgivningsforløb. De egentlige behandlingstilbud er blevet sparet væk. Forældrene vil ellers gerne have denne hjælp, så dem, der har råd, betaler selv, mens de svageste familier bliver ladt i stikken," siger hun.

Men hvorfor mangler der behandling til disse børn, når også myndighederne betoner, at den medicinske behandling ikke må stå alene? I Lægemiddelstyrelsens produktresume fra december 2009 fremgår det netop, at medicinsk behandling bør komme i anden række. Heri hedder det:

'Et omfattende behandlingsprogram inkluderer sædvanligvis psykologiske, pædagogiske og sociale tiltag samt farmakoterapi med det formål at stabilisere børn med et adfærdssyndrom'.

Overlæge Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er enig i, at der mangler behandling til disse børn. Han mener, at svaret skal findes hos politikerne, og at de svigter børnene.

"Det er et politisk problem. Det er jo op til kommunerne og regionerne at etablere behandlingssteder," siger han.

Forklaringen på de manglende sociale og terapeutiske tilbud kan også være, at toneangivende psykiatere konsekvent anbefaler medicin som den bedste løsning, og at de er med til at udarbejde behandlingsvejledninger. Det sker samtidig med, at de har tætte bånd til medicinalindustrien.



ADHD-børn kan hjælpes. Mange andre børneeksperter er ellers enige om, at det kan lade sig gøre at hjælpe børnene med pædagogik og terapi.

"Der findes gode metoder til at hjælpe disse børn. Det handler om at forstå familierne og den situation, de befinder sig i. Når man har udredt, hvilke problemer der er til stede, kan man sætte ind med den rette behandling," siger psykolog og børnesagkyndig Michael Kaster.

Professor Karen Vibeke Mortensen er enig.

"Det er påvist, at det hjælper med en indsats. Ofte er der brug for hjælp til hele familien og til at lære forældrene, hvordan de kan støtte deres børn," siger hun.

Tilbage i Århus sidder Lone Janzen med et barn, der må nøjes med medicin som behandling.

"De har prøvet forskellige præparater. Nogle af dem kan min søn slet ikke tåle. Nu får han et middel, der hedder Motiron. Men det hjælper ham heller ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor de bliver ved med at give medicin. Jeg har bedt dem om at se på ham, for alle kan jo se, at han ikke får det bedre med medicin," siger hun.



Sådan sagde overlægen

Overlæge Per Hove Thomsen deltog søndag den

12. september i et debatprogram på DR2 om

medicin til børn med diagnosen ADHD. Her sagde han blandt andet:

"Det optimale ville være, hvis medikamentel behandling blev fulgt op . Det gør vi også derfra, hvor jeg kommer. Det bruger vi ganske mange ressourcer på. Vi er ikke glade for piller alene ... Det er vigtigt at se på de sociale faktorer. Miljøet spiller også ind i den børnepsykiatriske behandling. Forældrene skal rustes til at have med et vanskeligt barn at gøre. Det fylder meget i vores arbejde."



Læs alle Børn&Unges artikler om ADHD, som er samlet i et tema på www.boernogunge.dk