Maskuline pædagoger; Vis dig som en mand

En gang om måneden mødes 10 mandlige pædagoger i en mandegruppe på Kolding Pædagogseminarium. De taler om omsorg, de taler om deres kvindelige kolleger, de taler om at være en minoritet, og så nyder de at være sammen med andre mænd, som de har et fagligt fællesskab med.

To af mændene er Knud Schmidt og Søren Peter Lind, der begge er 45 år og har været pædagoger i mere end 20 år. Knud

Schmidt er stuepædagog i Toftebo Børnehave i Kolding, som er en lille børnehave med i alt syv ansatte, heraf to mænd, og Søren Peter Lind er støttepædagog på Skærbæk Skole lidt uden for Fredericia.

De blev begge pædagoger ved lidt af et tilfælde, og det har de ikke fortrudt, selv om de er blevet mødt med mange fordomme.

Det gik i hvert fald ikke upåagtet hen, da landmandssønnen Søren Peter Lind pludselig lod skægget gro, iklædte sig overalls og røde espadrillos og begyndte at læse til pædagog. "Sådan en mand som dig, skal da have noget ordentligt at lave," lød det, og kammeraterne, der var med i Venstre og Landbo-ungdom, fik noget at snakke om:

"Jeg kom til at høre for mit valg af uddannelse, men min selvtillid var så stor, at jeg godt kunne klare det. Der var nok også lidt oprør over mit uddannelsesvalg, men der var jo mere end det, ellers havde jeg ikke hængt ved," siger Søren Peter Lind, der oplevede det som en stor succes at gå på pædagogseminariet:

"Vi var syv drenge i klassen, og det var nok min redning. Jeg tror ikke, at jeg havde gennemført uddannelsen, hvis jeg var alene mand med alle de fagligt dygtige piger."



Den hemmelige pædagog. Knud Schmidt var den eneste mand på sin årgang, og det gav anledning til meget snak, og han blev også straks puttet i bås på grund af sit køn: Både de kvindelige medstuderende og lærerne var enige om, at han da skulle i praktik på et fritidshjem. Heldigvis var der en vaks praktikvejleder, der fik ham i en vuggestue:

"Og det var lige mig! Siden har jeg stort set kun arbejdet med småbørn, og det regner jeg også med, at jeg skal resten af min tid," siger Knud Schmidt. Og selv om han var glad for sit valg af fag, så var det ikke noget, han pralede med.

"Det var simpelthen for pinligt, at jeg var pædagog. I mange år fortalte jeg ikke, hvad jeg lavede, men sagde, at jeg var offentligt ansat ved kommunen," siger Knud Schmidt. Han er også reserveofficer i flyvevåbnet, men det vidste pædagogkollegerne ikke noget om, og kammeraterne i flyvevåbnet vidste ikke, at han var pædagog:

"Det ville de helt sikkert have ment var bøsset," siger han.

Siden har tingene ændret sig, og i dag er Knud Schmidt stolt af sit fag, og han føler også, at der er kommet mere status ind i pædagogjobbet. Hvor han tidligere bare var børnepasser, bliver hans arbejde i dag i højere grad anerkendt, fordi der er øget fokus på vigtigheden af børns liv i børnehaven.



Vi er meget mænd. I begyndelsen af sin karriere som pædagog gjorde Knud Schmidt alt for at opføre sig som de kvindelige pædagoger. Det er han holdt op med.

"Nu hviler jeg i faget som mand, og det har været en proces, som nok er kommet, fordi jeg er blevet ældre. Jeg er ikke en kvindelig pædagog, og det bliver jeg aldrig. Den bedste måde, jeg kunne bryde igennem kvindemuren på, var ved at være mig selv. Du kan let køre træt i kvindernes fnidder fnadder, hvis du ikke får sagt fra over for det, og jeg har lært at sige nej til at diskutere for diskussionens skyld," siger Knud Schmidt.

Søren Peter Lind oplever indimellem, at hans argumenter bliver mødt med et: "Det er jo også, fordi du er mand," men det har han faktisk ikke noget imod:

"Det er jo reelt nok, for der er altså en forskel på mænd og kvinder. Men det er så til gengæld vigtigt, at mænd går ind og viser, hvad de har at byde på og skaber plads til deres måder at gribe tingene an på i stedet for at hyle over de sprogligt dominerende kvinder."

Begge mænd ordner praktiske ting på deres arbejde, og det er de godt tilfredse med, for som de siger, er de begge meget mænd. Samtidig fylder det praktiske arbejde meget, meget lidt i deres dagligdag som pædagoger, så det er ikke sådan, at de er pedeller og ikke pædagoger. De kan godt lide praktisk arbejde, men de ved også godt, at kvinder sagtens kan finde ud af at spille fodbold eller reparere hegnet:

"De gør det bare ikke. Men jeg har det fint med den praktiske rolle, hvis det bare betyder, at jeg slipper for at sidde og sy på gulvklude," siger Knud Schmidt.



Ventil for kvindelig kommunikation. Et af irritationspunkterne ved at være i et kvindefag er helt klart den kvindelige kommunikationsform. Der bliver snakket rigtig meget. Og det snakker mændene meget om, når de mødes i mandegruppen, og på den måde virker gruppen som en fælles ventil.

"Mænd handler, og kvinder snakker. Kvinder vil holde møder og diskutere tingene igennem, inden de sætter noget i værk, mens mænd bare går i gang. Til gengæld synes de nok, at vi nogle gange sætter ting i gang, som ikke er helt gennemtænkte," siger Knud Schmidt.

Søren Peter Lind oplever, at kvinderne kan køre ud ad alle mulige forskellige spor, og der kan blive talt meget længe om ting, som det kun ville tage et splitsekund at løse:

"Kvinderne kan komme tilbage fra et fire timers langt møde, hvor de ikke er nået frem til nogen resultater, og alligevel er de helt høje, fordi de fik snakket så godt om tingene! "Spild af tid", tænker jeg, for jeg vil se resultater og handling."

Knud Schmidt mener, at den kvindelige omgangsform kan være hård og have dårlig indflydelse på arbejdsmiljøet:

"Kvinder kan tale bag ryggen af hinanden, men jeg beder dem om at holde mund, eller også opfordrer jeg dem til at sige det til dem, som det handler om," siger han.



Forskellige former for omsorg. Et andet vigtigt tema på mandemøderne er mænd og kvinders forskellige måder at give omsorg på. I gruppen er de 10 mænd enige om, at børn har behov for begge måder, men det oplever de ikke altid, at deres kvindelige kolleger har forstået:

"Kvinderne vil gerne have rigtige mænd i institutionerne, og hvis du spørger dem, hvad en rigtig mand er, så er det sådan en, der er handlekraftig og kan skære igennem. Men når du så gør det, får du at vide, at du er for grov og hård," siger Søren Peter Lind og fortsætter:

"I mænds verden er tingene nok lidt mere firkantede og sort/hvide, og det tror jeg, at børnene har lettere ved at forstå. Kvinderne kommer med så meget snak, så mange ord og nuancer, og så kan børnene have svært ved at forstå beskeden."

Knud Schmidt er enig:

"Kvinder vil gerne beskrive tingene til bunds, inden de går i gang. Jeg går bare i gang, for jeg mener, at handling er vigtigere end fine planer. Børnene står jo og venter, og så nytter det ikke noget, at vi først kan komme på tur i morgen, fordi jeg lige skal have beskrevet projektet."

De er også begge enige om, at kvinder bruger meget tid på at bekymre sig og se alle begrænsningerne, mens mænd ser mulighederne. Mændene er ikke så pylrede, og de lader sig ikke stoppe af en masse forestillinger om, hvilke ulykker der kan ske, når børn klatrer i træer eller er på stranden.

"Jeg synes godt, at børn må blive beskidte og gå til den - den slags roser jeg dem for, men sådan har kvinderne det ikke," siger Søren Peter Lind.



I kontakt med omsorgsgenet. For at tiltrække flere mænd til pædagogfaget har de i mandegruppen talt om at oprette mentorordninger mellem mandlige pædagoger og studerende. De har også talt om at skrive en håndbog i at begå sig som mandlige pædagoger.

"Hvis du f.eks. ikke gider lave juledekorationer, så er det en dårlig ide at sige det ligeud. I stedet skal du sige, at det sandelig er en god ide, og at du tager børnene med i skoven og samler grankogler til dekorationerne. Så kan I lige bruge 10 minutter på det og ellers lege resten af tiden," forklarer Søren Peter Lind.

Der er ingen tvivl om, at både Knud

Schmidt og Søren Peter Lind befinder sig rigtig godt i det omsorgsfulde og kvindedominerede pædagogfag. Og selv om de indimellem kan blive irriterede over, at kvinderne ikke befinder sig på samme frekvens som dem, så ville de ikke undvære at arbejde sammen med dem, og de har faktisk også lært meget af dem:

"Kvinderne har lært mig at finde frem til mit omsorgsgen og min følsomhed over for børn," siger Knud Schmidt. Og netop dét at turde være i kontakt med sine følelser mener Søren Peter Lind er guld værd:

"Det har jeg lært af kvinderne, og det er jeg glad for at kunne - det er lige så godt som at kunne skære gevind i et vandrør."



Hver 4. mandlige pædagogstuderende falder fra uddannelsen, mens det kun gælder hver 7. kvinde.

14 procent af BUPL's medlemmer er mænd.