Maledage med sidegevinster

Oppe i rytmikrummet, som i dagens anledning er forvandlet til atelier, har Luna Panduro travlt med at forberede materialer til dagens aktiviteter. Trappen, som både Børn&Unges udsendte og Luna Panduro forcerede uden de store problemer, lægger lige nu scene til en kamp mod motorik og balanceevne. Fem bravt kæmpende vuggestuebørn kommer kravlende op af den udvendige jerntrappe med to pædagoger som bagtrop til at gribe eventuelle fald.

Vel oppe af trappen kigger børnene forundret på det forvandlede rum.

"Bold?" siger den først ankomne prøvende.

Men i dag skal de ikke lege med bold i rytmikrummet. Alma, Sybille, Anton og de to gange Sofus skal male. Og Luna Panduro skal hjælpe dem. Hun er uddannet socialpædagog og billedkunstlærer og har i ti år taget rundt til forskellige institutioner og blandt andet lavet, hvad hun kalder "Billedprojekter for børn - Inspirationsdage for voksne."

Da medarbejderne på Frederiksberg Kommunes Daginstitution Mariendal gav udtryk for, at de ønskede sig praktisk viden om, hvordan man kan dyrke maleriets glæder med vuggestuebørn, hilste institutionens leder Eva Hjarne det velkommen. Hun havde tidligere set, hvordan arbejdet med børnene og de andre pædagoger på tværs af stuerne giver gode sidegevinster.

"Pædagogerne får selvfølgelig den praktiske viden, som de kan arbejde videre med på stuerne. Og vi får udsmukket vores vuggestue, så den bliver rigtig flot. De lærer hinanden at kende på tværs af stuerne, og samtidig giver det også noget at se sine kolleger i en ny situation," siger Eva Hjarne.

Luna Panduro blev altså kaldt til institutionen, og over de sidste uger har vuggestuens 25 børn på skift været oppe i det midlertidige atelier med pædagoger. Både børn og voksne er blandet fra vuggestuens to stuer.

I rytmikrummet har Luna Panduro fået de fem børn iklædt deres alt for store medbragte skjorter. De når helt ned til jorden og er svære at bevæge sig i.

"Så løber I heller ikke så hurtigt," siger Luna Panduro med et smil.

Hun får børn og voksne placeret på et stykke stof i alle regnbuens farver, hvor de alle møder hendes abe Lurifaks. Da børnene virker trygge ved Luna Panduro og de ændrede omgivelser, skal de over til bordene og male snevejr.



Forberedende møde. Nu er der måske nogle, der tænker, at det da er meget nemt at male med vuggestuebørn, men faktisk er der en masse fif, som kan gøre både billederne smukke og processen vellykket. Luna Panduro holder et møde med personalet, inden selve projektet går i gang med børn og maling.

"Jeg giver dem nogle redskaber til, hvordan man rent praktisk kan gribe det an. For eksempel lærer jeg dem noget om begrænset farvevalg, hvor børnene ikke får alle grundfarverne på én gang. På den måde undgår man alle de grå og brune farver i billederne. Jeg lærer dem nogle teknikker, som giver forskellige effekter. Det er vigtigt, at man kender materialerne, når man skal male med vuggestuebørn, for ellers får de lynhurtigt grumset det til," forklarer Luna Panduro.

I atelieret oplever pædagogerne, hvordan man rent praktisk kan gribe det an, når man vil male med børn:

"Herovre ser pædagogerne det i praksis, og når de har set det her, hvor jeg er den, der har overblikket, så kan de tage min rolle bagefter og lave sådan nogle ting med børnene senere."

Det forberedende møde handler ikke kun om praktiske ting som maling, effekter og materialer.

"Jeg fortæller dem også noget om styring. Om hvordan man skal opføre sig, når man er i et værksted med børn. For eksempel skal man ikke forstyrre et barn, der er fordybet," siger Luna Panduro.

Hun har i de ti år, hvor hun har arbejdet med børn og billeder, oplevet så mange forskellige institutionskulturer, at hun mener at kunne skrive en bog om det:

"Der er steder, hvor de styrer børnene, og der er steder, hvor de slet ikke bryder ind. Man skal ikke over-styrer børnene. Jeg styrer dem jo på den måde, at det er mig, der skaber rammerne. Jeg siger for eksempel, at det er det papir, vi maler på. Men styringen foregår på et plan, hvor børnene ikke opdager det, fordi det ligger i rammerne for arbejdet."

Ifølge Luna Panduro går grænsen der, hvor de voksne går ind og maler på børnenes billeder. Hun mener, at pædagoger skal have en mindste fællesnævner, hvor de er enige om den slags ting, og det er blandt andet det, hun fortæller om på det forberedende møde.



Mange sidegevinster. Ved bordene er der stor aktivitet. Sybille sidder og ruller farven frem og tilbage på bordet, den ene Sofus er ved at smage på malingen, og Anton maler løs - på bordet. Langsomt tager snevejret alligevel form, og der kommer farver og maling på papiret. Luna Panduro giver gode ideer til, hvordan man kan få malingen til at løbe og dermed ligne et vejrfænomen. Sofus er så imponeret af Sybilles løbende maling, at han lige så stille glider ned af stolen og lander på gulvet med et blødt bump.

Eva Hjarne er glad for, at pædagogerne bliver dygtige til at arbejde med maling med børnene. Institutionen er meget inspireret af de italienske retninger Pistoia og Reggio Emilia, hvor kunsten fylder meget. Alligevel indrømmer lederen, at hun også har et "skjult" formål med projektet.

"Det er selvfølgelig for at udvikle de faglige kompetencer, men det er i allerhøjeste grad også for at udvikle de personlige kompetencer. De faglige får vi jo blandt andet via kurser, men i dette projekt blander vi jo medarbejderne i kraft af, at vi arbejder på tværs af stuerne, så vi lærer noget af hinanden. Det er jo i praksis, man viser, hvad man kan, og det er også i praksis, man lærer af hinanden. Vi lærer også hinanden at kende fagligt ved at udveksle erfaringer. Det er i allerhøjeste grad vigtigt, at pædagogerne ved, hvor de andre står. Det giver en meget større forståelse af hinanden," siger hun.

Luna Panduro ser også sidegevinsterne:

"Der er mange sideprodukter. Og en af dem er, at pædagogerne ikke bare kommer til at sidde og snakke om, hvordan tingene skal gøres. De ser hinanden i praksis. Det er dog også en fordel, at det for engang skyld ikke er dem, der skal lave det hele. De kan sidde en anelse på sidelinien og se, hvad der sker med deres børn. Pædagogerne kan observere på en anden måde, end når man er helt oppe i gear. Nærmest en laboratorium-situation."

Selv om Luna Panduro er yderst bevidst om de mange sidegevinster, som projekterne giver, så er hun ikke i tvivl om, hvad hendes vigtigste formål er:

"At skabe rammer for at børnene kan fordybe sig. Det er det vigtigste, fordi de lever i den her forvirrende zappertid, hvor jeg synes, at de mangler en ro. De har svært ved at koncentrere sig."

Ved et af bordene viser den lille Sofus, hvordan ren fordybelse ser ud. De andre fire børn løber rundt oppe på en lille scene og leger. Men lille Sofus skal man ikke jage med. Han sidder stadig ved bordet, og Luna Panduro jager ikke med ham. Hun siger til pædagogerne, at han skal have lov til at blive siddende. Han har brugt alt sin maling og sidder og tværer i det våde billede med sine fingre.

Efter at børnene har malet på papir på bordet, på staffeli og på en paraply, som var en stor succes, er maledagen dog slut. De store skjorter ryger af, sutskoene på, og igen må børnene ud på den krævende trappe.





Fif fra Luna Panduro:

l Brug begrænset farvevalg. Hvis man kun giver børnene to af de tre grundfarver plus hvid, undgår man alle de grumsede farver, som små børn ofte får blandet.

l Forstyr ikke et fordybet barn. Lige så snart man siger: "nej, hvor er det flot", så er koncentrationen røget.

l Tegn ikke på børnenes billeder. Hvis man skal vise større børn, hvordan man for eksempel tegner en sol, så gør det på et andet stykke papir. Ellers over-styrer man barnet.

l Det er bedst at starte med en mindre målgruppe og gå i dybden med den end at involvere alle institutionens børn. Det kan blive for stort og uoverskueligt, så man knækker nakken på det.

l Man skal have alle materialer klar, og man skal have afprøvet dem, inden man sammenkalder børnene. Det er at opfordre til uro, hvis børnene skal sidde stille og vente, mens man leder efter penslerne.

l Der må gerne være lidt magi som start på dagen. En handskedukke, et smukt tæppe, som børnene kan sidde på, en bog eller en historie. Selvfølgelig med relation til det tema, man vil arbejde med.