Mændene stormer frem. 5.000 flere mænd i daginstitutioner

Mænd er stadig et særsyn i daginstitutioner, men der er kommet flere af dem. Siden 2009 er der kommet 5.349 flere mænd i daginstitutioner og dagcentre. Det er en stigning på knap 17 procent. I samme periode er antallet af kvinder steget med under 2 procent – fra 158.281 til 161.192.

Det viser en analyse, som Børn&Unge har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. I BUPL skaber det øgede antal mænd glæde.

»Børnenes liv i daginstitutionerne skulle gerne afspejle det samfund, de er en del af, og hvor kønsfordelingen er mere ligelig. Hvis der kun er en eller to mænd i en stor institution, er det med til at tydeliggøre kønsstigmatiseringen, og den ønsker vi ikke, børnene skal overføre til sig selv,« siger Birgitte Conradsen, næstformand og ansvarlig for ligestilling i BUPL.

Anderledes læring. Også Forældrenes Landsorganisation (FOLA) er glad for udviklingen i antallet af mænd i daginstitutioner.

»Vi havde helst set en større fremgang, men det er positivt, at tallet dog er stigende, selv om der har været meget negativt fokus på mænd i daginstitutioner i de seneste år,« siger Lars Klingenberg, formand for FOLA, og henviser til debatten om pædofilifrygt, som har skabt regler for, hvad mænd må og ikke må i daginstitutioner.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, uddyber, hvorfor det er vigtigt med mandlige pædagoger i daginstitutionerne.

»Drenge har brug for at spejle sig i mænd og ikke kun i kvinder. Det giver dem en anden type læring. Det gør, at de kommer ud og får rørt sig mere, kan tale om fodbold og andre ting, som interesserer dem, hvilket har betydning for, hvordan de udvikler deres identitet,« siger forskningschefen.

Han understreger, at intet tyder på, at børn bliver dygtigere og får for eksempel bedre motorik, tal- og sprogkundskaber af at have mandlige pædagoger. Men undersøgelser viser, at drenge er glade, når der er mænd i deres daginstitution.

At der er kommet flere mænd i daginstitutionerne hænger blandt andet sammen med, at uddannelsesinstitutionerne har fokuseret på at rekruttere flere mænd, vurderer Andreas Rasch-Christensen.

»Vi har for få år siden undersøgt, hvorfor mænd valgte at blive pædagoger, og hvordan man i uddannelsen kunne arbejde med de ting. For eksempel har vi mere fokus på specialiseringer og udendørsaktiviteter, som blandt andet tiltrækker mænd,« fortæller han.

Lang vej til ligestilling. Men der er stadig lang vej til ligestilling, idet mændene kun udgør 19 procent af personalet. Børneminister Manu Sareen (R) er opmærksom på problemet og har oprettet en pulje på 1,8 millioner kroner til kommunale projekter, der skal tiltrække flere mandlige pædagoger til børnehaver og vuggestuer. Et initiativ, som får positiv opbakning fra både FOLA og BUPL.

»1,8 millioner løser ikke hele problemet, men vi håber, det kan sætte fokus på nogle idéer, som regeringen, kommunerne og vi som faglig organisation kan være med til at brede ud efterfølgende,« siger Birgitte Conradsen.

Andreas Rasch-Christensen er skeptisk omkring effekten af initiativet.

»Man skyder lidt med spredehagl ved at give tilskud til forskellige små eksperimenter. I stedet burde man bygge videre på den viden, man allerede har om, hvad mænd kan og vil som pædagoger, hvilket blandt andet er aktiviteter som sætter fokus på det motoriske og den kropslige side,« siger han.





Pædagog er det bedste

Jeg får lov til at dyrke min interesse

Selv om vennerne ikke kan se det fede i at være pædagog, er det Mark Abelsens drømmejob. Det giver ham mulighed for at spille fodbold, lege vildt og tage i skoven, som han elsker.



I omgangskredsen bliver han ofte mødt med fordomme om, at pædagogik kun handler om bleskift og børneopdragelse. Men selv synes han, at pædagogfaget er det bedste som mand.

26-årige Mark Abelsen er en af de mænd, som gennem de seneste år har valgt pædagogfaget. Som nyuddannet pædagog startede han for et år siden i børnehaven Haven i Århus.

»Jeg kan få lov til at gøre mange af de ting, jeg gerne vil. Hvis jeg har lyst til at tage børnene med i skoven, gør jeg det uden at skulle slås med ret mange damer. Hvis jeg har lyst til at tage børnene med over og spille fodbold, gør jeg det, for det er der heller ikke ret mange af damerne, der gider,« siger han.

Føler sig værdsat. Mark Abelsen oplever også, at børnene netop går til ham først, hvis de vil ud og lave vilde ting, spille fodbold, slås eller grave huler.

»Det gør, at jeg glæder mig til at komme på arbejde. Jeg føler mig værdsat og er i godt humør, fordi de ting, jeg laver i min hverdag, også er noget, børnene sætter pris på,« siger den unge pædagog, som har bemærket, at også fædrene henvender sig mere til ham.

»Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er mand, men jeg føler, jeg har en super god pingpong med mange af fædrene og er rigtig god til at snakke med dem. Det er dejligt, at de henvender sig til mig, fordi det er med til at give mig en følelse af, at jeg er god til mit arbejde,« siger Mark Abelsen.

Pædagogfaget lå ikke fjernt fra Mark Abelsen, da han skulle vælge studie. Hans far er også pædagog. Samtidig har Mark altid gerne villet arbejde med mennesker.

Hvis samfundet ønsker, at der skal være flere, som går i Marks fodspor, mener han, at man skal oplyse mere om fagets positive sider for mænd. Det vil skubbe til den ensidige opfattelse af pædagogjobbet som bleskifter og børneopdrager.