Madordninger rammer skævt

Regeringens madordning, som skal være implementeret i samtlige dagtilbud ved årsskiftet, rammer skævt. Børn i socialt belastede områder vil som udgangspunkt få en ringere frokost end børn i velhavende områder af landet.

Og det vækker harme hos flere borgmestre.

"Det kan ikke være meningen, at der skal være denne forskel. Vi har mange socialt belastede familier, og det betyder, at vi har færre forældre til at betale til ordningen. Vi kan kun få dækket halvdelen af udgifterne til madordningen via forældrebetalingen," siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (A).

Skævheden i madordningen hænger sammen med, at det er forældrene selv, som skal betale for deres børns mad. Men forældre med friplads skal ikke betale. Dermed får kommuner med mange fripladser samlet set færre penge til madordningen.

I den nordsjællandske kommune Egedal er der ganske få forældre med friplads eller delvis friplads. Her svarer antallet af fripladser til, at kommunen mangler 6 procent af forældrebetalingen, viser tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

I Ishøj derimod mangler kommunen hele 33 procent af betalingen på grund af mange fripladser. Og i Odense Kommune, der rummer det store socialt belastede boligområde Vollsmose, mangler kommunen 25 procent.

"Måden at finansiere madordningen på betyder, at vi får færre penge at gøre godt med. Vi havde gerne set, at finansieringen var skruet sammen på en anden måde. Nu kan vi ikke servere økologisk mad for vores børn. Det er der ikke penge til," siger rådmand i Odense Kommune Jane Jegind (V), som oplyser, at kommunen har 15 kroner pr. barn om dagen til at lave mad for.



Bliver dobbelt ramt. Madordningen, som er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, betyder, at børn i alle dagtilbud skal have et sundt frokosttilbud hver dag senest fra 1. januar 2010. Ordningen skal finansieres ved, at kommunerne har fået mulighed for at hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 procent af udgifterne til pasning af børn.

I Odense Kommune bliver børnene ikke alene ramt af, at mange forældre har fripladser. De bliver også ramt af, at taksterne til børnepasning hører til i den lavere ende af skalaen. Det betyder igen, at kommunen får færre penge i kommunekassen til at købe mad for til børnene, og på den måde bliver den midtfynske kommune dobbelt ramt. Kommunen har da også sendt et brev til såvel daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) og formanden for KL Erik Fabrin (V). Af brevet fremgår det, at kommuner med en økonomisk effektiv børnepasning vil blive ramt af den finansieringsmåde, der ligger til grund for madordningen.

"Det fjerner incitamentet til at være effektiv. Det er næppe de dybere analyser, der ligger til grund for finansieringen," siger formanden for Odense Kommunes børne- og ungeudvalg Jane Jegind.

Erik Fabrin, som har indgået aftalen med regeringen, mener ikke, det er usædvanligt, at ordningen rammer forskelligt rundt om i kommunerne.

"Det er det princip, som hele aftalesystemet hviler på. Nogle gange vinder en kommune, og andre gange taber den. Sådan er det," siger han.



Bør laves om. Utilfredsheden med madordningen er dog stor rundt om i kommunerne, og i Ishøj har kommunen svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

"Vi mangler halvanden million kroner, før økonomien hænger sammen. Dem kan vi hente ved at hæve forældrebetalingen i vuggestuerne. Men det er ikke rimeligt, da de allerede har madordning. Alternativt må vi finde pengene ved at spare andre steder. Men jeg mener, at vi burde kompenseres for de manglende forældreindtægter," siger Ole Bjørstorp.

Jane Jegind retter også skytset mod egne række. Hun mener, at KL har sovet i timen, da de indgik aftalen med regeringen.

"Jeg kunne godt have ønsket mig, at KL havde været mere opmærksom på, at det var det samme beløb kommunerne fik til at lave mad for. Men nu forsøger vi at få det bedste ud af ordningen, og så er det vores håb, at KL og regeringen vil være med til at kigge på finansieringen igen," siger hun.

Til det siger Erik Fabrin:

"Jeg tilstår, at vi ikke har været nok opmærksomme på alle konsekvenser af kostordningen. Derfor er kommunerne ikke i tilstrækkelig grad blevet kompenseret for ordningen, og det vil vi tage op med regeringen i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger," fastslår han.



Udstiller social forskel. Måden at finansiere madordningen på er bemærkelsesværdig, fordi der er en meget tæt tilknytning mellem de forældre, der betaler til ordningen, og de forældre, der har friplads og ikke betaler.

Som sådan er der ikke noget usædvanligt i, at vi betaler til hinanden, men det plejer at være mindre direkte, vurderer professor i offentlig forvaltning på Århus Universitet Thomas Pallesen.

"Det udstiller, at der er en social forskel. Men sådan er det på mange områder i vores samfund. Det er ikke usædvanligt, at vi betaler til hinanden. Normalt vil pengene dog blive taget fra den store kasse, kommune- eller statskassen, så det er mindre synligt, hvem der betaler til hvem. Om det er et problem, er et politisk spørgsmål," siger Thomas Pallesen.



Så stor forskel er der

Den obligatoriske madordning skal betales af forældrene, men forældre med friplads eller delvis friplads skal ikke betale. I tabellen kan man se, hvor stor en procentdel af den samlede forældrebetaling, der udgøres af fripladser i udvalgte kommuner.



Egedal 6 procent

Rudersdal 8 procent

Middelfart 10 procent

Guldborgssund 20 procent

Odense 25 procent

Lolland 27 procent

Ishøj 33 procent

Brønderslev 40 procent



Kilde: Kommunalstatistiske oplysninger, budget 2008, Kommunernes Landsforening