Lykkepiller; Flere børn får lykkepiller

Kært barn har mange navne. I dette tilfælde svære navne som Fluoxetin, Citalopram, Paroxetin og Sertralin. Efter nu 20 år på markedet kan disse medikamenter, der kaldes lykkepiller, fremvise en karriere med konstant stigende popularitet. Flere og flere læger har udskrevet recepter på lykkepiller, og den stadig voksende befolkning af depressionsramte mennesker melder ofte, at pillerne gør lykke.

Men der er også skeptikere, som især advarer mod det stigende antal børn, der får lykkepiller.

I Danmark er antallet af 0-19-årige i behandling med præparaterne på fem år næsten fordoblet fra 3.845 børn i behandling i 2002 til 7.142 i 2006 - det er en stigning på 86 procent. Tallene, som er fra Lægemiddelstyrelsen, viser at det samlede antal danskere i behandling med lykkepiller i samme periode kun er vokset med 26 procent.

Den udvikling genkender Merete Juul Sørensen, læge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Her oplever hun, at der stilles flere angst-, og depressionsdiagnoser blandt børn og unge, og tilsvarende udskrives der flere recepter på lykkepiller. Men stigningen forskrækker hende ikke.

"Der har længe været behov for at behandle flere børn med medicin, så det er godt, læger ikke holder sig tilbage," siger hun.



Lykkepiller ikke godkendt. Dog mangler der stadig viden om præparaternes virkning på børn, og derfor er de ikke godkendte til børn under 18 år i Danmark. Alligevel anvendes de i stor stil, fordi speciallæger må udskrive recepter på dem, og fordi der ikke er alternativer. De undersøgelser, Merete Juul Sørensen har nærstuderet, viser dog også, at produktet Fluoxetin kan anvendes til børn, mens andre præparater har givet bivirkninger som hovedpine, aggression eller sløvhed og mere alvorligt selvskadende adfærd. I Danmark anvendes alle præparaterne dog næsten lige meget.

"Både type medicin og dosis kan jo virke forskelligt fra barn til barn. Og man skal altid følge op med samtaler for at vurdere, hvordan medicinen påvirker det enkelte barn. Man skal ikke undlade at behandle, fordi en relativt lille gruppe i nogle forsøg angiveligt har fået øgede selvmordstanker af medicinen," siger Merete Juul Sørensen og påpeger, at paradoksalt nok har mange af de depressionsramte forsøgspersoner selvmordstanker i forvejen.

"Behandler man omvendt ikke, risikerer barnet at blive sat alvorligt tilbage i sin udvikling," siger hun.

At danske læger er blevet mere rundhåndede med at udskrive recepter på lykkepiller til børn, bekymrer heller ikke overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup. Han er med til at godkende præparaterne og mener, at Fluoxetin snart bliver godkendt i Danmark.

"I dag står speciallægerne på usikker grund, når de udskriver recepter på lykkepiller til børn. Pillerne er ikke godkendte, så Sundhedsstyrelsen råder til at fare lempeligt. Men får Fluoxetin grønt lys, vil det være fornuftigt at bruge det," siger Steffen Thirstrup, men tilføjer, at har et barn gode erfaringer med et andet produkt, bør behandlingen fortsætte.

"Det er tryggere for forældrene, og barnet kan reagere anderledes på ny medicin," siger han og minder om, at efter 20 år på markedet er de værste bivirkninger ved pillerne ved at være velkendte.

Læger har længe budt lykkepillerne velkommen, men andre har været skeptiske. I de seneste 20 år har psykologer kaldt medicinsk behandling af sindssyges lidelser: "En nem løsning, der ikke holder i længden". Pårørende har sammenlignet medicinen med narkotika og spurgt: "Hvor længe skal du være på det der?". Og medierne, der døbte pillen "lykkepillen", har lige så ofte kaldt den "ulykkelighedspillen".



Større accept. Kasper Tingkær er sekretariatsleder i DepressionsForeningen og forbander mediekampagner imod medicinske behandlingsformer langt væk. Han er glad for, at statistikker nu viser, at flere børn får lykkepiller, fordi det betyder større accept af denne behandlingsform også til børn.

"Vi ser typisk, at efter en antikampagne i medierne imod medicinen, lægger mange

pillerne på hylden, måske også presset af deres pårørende, som bliver nervøse for bivirkninger. Men for mange er det altså livs-nødvendig medicin, og uden den risikerer de at ryge tilbage i depression og selvmordstanker. Halvdelen af alle selvmord i Danmark begås af depressionsramte," siger Kasper Tingkær, der i modsætning til andre foreningsledere ikke ønsker sig flere medlemmer.

"Tidlig behandling minimerer risikoen for at falde tilbage i en depression, og jeg ønsker ikke at se de børn i DepressionsForeningen. Terapi er den anden gavnlige form for behandling, men der er lange ventelister til landets børne- og ungdomspsykiatere, og psykologer er dyre, så derfor er det godt, man ikke er bange for at bruge medicinen," siger Kasper Tingkær.



Uacceptable ventelister. I dag venter 2500 danske børn i op til 78 uger på at komme i psykiatrisk behandling. I ventetiden kan man ifølge pårørendeforeningen BedrePsykiatri ikke bare spise børnene af med medicin.

"Nogle læger har lidt for løse håndled, når der skal skrives recepter ud," mener generalsekretær i BedrePsykiatri, Thorstein Theilgaard.

Han finder lykkepillerne alt for uprøvede på børn til at anvende dem uden videre.

"Man må først sørge for, at børnene kan komme i terapeutisk behandling og få afklaret deres behov. Pillerne er altså ikke uskyldige vitaminpiller med banansmag," siger han og kræver, at der sættes ind politisk og uddannes flere børnepsykiatere.

I Norge har man for eksempel givet psykologer samme status i psykiatrien som psykiaterne.

"Men lægeverdenen er ikke forandringernes fortrop. Den er meget konservativ og hierarkisk også. Kun to procent af en årgang medicinstuderende vil være børnepsykiatere, fordi det speciale ikke har høj status," siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at knap hver fjerde stilling i børnepsykiatrien idag er ubesat, og først i 2025 har man uddannet psykiatere nok til at besætte stillingerne.

Lidt sker der dog: Sidste år blev der afsat satspuljemidler til at nedbringe ventelisterne og uddanne flere børnepsykiatere. Men det er ikke nok, mener Thorstein Theilgaard.

"Mens man udbygger psykiatrien, så det svarer til behovet i dag, stiger antallet af børn, der har behov for hjælp jo også, og bare at sende dem hjem med en pakke piller er altså for tyndbenet," siger han.