Luften er giftig

Det er 12-frikvarter i indskolingshuset på Østervangsskolen i Roskilde. Børnene, der går i børnehaveklasse til tredje klasse, har travlt med at finde dunjakker og halstørklæder frem. Larmen i klasselokalerne og på gangene aftager langsomt i takt med, de sidste børn forsvinder ud på legepladserne. Man kan svagt høre dem gennem de vidt åbne vinduer, som byder martskulden indenfor i indskolingshuset. Alle børn skal ud, for bygningen er ramt af skimmelsvamp.

"Vi har lavet nogle foranstaltninger for at holde svampen nede. I starten luftede vi ud i 10 minutter hver time, men vi var ved at blive sindssyge af hele tiden at tage sko og jakker af og på og afbryde børnene i deres leg. Ungerne er stadig dødhamrende trætte af det, men nu lufter vi kun ud i 12-frikvarteret og klokken to hver dag," fortæller pædagog Karla Jensen, der er sikkerhedsrepræsentant i Roskilde Have, en af indskolingshusets tre SFO'er.

"Her er koldt, og oven i skimmelsvampen er både børn og personale plaget af maveinfluenza, forkølelser og halsbetændelser," siger hun.

Personalet har luftet ud siden november måned sidste år, da der under et tilstandstjek af den kun fem år gamle tilbygning til Østervangsskolen, blev konstateret skimmelsvamp i flere lokaler i det nye indskolingshus. Kommunen undersøgte tilbygningen for skimmelsvamp, alene fordi en pige, som var gået ud af SFO'en og var startet på storeskolen, havde fået konstateret svampesporer i lungerne.

"Vi går på arbejde hver dag i lokalerne, og selvom ingen endnu ligger dødssyge af det, er det bekymrende, at man ikke kender langtidsvirkningen af at blive udsat for skimmelsvamp. Nu er det fem måneder siden, man opdagede den giftige skimmelsvamp, men i princippet kan den have været her meget længere tid. Det har regnet ind siden første regnvejrsdag, efter huset blev bygget, og enhver idiot ved, at er der fugtigt, samtidig med man fyrer op for radiatorerne, som man jo gør i offentlige institutioner, ja så har svampen gode betingelser for at trives. Svampen kan være kommet allerede et par dage efter det første regnvejr," siger Mikkel Ekeløf, der er pædagog og tillidsrepræcentant i Pilen, en anden af inskolingshusets SFO'er.

Mikkel Ekeløf og Karla Jensen har sammen med deres kollega Tina Vesturheygg fra skolens sidste SFO, Hyacinten, mødtes hver tirsdag, siden november måned. Dengang blev svampesporerne fundet i klasselokaler, på personalestuer, i bordfodbold-rummet og på gangene i indskolingshuset.

"Vi mødes for at udveksle information om, hvordan børn og personale har det i de tre SFO'er, og for at diskutere nye oplysninger fra kommunen eller skoleledelsen. Vi gør det for at undgå panik på afdelingerne eller rygter som: I morgen kommer der en bulldozer og jævner huset med jorden, eller at vi alle er i livsfare. Vi giver informationen videre til personalegruppen og til forældrene, og det giver lidt ro midt i al utrygheden," siger Mikkel Ekeløf.



Synlige svampesporer. Indskolingshuset på Østervangsskolen har flade tage, hvor vandet efter regnvejr kan samle sig i pytter og ligge meget længe. Desuden er der synlige vandrørskonstruktioner på taget og ned langs husmuren.

"Man har vel arkitektonisk tænkt, at tilbygningen skulle ligne bygningskonstruktionen på skolen, men i mødet mellem vandet i rørene og det opvarmede indskolingshus opstår der et godt miljø for fugt og svamp," konstaterer Mikkel Ekeløf, der har sat sig grundigt ind i skimmelsvampens vækstbetingelser.

Indenfor i huset ses svampen især i sammenføjningerne mellem den nye tilbygning og den gamle bygning. Indskolingsbygningen er lavere, og i sammenføjningen drypper tagvandet ofte ned, eller det regner simpelhen ind. Indenfor vidner mørke plamager på væggene om skimmelsvamp under tapetet. I nogle lokaler ses der store fugtskjolder på gardinerne, og ved enkelte vindueskarme hænger tapetet i laser. Mange steder er luften tung, og den dårlige lugt stammer fra de mørkegrønne klumper og de sorte, askelignende spor af skimmelsvamp, som sidder tilbage på væggen, der hvor maling og tapet er skrællet af. Det gør pædagogerne utrygge, at der kun i nogle rum er taget prøver, og kun enkelte lokaler er lukket af.

"Skimmelsvamp er jo luftbårent, og når man flere steder har fundet enten den giftige svampeart eller meget høje koncentrationer af en anden ikke giftig type skimmelsvamp, hvorfor skulle der så ikke være skimmelsvamp andre steder? I løbet af de fem måneder, der nu er gået, kan mindre farlige svampesporer have udviklet sig til den giftige type," siger Mikkel Ekeløf og fortæller om evakueringen af 1.c.

"Børnene blev øjeblikkeligt, efter at prøven var taget, bedt om at pakke sammen og flytte til et lokale på storeskolen. Evakueringen tog mindre end en time, og tavlen er endnu ikke renvisket," påpeger han som et bevis på, hvor hurtigt det gik.

"På begge sider af 1.c er lokalerne stadig i brug, og det er bekymrende," siger han.

Pædagogerne fra Østervangsskolen har i deres arbejdspladsvurderinger advaret om fugt og svamp lige siden første regnvejrsdag efter ibrugtagningen af den nye indskolingsbygning. Fire år efter stod vandet i bygningens termoruder, og enkelte steder hang malingen i laser. Ikke mindst har pædagogerne, siden svampen blev konstateret, presset på overfor både skoleledelse og forvaltning. For eksempel ved at afholde forældremøder og skrive læserbreve i den lokale presse. Men nu er tålmodigheden ved at slippe op.

"Vi er enormt kede af at bruge vores energi på det her. Huset er nyt og skulle bare fungere. Vi kræver ikke engang luksus, bare at taget holder tæt, og vi vil gerne snart tilbage til en normal hverdag," siger Mikkel Ekeløf.

"Vi skiftes til at blive frustreret. Vi accepterer kun situationen, som den er, fordi vi forventer, at der snart sker noget, men det er hårdt at møde på arbejde, når vi ikke ved hvad, og hvornår det bliver," siger han og retter ikke så meget sit skyts imod kommunen, som imod entreprenørfirmaet NCC, der har bygget indskolingshuset.

"Det er vanvittigt, at en ny bygning kan blive angrebet af svamp efter bare fem år," siger han.



Pavillon problemer. Der kan gå måneder endnu, før det bliver hverdag i indskolingshuset. Efter et par måneders tovtrækkeri med politikerne om en midlertidig genhusning, er det endelig blevet besluttet, at indskolingsbygningens 12 skoleklasser og tre SFO'er umiddelbart efter påske flytter ind i 15 pavillioner, som snart stilles op på skolens fodboldbaner. Men heller ikke denne løsning er ideel, hverken ud fra en arbejdsmiljømæssig eller en pædagogisk synsvinkel.

Hver af de tre SFO'er får en pavillion på cirka 100 m2, som skal være samlingslokale for henholdsvis 66, 73 og 81 børn.

"100 m2 er jo langt fra nok til at have værksteder, så vi skal til at prioritere om vi vil have syværksted, perler eller bordfodboldspillet med," siger Karla Jensen, der også er ked af, at skulle dele lokaler med skoleklasserne.

"De møbler, der er i klasselokalerne, som nu bliver delelokaler, er jo kontorstole og tomandsborde. Jeg forhandler med lærerne om, at vi kan tage nogle af vores egne møbler med, så det ikke går op i skole det hele," siger hun og påpeger, at de også afventer svar på, hvilke møbler de må medbringe.

"Nogle møbler kan renses, mens andre er så inficeret af svamp, at vi må lade dem være," siger hun.

På de 100 m2 har pædagogerne også ønsket sig et rygerum, et toilet og et køkken, så det bliver knebent med pladsen.

"Meningen er, at børnene skal være meget ude, men for det første er fodboldbanen inddraget til pavillonerne, og det er ikke alle børn, der synes om udeaktiviter. Når de leger inde, kan vi nemt få støjproblemer. Alt vores arbejde med lydabsorberende loftplader går fløjten, når vi flytter ned i sådan en pavillon," siger Mikkel Ekeløf, der også er nervøs for garderobeforholdene.

"Om foråret regner det meget, og når op mod 80 børn kommer ind på 100 m2 med vådt fodtøj, er jeg bange for, at vi får nye indeklimaproblemer," siger han.

Som det er nu, har hver SFO sit hjørne af indskolingsbygningen til rådighed, og Tina Vesturheygg synes, SFO'erne er meget forskellige både indretningsmæssigt, tolerencemæssigt og rent pædagogisk.

"I Roskilde Have hos Karla må børnene for eksempel gerne gå på stylter på gangen, mens vi vægter den stille leg hos os og har mange flere regler. Vores børn i Hyacinten skal ikke vente med at komme til efter 12-frikvarteret, hvis de hele dagen har glædet sig til at lægge perler. Her kan de komme, så snart det ringer ud," siger Tina Vesturheygg, der ser pavillonløsningen som en trussel mod institutionernes selvstændighed.

"Når vi bliver slået sammen til en stor mammutagtig institution i pavillonerne, bliver regler nærmest udvisket. I pavillonerne bor vi tæt og skal deles om mange af de samme lokaler, og det kræver, at 30 voksne pædagoger og lærere bliver enige om nogle nye, fælles regler," siger hun.

Tina Vesterheygg har af sin læge fået at vide, at hun skal trappe op på sin astma-medicin på grund af skimmelsvampen og gå hjem, hvis hovedpinerne bliver for voldsomme. Mikkel Ekeløf tænker også på de nye børn, der skal starte i SFO til maj.

"At byde små børn sådan nogle usunde lokaler, hænger ikke sammen med kravene om, at de skal koncentrere sig og lære det ene og det andet," siger han, og kigger op i loftet på et af de steder, hvor der er blevet taget en prøve.

"Man har lappet hullet med tape, og jeg håber ikke, det er symbol på, hvordan kommunen vil tackle renoveringen af indskolingsbygningen," siger han.





Symptomer på skimmelsvamp



Følgerne af skimmelsvampe og dårligt indeklima kan være stærkt belastende for de personer, der rammes. Det er uvist, om skimmelsvampe kan give varige skader på helbredet. Men symptomerne vil normalt forsvinde, når indeklimaet igen er i orden. Der er 15 typer mere eller mindre giftige skimmelsvampe. Alle typerne kan give symptomerne - både de giftige og ikke giftige - alt efter hvor høj koncentrationen er, eller hvor følsomme personerne, der færdes i miljøet, er overfor svampen.

• Symptomer i slimhinder: Øjenirritation, tilstoppet næse, irritation i svælget og en følelse af brændende hud, for eksempel i ansigtet.

• Symptomer i nervesystemet: Hovedpine, unormal træthed, irritation og dårlig koncentrationsevne. Desuden ses ofte ømhed i leddene.

Symptomerne kan også skyldes andre forhold som for eksempel støv, for høj temperatur, dårlig ventilation eller dampe fra maling, tæpper eller byggematerialer.



Kilde: Branchevejledningen "Skimmelsvampe - Især i skoler og daginstitutioner" (2003). Kan downloades frit på: www.arbejdsmiljoweb.dk/upload/skimmelsvampe.pdf (linket fungerer ikke længere) eller på www.bupl.dk (søg under arbejdsmiljø).





Forebyg skimmelsvamp



Mens støjproblemer fylder i 94 procent af daginstitutionerne, er dårlig luftkvalitet et problem i 77 procent af de danske vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og SFO'er. I otte procent af tilfældene med dårlig luftkvalitet, udvikler det sig til skimmelsvamp.

BUPL giver tre banale råd til forebyggelse af vækst af skimmelsvamp og gener fra svampesporer, hvis svampen allerede er opstået:

• Sunde huse: Bygningen skal være tæt og tør. De mest almindelige skader opstår ved utætte tage og facader, opstigende grundfugt, dryppende rør og kolde flader med kondensvand.

• Udluftning og ventilation: Frisk luft holder fugtigheden nede og gavner i det hele taget indeklimaet. Et vindue på klem i 10 minutter er ikke nok. Der skal være løbende luftudskiftning eller mekanisk ventilation og flere minutters gennemtræk flere gange om dagen.

• Rengøring: Svampesporerne samles i støvet - og sporer udefra slæbes ind med fodtøjet. Grundig rengøring mindsker risikoen for gener. Husk også at fjerne støvet over skulderhøjde på for eksempel skabe, hylder og fritlagte spær.

• Ekstra ressourser: Ansættelse af en ekstra pædagog, så der bliver mulighed for at lave flere ude-aktiviteter og tage på udflugt. Eller bare flere penge på turbudgettet.



Kilder: Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats (2002-2003), branchevejledningen "Skimmelsvampe - Især i skoler og daginstitutioner" (2003) samt arbejdsmiljøkonsulent i BUPL

Per Baunsgaard.