Lovløshed i det vilde vesten

Esbjerg Kommune er skvattet i Vesterhavet. Undervisningsministeriet har kendt indretningen af skolestarten på kommunens 20 folkeskoler ikke bare på kanten af, men i direkte modstrid med lovgivningen. Skolepædagogerne i Esbjerg håber, at en forestående lovliggørelse resulterer i tålelige arbejdsvilkår.

Det samme håber John Johannesen, formanden for BUPL Ribe Amt, men han ser tegn på, at Esbjerg Kommune sammen med Kommunernes Landsforening (KL) forsøger at presse Undervisningsministeriet til at trække sin vurdering tilbage. Indtil videre står ministeriet dog fast på, at skolestartprojektet i sin nuværende form ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Det er den ikke, fordi skoledagen for de yngste elever er splittet op i obligatorisk undervisning og nogle fritidspædagogiske aktiviteter, som kommunen kalder frivillige, men som, ministeriet mener, i praksis er tvungne. Karakteristisk for fritidspædagogiske aktiviteter er i folkeskolelovens forstand, at deltagelsen i dem er frivillig, at de udfolder sig i skolefritidsordninger, og at der skal betales for deltagelsen. Sådan er det ikke i Esbjerg.

Deltagelsen er gratis og frivilligheden illusorisk, fordi 6-10 årige børn hverken må eller kan forlade skolen i de mellemtimer, som i Esbjerg er belagt med fritidspædagogiske aktiviteter. Dertil kommer, at det lovgrundlag, som Esbjerg Kommune bygger sin skolestartsmodel på, faldt bort i 1975.



Ingen omregning. Med den nye skolestart, som blev indført august 2004, går børnene i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse hver dag i skole fra 8.00 til 14.00. Altså 30 timer om ugen. Skolelærerne læser - afhængig af klassetrin - fra 20 til 23 lektioner med børnene, mens pædagogerne har ansvaret for dem op til 10 timer om ugen.

Timer, hvor pædagogerne indgår i skolestarten, og hvor de har et eneansvar for aktiviteter med et fagrelateret indhold, skal i henhold til den såkaldte Skive-kendelse omregnes i forholdet 1:11/2. Den bestemmelse er Esbjerg Kommune kommet uden om ved at omdøbe modellen fra helhedsskole til skolestart, og ved at ligestille det pædagogiske arbejde i skolestarten med arbejdet i skolefritidsordningerne.

Det forhold, at lærerne får en halv time til forberedelse for hver time sammen med børnene, mens pædagogerne ikke gør det, har betydet to ting. Pædagognormeringen er blevet markant forringet og relationen mellem lærere og pædagoger påvirket, så i hvert fald pædagogerne finder, at den ikke kan kaldes ligeværdig.

Også i forhold til Esbjerg Kommunes skolefritidsordninger har den nye skolestart haft dramatiske konsekvenser. Antallet af indskrevne børn er faldet med en tredjedel svarende til, at 800-900 fortrinsvis ældre børn er blevet taget ud.

"Når skoledagen går fra 8.00 til 14.00, er der, bortset fra en times morgenåbning, kun tre timer om eftermiddagen at holde skolefritidsordning i. Det gør det for det første svært at tilrettelægge et sammenhængende pædagogisk forløb, og for det andet har det betydet, at mange forældre - i øvrigt helt efter Esbjerg Kommunes beregning - har valgt at spare udgiften til en plads i SFO'en, " fortæller BUPL-formand John Johannessen.

Samlet set har omlægningerne betydet, at 80 pædagoger og pædagogmedhjælpere har mistet deres job, og at Esbjerg Kommune sparer 13 millioner kroner om året.



Ligeværd. Elisa Rimpler Møller, der er fællestillidsrepræsentant for skolepædagogerne i Esbjerg Kommune, er i udgangspunktet rigtig glad for, at Undervisningsministeriet har skåret igennem og dømt Esbjergs skolestart ulovlig.

"Dermed er tændt et lys for enden af tunnelen, og det har vi skolepædagoger hårdt brug for. Som det er i dag, kan det nemlig ikke fortsætte. Tag for eksempel vores normering. Før var vi en pædagog og en medhjælper om 20 børn, nu er der bare én pædagog om 25 børn. Og jeg skal hilse og sige, at rummeligheden også er kommet til Esbjerg. Antallet af børn, som vi skal have et særligt øje på, er vokset i takt med at normeringen er faldet," siger Elisa Rimpler Møller.

Et af de problemer, der er hårdest brug for at få taget hånd om, er, ifølge Elisa Rimpler Møller, det skævvredne forhold mellem lærere og pædagoger i skolestarten.

"Det kan ikke lade sig gøre at etablere ligeværd i forholdet, når den ene part, lærerne, får omregning på deres timer, mens den anden, pædagogerne, ikke gør det. Esbjerg Kommune bliver nødt til at respektere Skive-kendelsen."

Anledningen, til Undervisningsministeriets intervention i sagen, er, at BUPL og Danmarks Lærerforening i fællesskab har bedt om en bedømmelse af den esbjergensiske models lovlighed.

I begge fagforeninger er der tilfredshed med svaret og med, at der fra politisk hold er udgået besked om, at forholdene skal lovliggøres.

Børne- og Kulturudvalget i Esbjerg Kommune har til sit møde 6. december bedt forvaltningen om at få forelagt forslag, som skal sikre, at skolestarten er i overensstemmelse med lovgivningen. Forslagene skal, understreger udvalget, forinden være drøftet med de faglige organisationer. Udvalgsformanden, SF'eren Knud Jager Andersen, siger til Børn&Unge, at han ikke vil tage til takke med andet end en 100 procents efterlevelse af gældende love.

Helt så hurtigt, som han havde troet, kommer processen næppe til at gå.

"Jeg har forstået, at Undervisningsministeriet har udbedt sig en tænkepause, og at ministeriet ikke er helt så klar i mælet mere," siger Knud Jager Andersen.



Nye rævekager. I Undervisningsministeriet siger fuldmægtig Lise Bagge Rasmussen, at ministeriet fastholder sin oprindelige konklusioner, men at der på et nyligt møde med Esberg Kommune og Kommunernes Landsforening fremkom præciseringer og yderligere oplysninger, som vil indgå i sagens videre forløb. "Hvorvidt det er ulovligt at indrette skolestarten på den måde, vi har fået det beskrevet, står ikke til diskussion. Det, det nu handler om, er at nå frem til en fælles forståelse af, hvad det er, der faktisk foregår i Esbjerg," siger Lise Bagge Rasmussen.

John Johannesen er ikke helt tryg ved den udmelding.

"Altså, det er fint, at Undervisningsministeriet fastholder sine oprindelige konklusioner, som jo bygger på en meget præcis beskrivelse af, hvordan skolestarten er indrettet i Esbjerg. Derfor har jeg svært ved at se, hvad det er for nye oplysninger med betydning for sagens bedømmelse, som kan være fremkommet. Mig forekommer det, at nogen er i gang med at bage en ny rævekage. Det vil billedlig talt være det syvende krumspring, som udføres for at omgå overenskomsten og i nogen grad også lovgivningen på området," siger John Johannesen, som er temmelig kritisk over for Kommunernes Landsforenings rolle i sagen.

"Jeg ved godt, at der foregår en hård kamp mellem kommunerne og centralmagten om herredømmet over folkeskolen, men i det her tilfælde har KL optrådt som en tyr i en glasbutik," fastslår John Johannesen.

Børn&Unge har bedt Thorbjørn Christensen, tidligere teknisk forhandlingschef i BUPL og i sin nuværende egenskab af konsulent i KL's personalejuridiske kontor rådgiver for Esbjerg Kommune, om en kommentar. Det kom der dog ikke noget ud af.

"Det er rigtigt, at jeg har været involveret på konsulentbasis. På den baggrund vil det ikke være korrekt, at jeg kommenterer sagen," siger Thorbjørn Christensen.