Lønkrav i en krisetid

Man kan ikke beskylde pædagoger for at være grådige. Deres ønsker til den nye overenskomst, som skal forhandles på plads inden 1. marts næste år, er båret af realisme.

Men pædagogerne sætter sig ikke ydmygt ned med hatten i hånden, når forhandlingerne starter. De vil have højere løn, mere sat ind til pension og seniorfridage.

Det er den melding, BUPL's formand Henning Pedersen har fået på de mange medlemsmøder, han har været til i foråret. Medlemsmøderne er også basis for listen med krav, som BUPL's hovedbestyrelse netop har vedtaget.

"Vi ved udmærket godt, at der ikke bliver tale om et tag selv-bord, men reallønnen skal sikres, og vi skal starte en proces, som skævdeler lønnen til fordel for pædagogerne," siger Henning Pedersen og henviser til Lønkommissionens rapport.

Selvom store dele af rapporten kunne fortolkes, som man var i humør til, var den klokkeklar på ét punkt: Pædagogernes løn er markant lavere end lønnen til andre offentligt ansatte fagrupper med samme længde uddannelse.

"Det er også i arbejdsgivernes interesse at få ligeløn. Lige nu er der krise, og mange pædagoger fyres i kommunerne, men på længere sigt bliver der mangel på pædagoger. Hvis kommunerne ønsker at tiltrække uddannet arbejdskraft til institutionerne fremover, skal pædagogernes løn op," siger Henning Pedersen.



Møder med et minus. Når forhandlerne mødes, har pædagoger - og alle andre kommunalt ansatte - et minus på lønkontoen på 1,23 procent. Det skyldes reguleringsordningen, som normalt sikrer, at offentligt ansatte får næsten samme lønstigning som privatansatte. Men da de privatansattes løn gik i stå på grund af finanskrisen, gav reguleringsordningen de offentligt ansatte højere lønstigninger end de privatansatte.

"Der er en regning at betale nu. Vores medlemmer er udmærket klar over situationen og har derfor skruet forventningerne ned. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre deres realløn, men vi kan ikke udstede garantier på dette tidspunkt," siger Henning Pedersen.

I løbet af forsommeren har de offentligt ansattes forbund diskuteret, hvordan de skulle komme ud af klemmen. Der har været forslag fremme om etårige aftaler, hvor regningen blev betalt, og tavlen vasket ren.

BUPL's formand er med på at diskutere aftalens længde, og han hælder mest til en toårig løsning.

"Vi kan tage hul på løsningen af ligelønsproblemet, vi kan indhente noget af det tabte, og vi kan få indfriet nogle af vores andre krav," siger han.

Det er krav i den blødere ende, som ikke koster alverden, men som har stor betydning for den enkelte pædagog. For eksempel retten til en arbejdsplan med tid til pædagogisk arbejde, mere tryghed og bedre trivsel.



Altid klar til kamp. Selvom det er strenge tider, og det kostede kassen, da pædagogerne strejkede i 2008, nægter Henning Pedersen at sende strejkevåbnet på museum.

"Intet tyder på, at det ender med en konflikt denne gang, men man kan jo aldrig vide sig sikker. Vi skal altid være klar til at strejke, hvis arbejdsgiverne stiller helt urimelige krav, som for eksempel at pædagogerne skal gå ned i løn. Derfor har vi et reelt konfliktberedskab," fastslår Henning Pedersen.

Der bliver dog næppe brug for konfliktberedskabet, forudser professor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

"Man ved, hvad man var igennem sidst, og specielt BUPL slikker sårene fra den sidste omgang, hvor man udmærket godt vidste i det politiske og faglige system, at det kunne have været kønnere. Det er klart, at de næste mange år vil man forholde sig i ro, af den simple grund at der ikke er udsigt til at få noget som helst ud af en storkonflikt ud over tabet af medlemmernes penge," siger Flemming Ibsen.



Reallønnen falder. Han vurderer, at det bliver svært at sikre reallønnen for de offentligt ansatte.

"Der er et gigantisk underskud på statsfinanserne, kommunerne er lagt i stramme tøjler, og der er dekreteret nulvækst. Hvis det skal holdes, ender det reelt med fyringer. Helt frem til 2013-14 må man forvente, at det er en kæmpekamp overhovedet at fastholde reallønnen," siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han peger også på den gæld på 1,23 procent, som de offentligt ansatte går til forhandlingsbordet med, som et problem, hvis reallønnen skal sikres.

"Hvis man skal af med det, man skylder, vil der reelt ingenting være i det første år. Så forhandlerne ved med næsten garanti på forhånd, at der er dekreteret et stort, rent nul og reallønstilbagegang, fordi inflationen stiger med et par procent," siger Flemming Ibsen

Han tror heller ikke, at pædagogerne skal forvente sig meget det andet år.

"Vælger man en toårig overenskomstperiode, kan man regne med at få noget det andet år. Men også der vil det være en kamp at sikre reallønnen. Hvis man har det mål at sikre reallønnen, er der reelt ikke penge til noget andet," siger han.



Oplagte krav. Da Flemming Ibsen hører BUPL' skrav om lønforbedringer til alle, sikring af reallønnen og ligeløn på det samlede offentlige arbejdsmarked, siger han:

"Sådan nogle faglige politiske udmeldinger er naturligvis på sin plads. Man kan jo ikke starte med at lægge sig ned. Henning Pedersen og kompagni skal selvfølgelig melde markant ud. Man skal kæmpe med alt det, man har, men det er næsten givet på forhånd, at resultaterne vil være meget beskedne."

BUPL's krav om ligeløn vil derfor få det svært.

"Det skal man naturligvis fremføre, men det vil være stort set umuligt at få andet end bare en sikring af reallønnen. Det er de barske perspektiver," siger Flemming Ibsen.

Kan fagbevægelsens forhandlere holde til et dårligt resultat?

"Det må medlemmerne finde ud af, men de ved godt, hvad der er i spil. Vi har jo ikke fået andet serveret af medierne de seneste par år, end at det står skidt til, ikke mindst med statsfinanserne," siger Flemming Ibsen.





BUPL's krav er

BUPL's hovedbestyrelse har den 25. august 2010 besluttet de krav, der skal forhandles ved overenskomstforhandlingerne i 2011 på det kommunale område. Det sker på baggrund af en medlemsdebat, som har fundet sted i alle fagforeningerne i løbet af foråret.



LØN

• Lønforbedringer til alle.

• Reallønnen skal sikres.

• Lønnen skal stige i samme takt som på det private arbejdsmarked.

• Ligeløn på det samlede offentlige arbejdsmarked

• Sikring af, at lokale lønmidler anvendes og genanvendes.

• Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse.

• Arbejdsmiljørepræsentanter skal aflønnes for funktionen.



Pædagoger

• Forbedring af grundløn og garantilønninger

• Indførelse af særlig aflønning for specialister o. lign.



Ledere

• Forbedring af grundløn.

• Forhøjelse af mindsteaflønningen.

• Ledererfaring skal indgå i den lokalt aftalte aflønning.



Forebyggende/dagbehandlende, særlige stillinger

• Forbedring af grundløn.

• Indførelse af garantiløn/kvalifikationsløn.

• Forpligtende bestemmelser omkring videreuddannelse og Kvalifikationsløn.

• Indførelse af særlig aflønning for specialister o. lign.



Pædagogstuderende

• Forbedret aflønning af pædagogstuderende i praktik.





PENSION

• Forhøjelse af pensionsbidrag.

• ATP-sats forhøjes til sats A for de grupper, hvor dette ikke allerede er tilfældet.

• Ret til frivillig forhøjelse af pensionsbidrag.





ARBEJDSTID

Pædagoger

• I arbejdstidsreglerne præciseres det, at planlægning, evaluering og udvikling indgår i pædagogers arbejde, og at arbejdstiden skal tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

• Arbejdstidsaftalen tilpasses, så den både kan bruges som ramme for arbejdstidens tilrettelæggelse og som grundlag for indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler.

• Forbedring af ulempetillæg og aftentillæg.

• Forbedring af vilkårene for deltagelse i koloni.



Ledere

• Der skal indgås aftale om løn/anden kompensation for ledere, der arbejder på skæve tidspunkter.

Forebyggende/dagbehandlende, særlige stillinger

• Forbedring af arbejdstidsreglerne.



Pædagogstuderende

• Forbedring af vilkårene for uddannelsesrelevant virksomhed.

• Ulempetillæg og aftentillæg på samme vilkår som pædagogerne på praktikstedet.





KOMPETENCEUDVIKLING

• Forbedring af vilkårene omkring den løbende kompetenceudvikling.

• Ret til videreuddannelse.

• Udvikling af førlederuddannelser og projekter omkring rekruttering af ledere.

• Forbedringer omkring udviklingsplaner

for ledere.



SENIORVILKÅR

• Seniordagene videreføres.

• Pædagoger over 60 år har ret til nedsat tid.

• Pensionerede pædagoger omfattes af overenskomsterne.



BARSEL

• Udvidelse af perioden med løn under barsel med sigte på, at en større del af barselsperioden afholdes af mænd.



TRYGHED

• Forbedring af trygheden i ansættelsen.

• Pædagoger har ret til fuldtidsbeskæftigelse.



ANDET

• Iværksættelse af forpligtende og forebyggende tiltag omkring stress, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.

• Forbedring af aftalen om socialt kapitel.

• Forenkling og tydeliggørelse af overenskomsternes og aftalernes bestemmelser.

• Den enkelte arbejdsgiver er forpligtet til at dokumentere, hvorledes de fornødne økonomiske ressourcer til de aftalte overenskomstmæssige forbedringer afsættes til de enkelte institutioner, arbejdspladser m.v.