Live-rollespil; Mod, remser og poser med magisk mel

Tre busser ankommer til gårdspladsen ved Vilhelmsborg Skov syd for Århus. Dørene går op og lukker 120 energibomber i 8-11 års alderen ud. De myldrer målrettet mod højre over på den store græsplæne, der i løbet af få minutter forvandles til en kampplads med røde, grønne og blå krigere i miniformat. Det er børn fra SFO Solstrålen, der varmer op til rollespil. Med sig har de 15 voksne. Tre af dem deler blodige farveladesår og heftige rifter ud til ansigter, arme og ben. Bag os venter Vilhelmsborg Skov, som i spillets anledning er omdøbt til Nyskoven. Her huserer trolden. En kutteklædt mand går omkring med en stav og byder velkommen.

"Hej Mads," prøver flere af børnene, som har gættet, at manden er pædagogen Mads Mortensen i forklædning.

Men den kutteklædte lader sig ikke sådan afsløre og svarer bare "Vær hilset" med en dyb, mørk stemme, der passer til klædedragten.

Til daglig er Mads Mortensen pædagog i SFO Solstrålen på Skåde Skole i Århus og en af initiativtagerne til rollespillet.

"Jeg syntes, det kunne være sjovt, at

fyre noget stort af. Og så var jeg nysgerrig for at se, hvad vi kan stille op sammen. Hvor meget man kan rykke rundt, lave skemaer om og stadig få opbakning fra sine kolleger," siger han om den motor, der har drevet ham gennem de mange måneders planlægning.

I starten var der en smule skepsis blandt kollegerne.

"Men så holdt vi en peptalk til et personalemøde, hvor vi tegnede og fortalte om rollespillet," fortæller Mads Mortensen, og kollegerne kvitterede med klapsalver, og projektet var godkendt.

Umiddelbart forinden havde personalegruppen sammen med to konsulenter haft fokus på samarbejdet på tværs i huset.

"Så nu bliver det sjovt at se, om vi kan få det til at fungere i praksis," siger Mads Mortensen.

I planlægningsgruppen har de allerede måttet hente hjælp hos kollegerne, da der skulle syes 140 kofter (lange vadmelstrøjer, som blev brugt af bønder i starten af 1800-tallet, red.) og smedes 120 gaffasværd. Han rømmer sig og kalder med den kutteklædtes stemme dagens første hold eventyrere sammen.



Kampklar. Pædagog Ole Hoppe lægger sminkegrejet fra sig og nærmer sig sammen med otte drenge fra 3.A.

"Jeg giver den altså ikke helt så meget gas i dag," siger Ole.

Han blev såret i den store fælleskamp i går af en af sine kolleger. Han har et aflangt åbent sår på den ene arm. Det væsker lidt.

"Jeg synes, det er ligeså sjovt som børnene. I hverdagen kan man godt gå rundt og have lidt distance til sit arbejde, men den er helt væk her. Jeg er med," fortæller han.

Drengene i de grønne kofter skal lede efter Ridder Markus, der for flere dage siden drog ind i Nyskoven for at besejre trolden. Ingen har set ham siden. Den kutteklædte sender drengegruppen ned ad en smal sti, og så står de i Nyskoven.



Troværdig trold. Planlægningsgruppen tæller blandt andre tre erfarne rollespillere blandt pædagogerne fra SFO Solstrålen. De har besat de fleste af posterne i spillet med folk fra deres egen omgangskreds. Trolden blev for eksempel headhuntet over en privat fødselsdagskringle for blot et par uger siden. Med folkene udefra har arrangørerne fået ligningen bemanding-tryghed-spænding til at gå op. Nu har hver gruppe børn en kendt pædagog med sig rundt i skoven samtidig med, at de ukendte folk giver spillet liv.

"Hverken børn eller voksne er sikre på, hvem de er, og hvad de kan finde på. Det giver et helt særligt spændingsmoment," siger Ole Hoppe, der i øvrigt bifalder planlægningen.

"Det er lige til at gå til for os andre. Vi kan koncentrere os fuldstændigt om at være med i spillet sammen med børnene, fordi vi ikke skal tænke på alt muligt andet samtidig."

Drengegruppen i de grønne kofter har nu været længe undervejs og nærmer sig højdepunktet. Dybe troldegrynt trænger ud til dem mellem stammerne. Der står den så. Trolden. To meter høj, bredskuldret og busket. Den grynter vrissent, mens den dasker om sig med en kølle så tyk som en træstamme. Da den får øje på drengene og deres sværd, blæser den dem med et højt brøl tilbage af stien, hvor de kom fra. Overfor trolden er deres sværd intet værd, og de må finde al den snilde og alt det mod, alle de remser og poser med magisk mel frem, som de overhovedet kan, før trolden endelig falder modstræbende i søvn. Nu kan de bevæbnede drenge liste sig forbi og videre til Ridder Markus' tro væbner for at blive slået til riddere.



High five. Vel ude af Nyskoven stormer de otte ny-adlede riddere i kamp med andre hjemvendte eventyrere på pladsen. De voksne puster ud. Der snakkes om mængden af myg i skoven, varmen, børnenes reaktioner og succesfulde kampstrategier. Flere støder til. Der drikkes kaffe og deles slik ud. Fra Nyskoven høres råb og hyl, der minder medspillerne om, hvad de lige har været igennem.

I SFO Solstrålen er man vant til at stable større arrangementer på benene i forbindelse med den årlige fødselsdagsfest og fastelavn. Men rollespillet er det største, Ole Hoppe har oplevet i de ni år, han har arbejdet i Solstrålen.

"Det her er nyt og anderledes. Vi er revet helt ud af vores vante rammer og ser pludselig nogle nye sider af hinanden. Det er fedt."

En fælleskamp er under opsejling på pladsen, og de voksne lader sig rive op fra græsplænen og med i markslaget.

Til daglig arbejder pædagogerne i Solstrålen i årgangsopdelte teams. Ole arbejder med tredjeklasserne og har svært ved at finde tid i hverdagen til at få snakket med andre end de nærmeste kolleger i teamet. "Hver gang vi har held med fælles projekter, bliver det en god kollegial oplevelse. Vi løfter en stor opgave sammen og kommer tættere på hinanden, fordi der pludselig opstår en anledning til at snakke med de kolleger, man er mere i periferien af til hverdag," fortæller Ole, inden han med blod på rollespilstanden glemmer alt om skaden fra i går og kaster sig ind i en ny fælleskamp.

"Det bliver ikke sidste gang, vi laver det her," smiler han.

Busserne vender tilbage for at hente de tapre riddere hjem. Den kutteklædte fra før er forvandlet til en tilfreds pædagog.

"Nu skal jeg hjem og slå high five med mine kolleger," siger Mads Mortensen og lægger sammen med resten af truppen Nyskoven bag sig.





Find jeres indre trold





Det er en stor oplevelse at blive plantet i et nyt univers, midt i en god historie. Den side af rollespillet har længe fascineret Kristian Worm, der er direktør i Midgaard Event og har spillet og arrangeret rollespil siden starten af 90'erne. Efter at have grublet lidt over hvad rollespil ellers kunne bruges til, startede han Midgaard Event, der blandt andet udvikler rollespil til teambuilding-arrangementer.

"Det afgørende ved rollespil er, at det er gruppeindsatsen, der bestemmer, hvilke drejninger historien tager," forklarer Kristian Worm om de særlige teambuilding-potentialer, han ser i liverollespil.

Konceptet er kort fortalt at tage alle medarbejdere i en personalegruppe ud af deres kendte verden, sætte dem ind i en helt anden verden og udstyre dem med en fælles mission. Denne anden verden er rollespillets verden. Trods de ydre forskelligheder ligner den til forveksling den virkelige verden. Her findes ingen korrekte løsninger, men mange muligheder.

Et rollespil hos Midgaard Event er typisk et forløb på fem timer, hvor deltagerne undervejs bliver stillet overfor en række valgmuligheder: Hvem vil man tale med? Hvem går man forbi? Vil man gå forhandlingsvejen, opklare mysterier eller gribe til kamp?

"Med hele prioriteringselementet og det forhold, at alle valg får konsekvenser for historiens videre forløb, afspejler rollespillets verden den måde, organisationer arbejder," mener Kristian Worm.

Det er hans erfaring, at den eventyrlige ramme får mange deltagere til at slippe nogle hæmninger og eksperimentere mere, end de ville turde i en virkelighedsnær situation.

"Rollespillet er en leg, og bagefter kan man altid tage koften af og sige: "Jamen det var Ridder Gabriel, der handlede sådan her"," forklarer Kristian Worm.

Et rollespil giver i følge Kristian Worm altid en masse at snakke om bagefter. Men der er mere at komme efter, når det gælder samarbejde.

"Alle kender i forvejen den fælles dagligdag på arbejdspladsen, og rollespillet giver en ny fælles referenceramme. Det kan man udnytte til at drage læring fra spillet over i dagligdagen," fortæller Kristian Worm, der lægger op til diskussion i en efterfølgende refleksionsseance.

Her får deltagerne blandt andet mulighed for at sammenligne udfordringerne i spillet med de udfordringer, de tackler til daglig.

"Så leger vi med at finde trolden på arbejdspladsen. Det kan være et samarbejdsproblem. Så kalder vi det trolden," forklarer Kristian Worm, der også bruger ædelsten som billede på det, der virker motiverende.

Metafor-legen sætter nogle fysiske billeder på noget abstrakt, som det ellers kan være svært at tale om og giver dermed deltagerne et sprog, de kan snakke videre om samarbejde på.



Læs om Midgaard Event på www.mev.dk