Lille børnehave; Solsikken i tusmørke

"Hvis ikke det var for Solsikken, så tør jeg ikke tænke på, hvordan Laust ville have haft det i dag".

"Caroline ville ikke have kunnet trives i en større børnehave med flere børn og mere støj".

"Selv om åbnings- og lukketiderne passer dårligt med vores arbejde, vil vi ikke bytte for noget".

Det er onsdag aften og forældrene kæmper hårdt for at få ændret en kommunal beslutning om at udvide deres børnehave. Klokken er et par minutter over syv - dét tidspunkt på dagen, hvor døren ind til børnehaven Solsikken i Stensballe ved Horsens normalt har været lukket og låst i adskillige timer. Faktisk siden klokken 14.45, for institutionen er en deltidsbørnehave med bare 37 åbne timer om ugen. Men i aften er vinduerne i den ombyggede 70'er-villa, som ligger bag en ligusterhæk midt inde i et parcelhuskvarter, fuldt oplyste. Og mens kaffemaskinen ude i køkkenet storspruttende gør opmærksom på, at den gør, hvad den kan for at følge med, er en gruppe forældre, lokalpolitikere og ansatte ved kommunens Børn- og Ungeforvaltning samlet på stuen. Med termokander, plastickrus og skåle med småkager på bordene, kunne man fristes til at tro, at kun bankokort og opråber mangler. Men forældre med stive blikke og armene over kors grupperet ved et bord på behørig afstand fra politikere og embedsmænd afslører, at der i aften er mere på spil. En sag skiller parterne ad: Børnehaven, som med bare 20 pladser er den andensidste af sin miniput-størrelse i byen, er indstillet til at skulle flytte og udvides til tredobbelt størrelse. Måske bare et sagsnummer for politikere og embedsmænd - men for forældrene en sag der rimer på både hjerte og smerte.



Vi græd. "Vi er vrede, men mest af alt chokerede, frustrerede og så kede af det, at nogle af os har grædt," begyndte Helle Eliasen, mor til Caroline på fem.

Sammen med en håndfuld andre forældre har hun været dynamo bag aftenens møde. Et møde, som ikke handler om at "kaste med æg og tomater", som hun understregede - men om at blive hørt som forælder. Om at appellere til beslutningstagernes sunde fornuft. For indstillingen, der allerede er godkendt af byrådet, er ikke sket i børnehøjde, mener forældrene.

"Det her kan kun handle om økonomi - for der er ikke nogen fornuftige argumenter, der kan forsvare, at man fjerner den sidste mulighed for at få sit barn i en lille, intim institution," fortsatte Helle Eliasen.

Hun lagde ikke skjul på, at det - siden 4. maj hvor "bomben" faldt - for hende var gået hen og blevet en mærkesag: Hvad vil Horsens Kommune på daginstitutionsområdet? Er målet at skabe satellitinstitutioner, som i sidste ende alligevel vil være omkostningstunge, fordi der altså er børn, som har behov for det lille og nære for at kunne fungere - eller hvad er politikken, lød nogle af de spørgsmål, hun efterlyste klare svar på.



Et helhedssyn. Ole Gregersen, formand for Børn- og Ungeforvaltningen i Horsens Kommune, som blandt andet var mødt op sammen med Institutionschef Per Holst Mikkelsen, behøvede ikke at svare. Siden 2003 har dagpasningsområdet i dele af kommunen været i synlig forandring. Den traditionelle model med selvstændige ledere i hver institution er flere steder udskiftet med én overordnet leder for hvert distrikt, der nu betragtes som en helhed og organiseres ud fra en fælles styringsmæssig vinkel. Med overbelægningsproblemer på to andre børnehaver i samme distrikt som Solsikken var det derfor oplagt for Georg Lykke, distriktsleder i Stensballe, at foreslå en flytning og udvidelse af Solsikken. Ikke bare med plads til de 20 børn, som to af naboinstitutionerne tilsammen er overbelagt med, men også med yderligere 26 pladser til de børn, der må forventes at følge i kølvandet på byggeboomet i området. En logik, som de fremmødte forældre havde svært ved at følge, for som flere pointerede: Hvorfor så ikke bare bygge en ny stor institution og bevare Solsikken?

"Når forældre fra alle dele af byen vælger at få passet deres børn her, er det jo netop, fordi der er et behov for en lille børnehave," påpegede Christina Findsen, mor til Markus på fem.

Hun og flere andre forældre kender kun alt for godt til problemer med at få åbnings- og lukketider til at passe med arbejdstider. Et mindre problem, når bare man kan få sit barn i en lille, nær institution, påpegede de.

"Vi har ikke valgt Solsikken, fordi det er en deltidsbørnehave - for vi er faktisk nødt til at betale for barnepiger ved siden af - vi har valgt den på trods," supplerede Lisa Andersen, mor til Laust (5 år) og Bjarke (2 år), som begge er i institutionen.



Hun kunne fortælle historien om fire år i Norge, hvor drengene, der begge har særlige behov, var i en institution med 70 børn. Her var det nødvendigt med støttepædagog til begge drenge, som blandt andet har meget svært ved at tåle støj. I Solsikken er de begge blomstret op og har klaret sig markant bedre. Også Helle Eliasen og hendes mand har valgt Solsikken til deres datter af særlige årsager: Caroline er født 12 uger for tidligt og har derfor haft store sanseintegrationsproblemer, som forværres i store, støjende sammenhænge.



For sårbar. De personlige beretninger om en lille, tryg børnehave med varme, nærhed og øje for den enkelte, fik politikere og embedsmænd til at rykke lidt beklemt rundt på de små, ubekvemme taburetter. Så blev der hældt mere kaffe op - og hevet nyt skyts op af lommerne:

"Netop på grund af sin størrelse er Solsikken en meget sårbar institution," påpegede Per Holst Mikkelsen. Georg Lykke forklarede:

"Med bare tre deltidsansatte er Solsikken konstant afhængig af hjælp udefra, for eksempel langtidsledige, folk i arbejdsprøvning, studerende og så videre," sagde han og fortsatte:

"Det er svært for personalet at komme på kurser og afvikle ferie, fordi der jo altså skal være to til at åbne og lukke. På den måde bruger vi uforholdsmæssig mange ressourcer på hele tiden at dække institutionen ind."

En problematik, som forældrene godt kunne genkende, men som de også forsøger at medvirke til at løse, påpegede Helle Eliasen. Hun fortalte bland andet om en fasttømret forældregruppe, der flere gange har taget sig af hinandens børn i privat regi, så personalet har kunnet holde fri, når en lille håndfuld - for eksempel op til jul - har haft behov for pasning.



Slidt ned. Georg Lykke kunne også påpege et andet stort problem: Institutionen er så nedslidt, at personalet flere gange har måttet kæmpe med blandt andet vandskader. Det resulterede sidste år i en udskrivning på et helt nyt køkken - og snart følger badeværelset. Dertil kommer en legeplads, som ligger på en parcelhusgrund og er så lille, at den har svært ved at leve op til de stadig stigende sikkerhedskrav. Et synligt resultat er et af gyngestativerne, som lige nu står uden gynge, fordi faldunderlaget ikke kan overholdes uden at tage nabogrunden i brug. Et problem som forældrene har forsøgt at løse ved at samle et stort pengebeløb ind til en ny "mobil legeplads".

Samtidig har forældregruppen i tegninger fået projekteret den nye legeplads på grunden i tråd med lov og sikkerhedskrav. Efter tre måneders venten har Horsens Kommunes Tekniske Forvaltning bare ikke svaret på ansøgningen om byggetilladelse endnu. Et faktum som så ud til at komme bag på Ole Gregersen. Per Holst Mikkelsen forsvarede kollegernes nøleri med, "at teknisk forvaltning nok bevidst lod sagen ligge, mens man afventede en afgørelse på institutionens fremtid."

"Men så er det vel dybest set ikke noget teknisk forvaltning skal lade sig påvirke af - de skal blot forholde sig til den specifikke ansøgning," sagde Helle Eliasen.



Budget på plads. Det er planen, at Solsikken skal flytte ind i en anden kommunal bygning i sommeren 2006. Bygningen, som ligger et par hundrede meter henne om hjørnet, fungerer i dag som SFO. Ifølge Børn- & Ungeforvaltningens beregninger, vil SFO'en kunne sættes i stand og bygges om til børnehave for bare 1,6 millioner kroner. Hertil skal fratrækkes provenuet ved salget af Solsikkens nuværende rammer. Og selv om Tove Asmussen, (en af to fremmødte politikere fra Børn- og Ungeudvalget, red.) understregede, at "beslutningen ikke var taget endegyldigt endnu," så var forældrene ikke i tvivl: Når først byrådet har givet grønt lys, og budgettet tilsyneladende allerede er på plads, så er det ganske vist:

Solsikken flytter, og dermed er et af de sidste steder i byen, hvor forældre der hellere vil have små, slidte forhold end "højt til loftet" og splinternye garderober i stribevis, væk.



Christina Klitsgaard er freelancejournalist og har selv et barn i Solsikken.