Ligestillingspædagogik i praksis

Den mandlige pædagog Pär Ericsson står bøjet over en toårig pige. De hjælpes ad med at skære pølserne ud, som sammen med kartoffelmos udgør denne dags frokost. Der sidder kun piger til bords. Drengene spiser i rummet ved siden af. Det er der en særlig grund til: Pædagogerne arbejder med ligestillingspædagogik, og det er et fælles projekt for både mandlige og kvindelige pædagoger.

"Det er meget vigtigt, at jeg som mand viser børnene, at jeg kan gøre traditionelle "kvindeting", men samtidig også gør de traditionelle "mandeting". Jeg vil gerne være med til at udvide børnenes horisont," forklarer Pär Ericsson, mens han fortsætter med at skære pølser ud og trykke ketchup ud på tallerkenerne.

Arbejdet med ligestillingspædagogikken i de to børnehaver Tittmyran og Björntomten i Gävle syd for Stockholm er for længst implementeret i dagligdagen i børnehaverne. Det foregår under de valgfrie aktiviteter, frokosten, når børnene spiller fodbold, og selv når pædagogerne hjælper børnene i garderoben.

Sådan har det været siden 1997, hvor de to institutioner medvirkede i et projekt om ligestillingspædagogik. Børnene bliver ofte delt op, fordi pædagogerne ønsker at træne forskellige kompetencer, alt efter om børnene er piger eller drenge. Oftest skal pigerne lære at sige deres mening, træffe valg og tænke på sig selv, hvorimod drengene skal lære at sætte ord på deres følelser og tanker, og de skal blive bedre til at hjælpe andre. På den måde kompenserer pædagogerne for de færdigheder, børnene ikke er så gode til.



Forældrene inddraget. I begyndelsen fik pædagogerne ikke sat forældrene ordentlig ind i, hvad ligestillingsarbejdet gik ud på. Derfor opstod der nogle misforståelser.

"Der var nogle forældre, der troede, at deres dreng ville blive bøsse og gå med ring i øret, eller at deres lille pige ikke måtte være prinsesse længere. Men sådan er det jo ikke. Selvfølgelig kan pigerne stadig have kjole på. Vi vil ikke ændre på børnene. Vi vil bare åbne for flere muligheder, give dem flere valg. Jeg tror ikke, at nogen forældre til drenge kan være imod, at deres sønner bliver mere verbale og mere hjælpsomme. Og jeg tror ikke, at nogen forældre til piger kan have noget imod, at vi træner pigerne til at fylde mere og sige deres mening højt. Når forældrene i dag får forklaret, hvad det går ud på, er de meget positive," fortæller Ingeborg Bergvall, pædagog og pædagogisk udviklingsleder i Björntomten og Tittmyran.

Da ligestillingsprojektet begyndte for ni år siden, brugte pædagogerne videokamera til at observere, hvordan de arbejdede. Den arbejdsmetode bruger de stadigvæk, og ifølge Ingeborg Bergvall, handler det ikke om børnene, men om hvordan pædagogerne agerer overfor børnene.

"Vi pædagoger studerer os selv. Vi kigger på, hvordan vi som pædagoger forholder os til barnet. Det er os, som skal ændre os, det er ikke barnet. Det er os, som skal behandle alle børn lige og sørge for, at de har lige rettigheder og muligheder," siger hun.

En gang om måneden optager en pædagog en situation på video, som bliver set igennem på et personalemøde. Alle de andre pædagoger siger, hvad de synes gik godt for den pædagog, der er blevet filmet, og efterfølgende snakker de om, hvad der ikke gik så godt.

"Det er virkelig bekræftende, fordi alle siger noget positivt Det virker utrolig opløftende, og det udvikler mig som pædagog," fortæller Ingeborg Bergvall.



Positiv bekræftelse. Under frokosten fokuserer pædagogerne eksempelvis på, at drengene lærer at bede om tingene i stedet for bare at pege på tingene. Og pædagogerne lægger vægt på at gøre tingene sammen med børnene i stedet for bare at gøre det for børnene, på den måde kan de udvikle børnenes selvværd.

"Når vi skærer pølserne ud sammen, får barnet en følelse af, at hun selv gør det," forklarer Pär Ericsson.

Et andet eksempel kan være en fodboldkamp.

"Ofte er det drenge, der er vældig gode til at skyde bolden i mål, mens pigerne er gode til at spille bolden rundt," fortæller Ingeborg Bergvall.

I de to institutioner vil de gerne udvide børnenes horisont, derfor arbejder de blandt andet med også at få pigerne til at skyde på mål og drengene til at spille sammen.

"Vi vil gerne kompensere for de egenskaber, børnene ikke er så gode til. Vi gør det gennem positiv bekræftelse. Hvis en pige skyder på mål, roser vi hende meget, og omvendt, spiller en dreng bolden videre til en holdkammerat, får han også ros," siger Ingeborg Bergvall.



Vælger selv. Andre faste elementer er valgtimen, hvor børnene selv bestemmer, hvad de vil lege med. Efter frokost samles alle børnene over tre år og en pædagog i det grønne rum. Men denne dag gør de en undtagelse. For at Børn&Unge kan nå at se, hvad valgtimen går ud på, samles børnene allerede om formiddagen. Pigerne trisser ind og sætter sig i en halvmåne, drengene gør det samme, så de tilsammen danner en rundkreds. Pædagog Ingeborg Bergvall sætter sig og tager en dreng og en pige i hver hånd. De lukker øjnene og siger i kor: "Velkommen til valgtimen". Ingeborg Bergvall lægger små stykker karton ud i midten. På hver af de farvede stykker karton, er en leg afbilledet. Den store protokol kommer frem, og det er Emmas tur til at vælge først. Hurtigt snupper hun kortet med matematiksymboler. En efter en vælger børnene, hvad de vil lege med, og når alle har valgt, forsvinder de ud til de forskellige aktiviteter.

Pædagogerne har udvalgt aktiviteterne, for eksempel klodser, vandleg og tegning og maling. Ind i mellem bliver aktiviteterne skiftet ud med nyt legetøj.

Valgtimen er indført for at lære børnene at træffe egne valg og mærke efter, hvad de selv har lyst til. Desuden bliver børnene, og især pigerne øvet i at lege tre sammen, da mange af aktiviteterne er for tre personer.

"Det skaber tryghed for børnene, at de ved, at de kan lege i fred og ro i den time, valgtimen tager. Pigerne bliver øvet i at træffe valg og drengene i at vente på, at det er deres tur," siger Ingeborg Bergvall.

Med hjælp fra protokollen sørger pædagogerne for, at børnene skiftes til at vælge først. Desuden får børnene træning i at have ordet, når de efter legen mødes i rundkredsen igen.

"De børn, der har lyst, fortæller hvad de har leget, og hvad der har været sjovt," forklarer Ingeborg Bergvall.

Før pædagogerne begyndte at arbejde med ligestillingspædagogikken, var tiden i garderoben i høj grad på drengebørnenes præmisser. Drengenes knager var placeret tættest på udgangen.

"Så kunne de hurtigt tage deres overtøj på og komme ud og lege, men hvem siger, at pigerne ikke også vil hurtigt ud," spørger Ingeborg Bergvall retorisk og tilføjer:

"Hvis vi var i gang med at hjælpe en pige med at lyne en jakke op, og en dreng kom over og trippede for at få hjælp, gav vi slip på pigen og hjalp drengen i stedet for."

I dag er garderobepladserne fordelt anderledes. Både piger og drenge og store og små har pladser lige ved udgangen. Og drengene må vente, til det bliver deres tur til at få hjælp.

Læs også artiklen "Pædagoger fastholder kønsroller" i Børn&Unge nummer 38.





Gode råd om ligestillingspædagogik



• En nem observationsøvelse for pædagogen kan være at tælle, hvor mange gange drengenes navne bliver brugt i forhold til pigerne. Det giver et billede af, hvem der får opmærksomheden. Skriv også ned, om navnene bliver brugt positivt eller negativt.

• Sørg for, at både mandlige og kvindelige pædagoger indgår i alle aktiviteter. Det forhindrer, at børnene forbinder mændene med fodbold og kvinderne med perleplader. I stedet for ser de, at der er mange måder at være kvinde og mand på.

• Brug et videokamera til at optage situationer i hverdagen, hvis der ikke er et kamera til rådighed, kan man i stedet for bruge diktafon eller papir og blyant.

• Snak om observationerne. Lad alle sige noget positivt om pædagogen på filmen.

• Se optagelserne igennem flere gange, læg mærke til kropssprog, ordvalg og brug af navne.

• Inddrag ledelsen, det er vigtigt, den er positivt indstillet på projektet.

• Find inspiration i bøgerne: "Piger, drenge og pædagoger" og "Metoder för Flickor, pojkar och pedagoger" (kun udgivet på svensk indtil videre) begge af Kajsa Wahlström.



Danske læreplaner uden ligestilling



De pædagogiske læreplaner i Danmark lægger ikke op til, at pædagoger skal arbejde med ligestilling eller vise børnene, at der findes andre måder at være kvinde og mand på end de traditionelle kønsroller. Kun enkelte steder i læreplanerne er det i parentes bemærket, at pædagogerne skal tage hensyn til blandt andet børnenes køn. Men hvad det konkret betyder, er i følge specialkonsulent i Familie- og Forbrugerministeriet, Christina Barfoed-Høj op til den enkelte pædagog at finde ud af.

"De har en uddannelse bag sig, der jo gerne skulle gøre, at de er kompetente til at folde de overordnede rammer ud," siger hun og tilføjer, at det netop fra starten har været meningen, at pædagogerne skal føle et ejerskab for de pædagogiske læreplaner ved selv at være med til at definere dem ude i institutionerne.

Et af formålene med de pædagogiske læreplaner er, at pædagogerne skal sætte fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Men hvordan pædagogerne tolker og udmønter det formål, er altså op til den enkelte institution.

I Sverige, der allerede indførte pædagogiske læreplaner i midten af 90'erne, har de derimod valgt en anden tilgang til de pædagogiske læreplaner. De svenske læreplaner er langt mere detaljeret end de danske. Eksempelvis indførte Sverige tilbage i 1998 et punkt om ligestilling i deres pædagogiske læreplaner:

"Förskolan skal modvirke traditionelle kønsroller og kønsmønstre. Drenge og piger skal have samme muligheder for at prøve og udvikle evner og interesser uden begrænsninger fra stereotype kønsroller."

Ingen af de seks fokusområder i de danske pædagogiske læreplaner, handler om kønsroller eller ligestilling, og det kan i følge børneforsker på Roskilde Universitets Center, Jan Kampmann få konsekvenser.

"Det, at det i Sverige eksplicit indgår i læreplanerne, gør jo, at pædagogerne er nødt til at forholde sig til det. Hvorimod man i Danmark kan sige, at bagsiden af den liberale tankegang om, at vi er så parate, frisindede og ligestillingsorienterede, at vi har tillid til, at det bare sker, er, at man risikerer, at folk ikke forholder sig til det. Og dermed tror jeg godt, det kan bidrage til en mindre grad af opmærksomhed overfor kønsforskelle og forskelsbehandling. Og i forhold til det ville bare det at få det ind i læreplanerne betyde, at pædagogerne blev mere opmærksomme på det," forklarer han.

Netop den tankegang, at det bare sker af sig selv, giver leder af Center for Ligestilling på Roskilde Universitets Center Karen Sjørup ikke meget for. Hun mener, at der er en anden grund til, at der ikke står noget om kønsroller eller ligestilling i de pædagogiske læreplaner.

"Ligegyldigt hvor mange eksempler der er på, at vi ikke har ligestilling i Danmark, så tror folk alligevel, at vi er lige. Vi burde også have den slags krav i de danske pædagogiske læreplaner," konstaterer hun.

Men ifølge specialkonsulent Christina Barfoed-Høj er der ikke nogen udsigt til, at de pædagogiske læreplaner bliver hverken mere detaljerede eller kommer til at indeholde et punkt om ligestilling og kønsroller.

Børn&Unge har gentagne gange, men forgæves, forsøgt at få en kommentar fra familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed (K), der har ansvaret for de pædagogiske læreplaner.