Ligestilling: Hende Poul

Pædagoger er kvinder. Alle vegne omtales de som hun eller hende. Men nogle mænd bliver trods alt pædagoger. Og nogle få af dem er endda beskæftiget med de allermindste børn i vuggestuerne.

Sådan en mand er Poul Luttermann. Han er leder af Vuggestuen Mariehønen i Næstved, og det har han været i de sidste 12 år. Han har vænnet sig til at være ene hane i kurven og begå sig blandt kvinder i et omsorgsfag, hvor de feminine værdier hersker. For med 23 år i faget ved han, at han som mand - og som den person, han nu er - har noget vigtigt at give børnene.



"Mest for børnenes skyld er jeg ked af, at jeg er den eneste mand her. Der er mange, der siger: "At du gider være i sådan en hønsegård." Men sådan har jeg det slet ikke. Dog synes jeg, at det er ærgerligt for børnene, at de ikke har flere mandemodeller at lære af. Desværre har vi næsten aldrig mandlige ansøgere, hverken til pædagog- eller medhjælperstillinger. Hvis de bare vidste, hvad de små børn giver, og hvad vi kan give dem som mænd, ville flere nok turde prøve. Mænd er alt for fokuseret på, at de skal skifte bleer, og ikke på alt det andet, der er i jobbet," siger han.



Kvindesnak og mandehørm. Poul Luttermann har det overvejende godt med sine mange kvindelige kolleger. Han har det dog ikke så godt med, at kvinder ikke handler, før de har snakket og snakket.

"Og når vi så har handlet eller besluttet at gøre sådan og sådan, kan mine kvindelige kolleger pludselig finde andre muligheder og andre veje at gå. De kan blive ved, og det er dræbende. Det kan man ikke holde ud som mand, for så sker der ikke noget. Selvfølgelig skal kollegerne have lov at sige deres mening, så det kan være lidt af en balanceakt, hvornår man skal sige, at nu synes man, vi har snakket nok. Jeg kan til gengæld også mærke, at jeg bliver brugt til at snakke med, for hos mig får de et ærligt og direkte svar. Der er ikke så megen talen udenom," siger han.



Fraværet af mandehørm generer ikke Poul Luttermann. Når han har fri, opsøger han heller ikke steder, der oser af mand og testosteron.

"Jeg gør ikke noget for at markere, at jeg er en mand. Det kan man jo se, at jeg er. Og så er det også en fordel, at jeg både kender og anerkender, at jeg også har feminine sider, som alle mænd har. Mange mænd tør bare ikke se den bløde side, men jeg er helt med på, at jeg har én. Nogle mænd er måske bange for det, fordi de tror, de bliver betragtet som bøsser," siger han.



Udover det med snakken irriterer det også Poul Luttermann, at der er et tydeligt fravær af samfundspolitiske diskussioner på hans arbejdsplads.

"Dem er kvinder ikke så glade for, oplever jeg. Kvinder beskæftiger sig for de flestes vedkommende med det nære. De går ikke så langt uden for det, der lige har noget med deres verden at gøre. Mænd kigger måske lidt bredere."



Faglig stolthed. Selv om Poul Luttermann er leder, har han meget med børnene at gøre. For med 40 børn og 12 ansatte er der ofte brug for, at han indgår i mødeplanen og fungerer som vikar.

"Umiddelbart tror jeg, at børnene tager imod mig på en anden måde, fordi jeg er mand. Men det kan også være, fordi jeg er den eneste og derfor en lidt sær fisk i bassinet. Nogle børn kalder mig far. Ikke fordi de tror, at jeg er deres far, men en person af hankøn hedder jo far i deres univers," siger han.



Tidligere har Poul Luttermann arbejdet i SFO og i børnehave, men han vil helst være i vuggestuen.

"De tre første år i et barns liv er så vigtige for barnets udvikling, og jeg vil gerne bidrage med det, jeg mener, er og står for. Jeg kan som mand give børnene en modvægt til den feminine påvirkning. Det er væsentligt, at børn tidligt får begge roller præsenteret," siger han.



Arbejdet med de små børn giver Poul Luttermann en faglig stolthed.

"At møde børnene på en anerkendende måde med nærvær og empati er vigtigt for mig. Det giver både mig og dem fornøjelse af vores samvær. Det sker jo nogle gange, at et barn skal have lidt tid til at vænne sig til mig - måske fordi jeg er mand. Den tid får de. Jeg er ikke den type, der bryder sammen, fordi et barn ikke lige har tillid til mig fra begyndelsen."



Vuggestuerne bliver glemt. Poul Luttermann har svært ved at definere, hvorfor det er så fedt for ham at arbejde med de små børn.

"Jeg tror, det er, fordi jeg tydeligt kan mærke, at når jeg giver noget, så får jeg også meget igen. Og faktisk tror jeg, at man som mand får mere af de små børn, hvis man tør være der," lyder hans bedste bud.

I arbejdet er børnene vigtigst for Poul Luttermann.



"Mit udgangspunkt er hele tiden børnene, og dermed er det også nemmere at sige nogle ting til forældrene. De kan mærke, at man tager deres barns parti og vil det bedste for barnet. Sådan skal det være, men jeg ved ikke, om jeg synes det, fordi jeg er mand, eller fordi jeg er mig," siger han.

Vuggestuepædagogikken bliver stedmoderligt behandlet inden for pædagogikken, og det er helt uberettiget, mener Poul Luttermann. Den første udvikling er jo det væsentligste for et barns senere læring og adfærd.



"Alt for ofte oplever jeg, at man ikke tænker på, hvor vigtige de første år er, men tror, at al udvikling sker i børnehaven. Det har jeg brokket mig over mange steder. Ofte glemmer man vuggestuerne, når der tænkes i pædagogik. Men skal man først til at sørge for en god udvikling, når barnet er tre år, er det jo for sent. Meget er vundet ved at tænke i udvikling og kvalitet allerede fra begyndelsen. Hos os prøver vi at følge barnets spor eller i hvert fald ikke negligere det, som barnet vil og mener noget om. Det er med til at udvikle børnene," siger han.

Poul Luttermann er 61 år og på vej til at nedtrappe sit arbejdsliv. Men han håber, at flere mænd vil vælge pædagogfaget i fremtiden.

"Det ville være guld for dynamikken på de pædagogiske arbejdspladser, hvis der var en bedre fordeling af kønnene. Både for pædagogernes egen skyld og for børnenes," siger han.





39 mænd i vuggestuer

Seneste optælling af, hvor mange mænd, der er blandt BUPL's medlemmer, er foretaget i november 2007. Ud af 55.190 aktive medlemmer (minus pensionister og efterlønnere) var de 7.805 mænd. Det svarer til 14,1 procent.

Kun 39 mænd var på daværende tidspunkt ansat i vuggestuer mod 2.512 kvinder. Mænd, der arbejder med de 0-3-årige, kan gemme sig i kategorien "integrerede institutioner", hvor 948 mænd var ansat.

Den helt store andel af mandlige pædagoger - 2.713 - var ansat på fritidshjem og i SFO'er. 1.234 var ansat på klubområdet, og 1.617 hører under "andet".



Kilde: Fakta om pædagoger, www.bupl.dk





Vuggestuearbejdet skal have mere status



BUPL er netop gået i gang med et større projekt, der skal gøre 0-3-årsområdet mere synligt. Der er brug for en holdningsændring - også blandt pædagoger - til, at det er et vigtigt område rent pædagogisk. Samtidig er området i vækst, idet forældre, der flytter fra byerne og ud i yderområderne, efterspørger daginstitutioner, også til de helt små. Konsekvensen er, at kommunerne sløjfer dagplejen og bygger flere vuggestuer, mener pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL, Pauline Ansel-Henry.



"Arbejdet med de 0-3-årige skal have mere status både blandt pædagoger, politikere og forskere, så vi forsøger at afdække området og finde ud af, hvad der ligger af forskning og viden, både om de små børns udvikling og om organiseringen på småbørnsområdet," fortæller hun.

I øjeblikket er BUPL i færd med at lave en forsknings- og artikeloversigt, som vil blive tilgængelig på forbundets pædagogiske portal. Dermed vil pædagoger, der arbejder med de 0-3-årige, opleve, at der faktisk skrives og forskes i de små børn. Desuden vil man i en bog eller pjece beskrive området med eksempler fra steder, hvor man arbejder målrettet med pædagogikken for de mindste. Beskrivelserne skal blandt andet vise, at arbejdet med de små er så komplekst og raffineret, at det kræver pædagogisk uddannet personale.

I projektets løbetid frem til kongressen i november 2008 vil man desuden sætte fokus på, hvordan 0-3-årsområdet er dækket på grund-, efter- og videreuddannelserne.



En folder om pædagogiske læreplaner "Ved du hvorfor..." netop udsendt fra BUPL, FOA og KL findes nu også i en version til vuggestuer. I den første pjece var kun børnehaver nævnt, men en del vuggestuepædagoger gjorde opmærksom på, at de jo også arbejdede med læreplaner. Folderen kan rekvireres på www.bupl.dk eller på tlf: 3546 5106 .