Legepladssikkerhed; Leverandører drukner i fejlmeldinger

Det var en sag om en vippekarrusel og et klatrestativ på en SFO-legeplads, der startede balladen. Og selv om den konkrete sag, kaldet Rabo-sagen, der handler om to farlige legeredskaber ved Skovlyskolens SFO i Holte, nu ser ud til at være landet, synes legepladssikkerheden i Danmark langt fra vel forvaret.

Overalt i landet finder kommunale lege-pladsinspektører fortsat fejl på helt nyetab-lerede legepladser. Og leverandørerne af de anfægtede legeredskaber melder til Børn&Unge, at de hvert år modtager op mod 50 inspektionsrapporter med fejlmeldinger på deres produkter. Altså cirka en rapport om ugen.

"Rapporterne fylder ofte 40 sider, og det kan være belastende at skulle svare på og forklare mange irrelevante elementer i dem," siger direktør i Rabo A/S Ole Bune, som ellers kun kan støtte, at der føres tilsyn med legepladserne.

Rapporterne udarbejdes ofte af en kommunal legepladsinspektør, og det er børneinstitutioner, som sender dem ind til firmaerne. De ansvarlige institutionsledere frustreres forståeligt nok over, at der kan findes fejl på institutionens dyrt indkøbte legeredskaber.

Redskaberne er i 95 procent af tilfældene allerede godkendt af det anerkendte tyske testhus Tüv, som har mærket dem med et certifikat, der garanterer for, at sikkerheden lever op til den fælles europæiske sikkerhedsstandard EN1176.

Men ligesom det var tilfældet i Rabo-sagen, viser det sig ofte, at der - de skinnende metalmærkninger til trods - alligevel kan findes fejl på redskaberne. Det kan være lige fra manglende oprydning på legepladsen og mærkning af redskaber til hovedklemfælder, fingerklemfælder, uforsvarlige faldunderlag og rækværk eller kanter, hvor anoraksnore kan sætte sig fast og i værste fald kvæle barnet.



Fejlagtige fortolkninger. Legepladsinspektørerne, som er uddannet ved Teknologisk Institut, finder i hvert fald fejl. Mens firmaerne, der enten producerer eller bare leverer redskaberne, omvendt hævder, at det kun er i legepladsinspektørernes "fejlagtige fortolkninger" af sikkerhedsstandarden EN1176, der kan findes fejl. I hvert fald når det gælder konstruktionsfejl, som ofte er den alvorligste fejltype.

"Jeg har fuld forståelse for, at der kan være menneskelige fejl. Vores montør kan have vendt en skrue forkert, eller der kan være begået hærværk mod et redskab. Og så kommer vi selvfølgelig og udbedrer det. Men jeg mener ikke, der kan være tale om fejl i selve konstruktionen. Redskabets form og dimensioner er jo i forvejen både testet og godkendt," siger Rabo's direktør Ole Bune.

Han laver en fiktiv sammenligning til hvidevarebranchen, som han før har arbejdet i.

"Tager du en vaskemaskine, kan den være installeret forkert. En elinstallation kan være lavet forkert, og det kan en inspektør påpege. Men hvis maskinen er godkendt af en anden myndighed efter en fælles europæisk standard, så kan en dansk inspektør ikke komme og sige, at der er noget galt med selve maskinens konstruktion. At for eksempel døråbningen ikke er tilstrækkelig stor, eller at maskinen ikke kan tage fem kilo tøj. Så ophører ethvert forsøg på at have fælles sikkerhedsstandarder og efter min mening alt fornuft," siger Ole Bune.

Han synes ikke, det er særlig værdiskabende for nogen at skulle forklare overfor eksempelvis institutionsledere, at mange elementer i rapporterne skyldes legepladsinspektørens anderledes syn på sikkerhedsstandarderne, og at mange bemærkninger forekommer aldeles irrelevante for børns sikkerhed.

"Når vi hver uge skal sidde og forholde os til 40 siders fotografier af fejl på godkendte produkter, som vi har papir på ikke har nogen konstruktionsfejl, så synes jeg, at fokus fjernes fra det, som det i virkeligheden handler om. Og det er at udvikle spændende og selvfølgelig sikre legeredskaber, der kan udfordre børn i deres leg," siger Ole Bune.



Kræver klare standarder. Rabo-direktørens synspunkter støttes af både Kompan, Europas største legepladsfirma, og Dica A/S. Disse firmaer modtager også et væsentligt antal inspektionsrapporter fyldt med fejl på produkter, de troede var så sikre som amen i kirken.

"Uklarhederne i forbindelse med sikkerhedsstandarden er det største problem for branchen lige nu. Når der ikke er klare formuleringer, kan standarden tolkes forskelligt," siger Hans Jørgen Hoffmann, direktør i Dica A/S.

Han oplever samme problem, når hans medarbejdere kommer hjem fra et kursus i inspektion af legepladser hos Teknologisk Institut eller Dansk Standard.

"Så kan de have forskellige meninger om det samme sikkerhedsproblem," siger han.

Thomas Bentsen er foruden direktør i Kompan også formand for Brancheforeningen for Producenter, Importører samt forhandlere af Legeredskaber i Danmark (PIL). På alles vegne efterlyser han klare standarder og ny lovgivning. Han ærgrer sig over, at en ny rapport om legepladssikkerhed fra en arbejdsgruppe under Familie- og Forbrugerministeriet ikke kom med et bud på ny lovgivning på området (Børn&Unge skrev om rapporten i nummer 4/06, artiklen "Stadig ingen garanti for sikkerheden").

"Det er ærgerligt, at der ikke kunne opnås enighed. Det er synd for børnene, det er synd for kunderne, og det er synd for producenterne, da den nuværende mangel på klare retningslinjer forsætter og dermed ikke gør hverken legepladsen sikrere eller hverdagen lettere," siger Thomas Bentsen i en pressemeddelse om rapporten.



Forvirrede forbrugere. Hverdagen i Viborgvejens Børnehave i Randers var da heller ikke nem, da en legepladsinspektør fra Teknologisk Institut havde fundet ikke mindre end tre montagefejl, 10 fejl vedrørende vedligeholdelsen og 13 konstruktionsfejl på legepladsens redskaber. Der var især problemer med et kun to år gammelt legetårn leveret af Rabo.

"Vi var smadderstolte af vores legetårn og tænkte, at det var, som det skulle være. Vi havde købt det hos et anerkendt firma, og legeredskabet var godkendt efter de foreskrevne regler og direktioner, så det kom en anelse bag på os, at der kunne være fejl på det," siger tillidsrepræsentant Hanne Christensen.

Legetårnet har kostet 197.000 kroner, som børnehaven måtte tage fra andre kontoer på budgettet, og da tvivlen opstod, skulle der forklares både overfor kommunen og børnenes forældre.

"Vi måtte jo gøre noget for at føle os sikre på legepladsen, og vores leder spillede ping pong frem og tilbage med Rabo for at få afklaret, hvem der havde ansvaret for at rette op på fejlene," siger Hanne Christensen.

Af Rabos svar til institutionen fremgår det, at montagefejlene ville firmaet tage sig af, men slitagefejlene var ikke omfattet af garantien, og man mente, at "certifikatet på legeredskabet underkender legepladsinspektørens vurdering", som Rabo skriver.

"Hvem skal man så stole på? Det er jo forvirrende," konstaterer Hanne Christensen.

Fejlene var blandt andet et faldværn på klatretårnet med for brede mellemrum mellem brædderne i stakittet, som børnene kunne få deres hænder i klemme i, og det var en anoraksnorfælde ved afsættet på rutschebanen.

En del af de påpegede fejl forekom ikke institutionspersonalet så alvorlige. Det var for eksempel legepladsinspektørens bemærkninger om, at der stod grønne mælkekasser på legepladsen, at der lå løse brædder, børnene kunne bygge med eller hamre på, og at diverse stykker legetøj havde sneget sig ind i redskabernes faldrum.

"Oprydning af legetøj har for mig at se slet ikke noget med legeredskaberne fra Rabo at gøre. Og når det påpeges, at der ligger noget legetøj, tænker jeg, selvfølgelig gør der det. Det er jo en legeplads for 80 børn," siger Hanne Christensen, der uden disse byggegenstande ville kalde legepladsen "noget tam".

Rabo har betalt for udbedring af redskaberne.



Bagateller. Det er netop de små petitessefejl, man i Rabo er træt af at skulle forholde sig til, når firmaet drukner i klager og bekymringsbreve fra forbrugerne.

Anmærkningerne kan dreje sig om en legetøjsbil, der står i faldunderlaget, eller at der ligger tre millimeter vand i et tunnelrør, efter det har regnet, at stenene ved bålpladsen ikke er mærket, eller at en kæde er målt til en forkert afstand, fordi inspektøren har brugt et målebånd frem for en dorn.

"Man bruger jo netop en fingerformet dorn for at se, om barnet kan få fingeren i klemme, og et barn kan ikke drukne i nogle dråber vand i et kravlerør," fastslår Michael Hansen, der er konsulent i Rabo og i øvrigt uddannet legepladsinspektør.

Han kan godt være bange for, at legepladsinspektørerne fra Teknologisk Institut har travlt med at påpege alle fejl for at retfærdiggøre deres eksistens.

"Jo mere man kan skrive i en rapport, jo mere eksistensberettigelse mener man vel, man har. Det kan også være, at prisen på en inspektionsrapport synes lavere for institutionslederen, når der kommer 40 sider i stedet for tre," siger han og understreger, at årlige inspektioner af legepladser er vigtige, men han finder mange af inspektørernes bemærkninger unødvendige og forvirrende for forbrugerne.

Legepladsinspektør Kim Christensen fra Teknologisk Institut kan godt forstå, at legepladsfirmaerne synes, rapporterne er belastende, og at institutionslederne bliver bekymrede, når de ser de mange sider med anmærkninger. Men han afviser pure, at Teknologisk Institut har nogen interesse i at medtage unødvendige fejl.

"Jeg er ikke bemyndiget til at vurdere, hvad der er bagateller, og hvad der ikke er bagateller. Jeg vurderer per definition overhovedet ikke, jeg kigger udelukkende efter, hvad der står i standarden EN1176," siger han.

Men hvordan kan det samme produkt blive godkendt efter standarden EN1176 et sted, men afvist et andet sted?

"Det er jo også mennesker, der certificerer, og almindelige mennesker fejler. Det er i hvert fald en teoretisk mulighed, at der kan være sket både en produktionsfejl, en leveringsfejl, en monteringsfejl, eller en placeringsfejl, og endelig kan der findes fejl på grund af hærværk og almindelig slitage," siger Kim Christensen.

Han vurderer, at en inspektion i en typisk dansk daginstitution vil tage seks timer og koste institutionen 4-5000 kroner. I Danmark er der cirka 60.000 legepladser med offentlig adgang.

"Hvis de skal gennemgås en gang om året bare for at se, om de er slitagemæssigt i orden, så er der også plads til andre legepladsinspektører end mig. Jeg tror, vi er 200 i alt. Og jeg ville være glad, hvis jeg kunne nå 10 om dagen og ikke som nu kun en. Så ville der måske være en hvis form for sikkerhed på de danske legepladser," siger han og understreger, at der "desværre" altid er arbejde for legepladsejere og inspektører.

"Det er også ønsketænkning for os, at der var fejlfri legepladser, men man slipper aldrig for at skulle efterse en legeplads. Selv i de tilfælde, hvor producenterne leverer dem fejlfrit, vil der være slid og hærværk og daglig vedligeholdelse med oprydning," siger legepladsinspektør Kim Christensen fra Teknologisk Institut..