Legepladssikerhed; Kafkask sag om klatrestativ

Det er i de timer, hvor forældre får fri fra arbejde og henter børn. Alex Jørgensen, far til Sascha, ser lidt nervøst til, da hans syvårige datter bestiger klatrestativet på legepladsen ved Skovlyskolens SFO i Søllerød. Siden maj sidste år har stativet været forbudt område for SFO-børnene. Det blev afspærret, fordi en højtsiddende platform på det ellers nyindkøbte legeredskab efter både en kommunal legepladsinspektørs og Sikkerhedsstyrelsens opfattelse ikke levede op til den dansk/europæiske sikkerhedsstandard DS/EN1176 om sideafskærmning. Men i dag, et år senere, er redskabet endelig blevet gjort legeklart af leverandøren Rabo. Platformen er skiftet ud med et net, som ifølge standarden ikke behøver nogen sideafskærmning, og de røde afspærringsbånd omkring redskabet er fjernet. Alex Jørgensens datter når først til tops på klatrestativet.

"Jeg ved, hun er vant til at kravle rundt på høje steder, men jeg kan da godt ryste lidt, når jeg ser hende sidde deroppe," siger faren og spejder efter datteren.

Sammen med seksårige Christine hviler Sascha ud efter klatreturen. De sidder på det nye, horisontale net, der er placeret 2,65 meter over et faldunderlag af blødt bark.

"Eeeej, Christine, du må ikke gå derude, jeg var ved at falde ned," råber Sascha forskrækket.

Hun bliver bange, da Christine står ude på nettet, fordi venindens handling får nettet til at gynge. Og det støttereb, som Sascha holder fast i, strammer til og presser pigen på brystet og bagud mod afgrunden.

"Jeg tror, jeg dør," råber hun.

Adrenalinsuset har alligevel været en succes, da Sascha igen står med begge fødder jorden.

"Det var virkelig sjovt," forsikrer hun.



Hul i standarden. Det var legepladsinspektør Carsten Christensen fra Søllerød Kommunes Vej & Park Afdeling, der i sin inspektionsrapport fra maj 2004 påpegede sikkerhedsmæssige fejl på SFO-legepladsens to nye redskaber: Klatrestativet samt en vippekarrussel (en valse), der også er leveret af Rabo. Foruden den manglende afskærmning på klatrestativets platform fandt Carsten Christensen en hovedklemfælde i karrusellens akselleje samt risiko for fastklemning af beklædningsgenstande i de nedadgående vinkler omkring karrusellens siddepladser. Tirsdag efter pinse så Carsten Christensen Rabos udbedringer af fejlene, og han forhåndsgodkendte begge redskaber.

"Jeg er godt tilfreds med ændringerne, og børnene i SFO'en skal ikke vente på min endelige rapport med at tage redskaberne i brug," siger han.

Under Børn&Unges besøg legede børnene på klatrestativets nye net, der ligesåvel som platformen ikke har nogen sideafskærmning.

Hvorfor er det ikke lige så farligt at stå på nettet uden sideafskærmning som på en platform?

"Jeg vurderer ikke redskabets farlighed, men udelukkende om det overholder standarden. Og man vil da også kunne stå på et net og risikere at falde ned. Men der er ingen regler for, at der skal være sideafskærmning, når det drejer sig om sådan et net," siger Carsten Christensen.

"Faren kan være den samme, og på den måde er der et hul i standarden," siger han og påpeger, at regler ikke altid er hensigtsmæssige i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud.

"Jeg vil dog ikke have noget problem med at mine egne børn i skolealderen kravler på klatrestativet på Skovlyskolen, men man kan diskutere, om ikke børnene kunne lege lige så godt en meter længere nede," siger han.



Michelinbørn. For direktør i Rabo Kim Knudsen er højden på klatrestativet et vigtigt element i redskabets legeværdi. Han benægter ikke, at redskabet er farligt, men påpeger, at det er vigtigt at tilbyde børnene legeredskaber, som stimulerer børns motoriske udvikling.

"Hvis vi pakker børn ind i vat, til de ligner små michelinmænd, og hvis vi ikke tør give børn udfordringer på legepladsen, så vil de bare finde langt farligere steder at lege. Hvor tit har du ikke set børn kravle op ad et nedløbsrør for at komme op på et tag? Og her risikerer de altså at slå sig ihjel, hvis de falder ned. Vores legeredskaber er derimod gennemtestet fra bund til top, og hver en fare er gennemtænkt, så børnene får adrenalinsuset, men uden at komme til skade," siger han og påpeger, at Rabo som et af de eneste legetøjsfirmaer har en forskningsafdeling, der forsker i børns motoriske udvikling, deres koncentrations- og balanceevne, samt deres kognitive udvikling.

"Som firma er vi ikke interesseret i at udvikle farlige produkter. Det er børn, vi har med at gøre. Vi ønsker at udvikle produkter med høj sikkerhed, men som også stimulerer børnene," siger han.

Mens legeredskaberne lå ubrugbare hen, gik Sikkerhedsstyrelsen ind i sagen og vurderede i overensstemmelse med legepladsinspektør Carsten Christensen, at både klatrestativ og karrusel er så farlig, at Rabo skulle bygge dem om og gøre det samme med alle solgte redskaber af samme type. Desuden fik Rabo forbud mod at sælge yderligere redskaber af typen i Danmark.

Det er først nu, Rabo ændrer på redskaberne.

"Det havde ikke været noget problem for os at gøre det før, men vi lod være, fordi vi stadig mener, at redskabet er, som det skal være. Og vi har stor succes med at sælge de samme redskaber andre steder i verden," siger Kim Knudsen.

Hvis I stadig ikke mener, at der er fejl på legeredskaberne, hvorfor ændrer I så på dem nu?

"Det gør vi af en eneste årsag, og det er af hensyn til vores kunde," siger direktøren fra Rabo, som agter at føre sag mod Sikkerhedsstyrelsen, der har forbudt salg og brug af redskaberne i Danmark.

"Vi vil i nær fremtid stævne Sikkerhedsstyrelsen. En retssag kan vare i flere år, og vi kan ikke lade vores kunde gå i måske to år og vente på at få lov til at tage varen i brug. Skovlyskolen har i forvejen været meget forstående og tålmodige i den her sag. De skal ikke lide yderligere, fordi Sikkerhedsstyrelsen, efter vores opfattelse, fejlagtigt har stoppet brugen af produktet," siger Kim Knudsen.

Vil I så også ændre på andre redskaber, hvis det viser sig, at der står flere af samme slags rundt omkring i landet?

"Det kan vi jo blive nødt til. Selvom jeg synes, det er uretfærdigt, så er det sådan, retspraksis er bygget op, og Sikkerhedsstyrelsen har magt til at sige, at det skal vi," siger Kim Knudsen, der dog gennem retssagen håber at få det modsatte bevist.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Torben Rahbek hører først fra Børn&Unge, at Rabo nu har ændret fejlene.

"Så er det nok en god ide, at vi kigger forbi og ser, om det ser fornuftigt ud," siger han.

Børn&Unge forelægger ham løsningen på klatrestativet, der betyder, at børnene står på et net, der kan gynge, frem for på en stabil platform. Og stativet har stadig en faldhøjde på over to meter uden nogen form for sideafskærmning.

"Spørgsmålet er, om nettet betragtes som en trædeflade. Der må ikke være en trædeflade i over to meters højde uden afskærmning, men et net er ikke en trædeflade ifølge standarden. Et net antages at indbyde til en anden form for leg, hvor man kravler ud og holder fast i nettet, og så er der andre regler, der gælder," siger han.

Men børnene bruger jo nettet til at stå på og altså som en trædeflade.

"I så fald skal vi se på, om det er godt nok, at standarden tillader de her ting," siger Torben Rahbek.

Kafkask. Skoleleder på Skovlyskolen Ole Stavngaard har ventet et år på sin legeplads. Under omstændighederne har han været meget tilfreds med Rabos kundeservice, men hele sagsforløbet betegner han absurd.

"Det er ulykkeligt, det her skulle tage så lang tid, men det er ikke en historie om helte og skurke, det er måske nærmere en kafkask historie," siger han og forklarer, at med kafkask mener han absurd.

"Det er absurd, at man i vores EU-tider laver fælles regler for noget så ubetydeligt som agurkernes form, men ikke har fælles retningslinjer for sikkerhed. Det er jo lige meget, om et redskab står i Danmark, Tyskland eller Belgien, hvis et barn falder ned fra det og brækker nakken," siger han og mener, at fælles regler er alfa og omega i en sag som den, hans skole har lidt under.

De to Rabo-redskaber var godkendt af det tyske certificereingsinstitut TÜV, men alligevel fandt den danske kommunale legepladsinspektør fejl efter den dansk/europæiske standard DS/EN1176.

"Det er besværligt, at man kan have tyske retningslinjer, der definerer nogle regler, og så europæiske regler, der vurderer efter andre standarder, og så i øvrigt i sidste ende en kommunal afgørelser som rummer noget tolkning i forhold til standarder og regler," siger skolelederen, der er glad for, at sagen nu får en ende.

"For at gå med livrem og seler og skjorten syet fast til bukserne så har vi aftalt, at legepladsinspektøren godkendte Rabos forslag til ændringer," siger Ole Stavngaard, der nu regner med, at redskabet er sikkert ifølge alle kunstens regler.

Problemet med platformen var ifølge skolelederens erfaring, at børnene konkurrerede om at stå flest på platformen, og de børn, som stod yderst, risikerede at blive skubbet ned og i værste fald brække ryggen.

Men der er jo stadig ikke noget rækværk, og kan børnene ikke ligeså godt konkurrence om at ligge flest børn oppe i nettet?

"Det kunne man måske godt tænke sig, men det vil være umuligt at stå på eller være mange samlet på et net," siger han.

Desuden mener han, at der er risiko ved alt.

"Når en legepladssagkyndig først har påpeget et risikomoment på vores legeplads, så bliver jeg som ansvarsperson nødt til at forholde mig til det. Men i realiteten kan jeg kun sørge for, at redskabet er godkendt efter reglerne. Jeg kan ikke sikre mig, at det bliver brugt, som det skal. På Kongens Nytorv Metrostation kan de ændre trappegelænderets højde, men ikke gardere sig imod, at nogen balancerer oppe på kanten eller står på gelænderet og falder ned og slår sig ihjel. Jeg kan sikre mig, at vores legeplads opfylder de krav, der bliver stillet, men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan komme til skade," siger Ole Stavngaard.