Leg med musikken og hvad er kreativitet

Musik, sang og bevægelse er blandt de kreative aktiviteter, som børn skal møde i deres daginstitution. Men mange pædagoger mener ikke, at de har kompetencerne til at synge, spille og lave rytmik med børnene, og derfor hyrer de andre til at tage sig af det. Det betyder, at det musisk-kreative ikke er en del af børns hverdag, men i bedste fald kun præsenteres for dem ved særlige lejligheder.

Det er synd for børnene, der går glip af alt det, musik kan være med til at stimulere og give af god energi, mener musiker Mads Jakob Pagsberg og sanger Sille Kathrine Buur Schultz. De er også begge cand.mag. i musikvidenskab og har i mange år arbejdet med at få musikken til at leve både i folkeskolen, gymnasiet og i daginstitutionerne. Men det er mod alle odds, for når der skæres ned og satses på boglige færdigheder, ryger musiktimerne og de kreative fag først.

"På seminarierne er musik ikke længere et selvstændigt fag. Nu har man lavet et sammensurium af kreative fag og puttet det i den samme hat. I daginstitutionerne oplever vi, at mange pædagoger ikke føler sig rustet til at være kreative og musiske med børnene, fordi de ikke har fået kvalifikationerne, og der er heller ikke penge til efteruddannelse. Viljen er der, men når der er pengeknaphed, taber det kreative og det musiske," siger Sille Kathrine Buur Schultz.

"Og det til trods for, at forskningen viser, at børn bliver så meget bedre til de boglige ting, hvis de får lov til at arbejde med deres kreative potentialer, deres krop og andre udtryk. Desværre er musikken i dag blevet en konsumvare, eller at man stræber efter at stå på en scene i 'Stjerne for en aften' og levere. Musik er ikke længere det samlende, som vi selv udøver, fordi vi synes, at det er sjovt og gør os glade," siger Mads Jakob Pagsberg.



Sang og musik stimulerer. Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre steder i livet, mener Sille Kathrine Buur Schultz.

"De bliver ekstremt dygtige til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere. Musikken holder os i live og løfter os," siger hun.



Lav musik sammen. Alle kan synge og musicere. Det budskab vil de to musikere gerne give videre til pædagogerne, der ofte ikke tror på, at de kan give børnene noget på den musisk-kreative front.

"Som pædagog skal man tænke på, at der ikke skal så meget til. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder, og hvad ens kolleger tænker. Det er godt med et trygt forum, hvor man støtter hinanden, men ellers gælder det bare om at kaste sig ud i det. De fleste rummer meget mere, end de tror," siger Sille Kathrine Buur Schultz.

"Vi siger altid til pædagogerne, at musik og bevægelse er man sammen om. Hvis nogle af de ansatte har kompetencer inden for det, så udnyt dem. Men lad også dem med kompetencer støtte dem, der ikke har. Det er vigtigt, at man får støtte, hvis man ikke synes, at man er så god. Men man skal ikke afvise at gøre noget," siger Mads Jakob Pagsberg.



Jeg kan ikke synge. Når de to musikere er ude i daginstitutioner og holde kurser for pædagoger, oplever de en ekstrem velvilje og lyst til at improvisere mere med det musiske og kreative. Men mange bremses af, at de tror, at de ikke kan synge eller spille på et instrument, og så lader de helt være eller får andre udefra til at klare det for sig.

"Pædagogerne har fokus på børnene, på pædagogikken og på læringsstrategier og udvikling. Så hvis musik skal være noget naturligt i hverdagen, skal det være ufatteligt let at gå til. Pædagogerne skal ikke kæmpe med det ud over alt det andet. Vi har haft den oplevelse, at mange pædagoger har prøvet at lære at spille guitar på seminariet, og de ved, at det virker appellerende på børnene, hvis en kan spille. Men de fleste er gået død i det allerede på seminariet og har derfor ikke fortsat med at lære det. Så fra starten har vi taget udgangspunkt i, at de ikke kan spille på et instrument," siger Mads Jakob Pagsberg.

Derfor har de udviklet et aggregat - en såkaldt vippecapo - til en guitar, som gør, at man hurtigt kan spille tre akkorder på guitaren ved at vippe med en lille klods, der sidder på gribebrættet.

"Når vi kommer ud i institutionerne, viser vi dem, hvordan man gør og efter fem minutter kan størstedelen sætte sig og spille 'Mariehønen Evigglad'. Pointen er ikke, at vi har skabt den her guitar, men skal man have mere musisk kreativitet ind i institutionerne, handler det om at møde pædagogerne i den virkelighed, de har. De skal have superlette redskaber, som det er nemt at implementere," siger Sille Kathrine Buur Schultz.



Syng spontansang. Men guitaren er kun et ekstra krydderi, ikke en nødvendighed, for man kan sagtens lave musikalske forløb uden instrumenter, mener de to musikere. Et af de bedste råd er at tage udgangspunkt i børnene. Det gør mange pædagoger i forvejen, og det kan man også gøre med sang og musik.

"Børn synger meget spontansang, når de leger. Ofte fabulerer de over det, de foretager sig. Det kan også være bevægelsessange: 'Jeg gynger, jeg gynger og benene de svinger'. Og det er faktisk det, man skal finde ind til som voksen, så man akkompagnerer aktiviteter med sang. Det er også et pædagogisk fif at synge det, man gerne vil have børnene til i stedet for at sige eller råbe det. Det lyder måske skørt, men det bedste, man kan gøre, er, at ledsage aktiviteter eller bare det, der skal ske, med sang. Og er det svært at finde på en melodi, så tag en kendt melodi eller drilleformlen 'Avra for Laura', som alle kender, og syng: 'Kom nu skal vi spise, men først skal vi tisse og vaske vores hænder'," siger Sille Kathrine Buur Schultz.



Lav selv sange. De viser også pædagogerne, hvordan de kan brygge videre på en sang, de og børnene allerede kender.

"Man kan være mere spontan i forhold til at synge og klappe og danse og bevæge sig. Det er redskabsløst og kan foregå hvor som helst og i en hvilken som helst situation. Det er fint, at man synger sange hver dag, men der skal ikke så meget til, for at det bliver mere kreativt og legende," siger Sille Kathrine Buur Schultz.

"Hvis nogle børn ligger på gulvet, kan man måske sige: 'Er I ikke fisk? Lad os synge en fiskesang' og så lade dem være med til at udvikle en historie ud fra det, de allerede gør. Man kan også bare synge over nogle helt enkle formler, som alle børn synger på. Og så bare prøve at slippe sin kreativitet løs og lade være med at gå op i, om versefødderne passer. Slå hjernen fra og bare syng. Børnene synes, at det er sjovt, for de tænder på den historie, der bliver fortalt med den spontane sang," siger Mads Jakob Pagsberg.

Kreativitet handler om at skabe. Og man kan også skabe med sang og musik, mener Sille Kathrine Buur Schultz.

"Pædagogerne skal ikke tænke, at de skal være musikledere, de skal tænke på sig selv som facilitatorer af en kreativ proces, og at det musisk-kreative er et samspil mellem de voksne og børnene. Og så skal man bare være åben for, hvor det bringer en selv og børnene hen," siger hun.



Hvad er kreativitet for dig



"Kreativitet er evnen til at tænke nyt."

Mads Eriksen, konsulent i Dansk Industri



"Kreativitet er, at alle bevarer en forundringsparathed og nysgerrighed samt evnen til at tænke lidt skævt og nyt og ikke bare acceptere det eksisterende. Kreativitet er en proces, hvor eksisterende elementer kombineres på nye ukonventionelle måder. Innovationen, der er overbygningen, er evnen til at bruge kreativiteten på en måde, så den skaber værdi for andre end en selv."

Morten Fisker, chefanalytiker, Mandag Morgen



"Kreativitet er en indstilling til sin omverden om, at den ikke behøver at være, som den er. Den kan laves om. Og så en bevidsthed om, at man selv kan være med til det."

Margrethe Vestager, formand for Radikale Venstre



"Kreativitet er evnen til tænke abstrakt og bruge sin nysgerrighed, og det kan man kun, hvis man har det godt som menneske. Et menneske, der er kreativt, er det, fordi det har et godt selvværd, og det får man af gode relationer. Derfor er vuggestuer og børnehaver afgørende, for det er der, man kan få skabt nogle gode relationer, hvis der vel at mærke er voksne nok."

Mette Frederiksen, familie- og socialordfører, Socialdemokraterne



"Inden for forskning er kreativitet at tænke i nogle nye linjer, nye hypoteser, nye områder at kigge, søge og grave i. Og det er vel det, de fleste job går ud på, at man prøver at se, om man kan gøre tingene på en lidt anderledes måde, så man får en ny vinkel på tingene. Så uanset, hvad man beskæftiger sig med, er det om at finde nye veje og se nye sammenhænge og tænke nyt."

Niels Egelund, professor, DPU, Aarhus Universitet



"Kreativitet handler om at sætte gammel viden sammen på nye måder. At bringe sig i kontakt med viden, man ikke har i forvejen, enten ved at opsøge viden, eller ved at diskutere med andre. Det handler også om nysgerrighed og parathed til at begribe, at verden ikke behøver at se ud, som den umiddelbart bliver fremstillet. Det handler også om at skabe noget, at lave noget med sine hænder, hvad enten det nu er malerier, eller havearbejde eller musik eller at lege med ord og tekster."

Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg



"Den kreative proces er et samspil mellem sanselige kræfter."

Lars Geer Hammershøj, forsker i kreativitet, DPU, Aarhus Universitet