Lederforeningen i BUPL - En historie om skuffede forventninger

Da BUPL på kongressen i 2002 under parolen "politisk integration og administrativ sektionering" etablerede en lederforening og iværksatte særlig lederrådgivning i de lokale fagforeninger og på forbundskontoret, var forventningerne store. Nu var rammerne skabt, som satte BUPL i stand til at rumme og på samme tid varetage interesserne for både institutionsledere og menige pædagoger.

I dag, godt tre år senere, har den erkendelse bredt sig, at konstruktionen ikke lever op til forventningerne. Lederrådgivningen i de lokale fagforeninger og ledersekretariatet på forbundskontoret er der ikke noget at sige på. Den fungerer stort set upåklagelig. Det gør den politiske integration derimod ikke, skal man tro en undersøgelse af erfaringerne med Lederforeningens struktur, som firmaet TNS Gallup har foretaget for BUPL.

"Det centrale lederråd og dets ledelse føler, at Lederforeningen fungerer utilfredsstillende og mangler gennemslagskraft. Dette tilskrives manglende handlerum og kompetence," lyder budskabet fra lederne i TNS Gallups fortolkning.

Lederne står ikke alene med deres misfornøjelse.

"Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget mener ikke, at Lederforeningen har indfriet forventningerne, men at den derimod er blevet en uintegreret del af organisationen. Der peges på ledernes manglende vilje til at tage politisk ansvar, og at det kun er særlige ildsjæle, som markerer sig. På den anden side udtrykker hovedbestyrelsen og forretningsudvalget selv en ambivalens i forhold til Lederforeningen, som de medgiver kan have medvirket til dennes manglende succes."



Skal vise sit værd. Mens samspillet mellem de lokale lederråd og fagforeningerne i overvejende grad bedømmes positivt, nogle steder endda overordentligt positivt, har parterne på det centrale scene problemer med at finde og forstå hinanden.

"I samspillet mellem det centrale lederråd og forretningsudvalget/hovedbestyrelsen gælder, at det centrale lederråd finder samarbejdet vanskeliggjort på grund af fjendtlige interne kampe. Rådet føler, at forretningsudvalget har villet styre og kontrollere samt bestemme forventninger og vilkår. Forretningsudvalget mener omvendt, at det centrale lederråd slet ikke kan begå sig politisk, men primært er optaget af egne problemstillinger. Forretningsudvalget og hovedbestyrelsen mener, at det centrale lederråd skal vise sit værd, inden det kan kræve bedre vilkår," konkluderer TNS Gallup på baggrund af interviews med et ganske vist begrænset antal aktører, men dog med folk som - på grund af deres positioner - må antages at vide, hvor skoen trykker. Respondenterne - altså dem, der er blevet udspurgt - er medlemmer af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, det er fagforeningsformænd, det er fagforeningsansatte, som i det daglige arbejder med lederspørgsmål, og det er repræsentanter fra såvel det centrale som de lokale lederråd. Samt endelig et par menige ledere.



Dårligt samspil. Beslutningen om at etablere lederforeningen og udvide serviceringen i form af særlig rådgivningstjeneste var dikteret af ønsket om at fastholde ledermedlemmerne i BUPL. Den konkrete model beroede på et kompromis. Mellem på den ene side dem, der ikke ønskede et fragmenteret BUPL, hvor medlemsgrupperne var placeret i hver sin sektion, og på den anden side dem, der insisterede på, at institutionslederne havde nogle behov, som skulle imødekommes - og som BUPL også havde en egeninteresse i at imødekomme. Derfor endte det med "politisk integration og administrativ sektionering".

Om det dårlige samspil mellem de centrale aktører, som lader til at være akilleshælen i den nuværende struktur, hedder det i evalueringen:

"Det ser ud til, at det centrale lederråd og forretningsudvalget allerede fra starten har haft forskelligrettede forventninger til Lederforeningens virke, hensigt og mål. Denne uoverensstemmelse har side da ført til en mindre fløjkrig, der har hindret mange konstruktive diskussioner og ført fokus væk fra politik og over på vilkårsforbedringer på den ene side samt manglende generaliseringer og initiativ på den anden."

Hvem der har skylden for miseren, gives der ikke noget entydigt svar på. Billedet, som står tilbage efter gennemlæsning af den 30 sider lange evaluering, er, at der er fejl på begge sider.



Tre scenarier. Konsensus er der fortsat om, at det er vigtigt, at institutionslederne forbliver en del af BUPL. Både af fagpolitiske og fagpædagogiske grunde.

TNS Gallup har derfor interesseret sig for, hvad der skal til for at få lederarbejdet i BUPL til at virke efter sin hensigt. Tre scenarier tegner sig.

Man kan bevare Lederforeningen i det nuværende set up, men justere på strukturen. Man kan integrere Lederforeningen i de lokale fagforeninger. Eller man kan afskaffe Lederforeningen og gennemføre en regulær - også - politisk sektionering.

Som konklusion på evalueringen hedder det: "Både for lederne og de øvrige medlemmer af BUPL er det vigtigt, uanset hvilket tiltag, der tages, at det rækker ud over den rene signalværdi og bygger på en gensidig lydhørhed med fokus i det pædagogfaglige indhold, som er alle interessenters fællesnævner og kardinalpunkt."



Lederforeningen i BUPL



Institutionsledere, som er medlem af BUPL, er automatisk også medlem af Lederforeningen.

I hver af de lokale fagforeninger er der et lederråd, hvis medlemmer vælges af og blandt lederne i pågældende fagforening. De lokale lederråd har indstillingsret i forhold til fagforeningens bestyrelse.

Det centrale lederråd er bestyrelse for Lederforeningen og består af én repræsentant fra hver af de 22 lokale lederråd samt et medlem af BUPL's forretningsudvalg. Det centrale lederråd har indstillingsret til kongres, hovedbestyrelse og forretningsudvalg og vælger ud af sin midte en ledelse på 3-5 personer, som har taleret på kongressen.

Den særlige lederrådgivning ydes i såvel fagforeningerne som i forbundet.

I nogle fagforeninger er der ansat en speciel lederrådgiver, mens opgaven i andre er fordelt mellem flere sagsbehandlere og specialister. Som leder har man sikkerhed for, at ens rådgiver i en konflikt ikke samtidig varetager de menige pædagogers interesser.

Den centrale lederrådgivning, som har eget sekretariat på forbundskontoret, tager sig af den mere overordnede vejledning typisk i anliggender, som ikke forudsætter tæt kendskab til lokale forhold og aftaler.

Endelig modtager medlemmer af Lederforeningen fire gange om året fagbladet Ledetråden. Ligesom der en gang om året holdes Ledertræf og den såkaldte Martskonference, som er henvendt til alle i BUPL, der arbejder med ledelse.





Nu rykker det



Lis Pedersen, forbundsnæstformand for BUPL, indrømmer, at hun er en af de skuffede. Alt er ikke gået, som hun troede og håbede, da kongressen i 2002 søsatte en ny struktur for lederarbejdet i BUPL.

"Jeg havde en forventning om, at vi i forretningsudvalget sammen med hovedbestyrelsen og det centrale lederråd kunne præstere et fælles træk i retning af at få de mere overordnede vilkår for ledelse af institutionerne og dermed arbejdspladserne sat på dagsordenen. Det er indtil videre ikke lykkedes specielt godt."

Indtil videre?

"Med evalueringen af det hidtidige forløb har vi fået et redskab. Vi ved nu, hvor problemerne ligger og kan gøre noget ved dem. Uanset om det er i forholdet mellem de centrale aktører, mellem de lokale lederråd og det centrale eller det er mellem fagforeningerne og deres lederråd. I stedet for hver især at sidde frustrerede tilbage er der skabt basis for, at vi kan rykke sammen."

Og det betyder sådan mere konkret?

"At vi på den ordinære kongres i december vedtager et storstilet lederprojekt, som jeg personligt håber fører frem til, at lederne får nogle bedre vilkår og en oplevelse af, at BUPL virkelig bakker dem op i deres pædagogiske og personalemæssige ledelsesopgave."







Det går fremad



Hans Nyboe, leder af SFO/Børnehaven Kløvermarken i Nørager og repræsentant for BUPL Nordjylland i det centrale lederråd, i hvis ledelse han også sidder, vil ikke skrive under på alt i TNS Gallups evaluering af de første tre år med Lederforeningen i BUPL.

"Det følger af selve undersøgelsesmetoden, at de udsagn og vurderinger, som kommer til udtryk, må blive subjektive. Ikke dermed sagt at de ikke skal tages alvorligt, for det synes jeg faktisk, at de skal."

Hvad siger du til, at forholdet mellem det centrale lederråd og forretningsudvalget gøres til hovedproblemet?

"Det har vel været hovedproblemet, men der er sket klare forbedringer i løbet af det seneste års tid."

Man kan undre sig over, at forslaget til ny BUPL-struktur helt undlader at forholde sig Lederforeningens fremtid. Undrer du dig?

"For så vidt ikke. Jeg mener, at emnet er for stort til en ekstraordinær kongres, som blot varer én dag. Det hører hjemme på den ordinære kongres i december."

Vil Lederforeningen komme med konkrete forslag ved den lejlighed?

"Det skal vi bruge de kommende måneder på at diskutere, men det formoder jeg."

Hvilke forslag?

"Vi skal have skabt klarhed over Lederforeningens rolle og opgaver. Og have igangsat nogle initiativer, som kan styrke samspillet mellem os og det øvrige BUPL. Min egen forestilling er, at vi som Lederforening skal arbejde tilbundsgående med færre emner, i stedet for at dække hele spekteret og lade som om vi er en mellemting mellem et forretningsudvalg og en hovedbestyrelse," siger Hans Nyboe.