Ledere hentes fra egne stuer

Ledere i børnehaver og vuggestuer rekrutteres i udpræget grad blandt pædagogerne i institutionen - eller fra en anden institution i kommunen. Og de bliver siddende, til de går på pension.

Indavlen gør det både vanskeligt at være leder og for kommunen at ansætte ledere udefra, mener professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.

"Det er svært at agere som leder over for sine tidligere kolleger. Lederen vil let ryste på hånden, når der skal træffes beslutninger, som gør ondt. For eksempel en påtale," siger Kurt Klaudi.

Sammen med docent Johannes Michelsen har han netop offentliggjort den hidtil største undersøgelse om ledelse af daginstitutioner, skoler og plejehjem. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1.149 ledere. Lidt over halvdelen kommer fra daginstitutioner, og ifølge deres svar har hver tredje været pædagog i den institution, de nu står i spidsen for. Lige så mange har været pædagog i en anden institution i kommunen. To ud af tre ledere kommer altså fra egne rækker.

"Det er svært at se med nye øjne på et system, man selv er vokset op i. Samtidig betyder den form for rekruttering, at medarbejderne forventer at få en leder, de kender i forvejen, så de vil kigge skævt til én udefra. Det gør det vanskeligt for kommunen at ansætte den bedste til jobbet. Og hvis kommunen alligevel vælger en udenbys, bliver det svært for lederen at træde i karakter. Det kan ingen være tjent med," siger Kurt Klaudi.

Indavlen bliver ikke bedre af, at en pædagog bliver som leder, til hun går på pension. I hvert fald svarer de færreste ja til, at de kan tænke sig et mere ansvarsfuldt lederjob. De kan heller ikke forestille sig at skifte til en anden karriere, hverken i det offentlige eller i det private, forklarer Kurt Klaudi.

"Lederne bliver formentlig siddende, fordi de har et meningsfyldt job. Det er også et spørgsmål om, hvilket incitament de har til at søge nye udfordringer. Det afhænger blandt andet af, hvor godt de er klædt på, men det er en skidt tilstand, hvis man ikke stræber efter at få større indflydelse."

Andre vil måske mene, at lederne er trofaste.

"Jeg vil ikke afvise, at man kan være en god leder det samme sted i mange år, hvis man tager på studieture og ser andre måder at gøre tingene på. Men alt andet lige er det en fordel for en leder at have erfaringer forskellige steder fra," siger Kurt Klaudi.



Slut med at være kammerater. Trods indavlen viser undersøgelsen også, at der er sket en skjult ledelsesreform, som Kurt Klaudi kalder det.

"Vi kan se, at ledelsesidentiteten er blevet styrket. En leder er ikke længere personlig ven med sine nærmeste medarbejdere, men knytter sin identitet til sit netværk med andre ledere og med kommunen," siger han.

Reformen er en udløber af, at kommunerne har skærpet deres opmærksomhed på ledernes rolle.

"Begreber som decentralisering og kontraktstyring har ændret ledernes vilkår. Men det kom alligevel bag på os, at det er blevet så tydeligt, at ledelse er blevet en profession i sig selv. Vi kan nu påvise, at lederne betragter sig som en del af kommunen fremfor den klassiske vi-de tænkning mellem institution og forvaltning," siger Kurt Klaudi.

Der er med andre ord grobund for at udvikle nye samarbejder mellem institutioner på tværs af de kommunale sektorer, for eksempel ved overgangen mellem børnehave og skole og mellem skole og fritid på skolerne.

"Kommuner eksperimenterer allerede på disse områder, og efterhånden som lederne bliver endnu bedre til at betragte ledelse som en fælles opgave, kan man forestille sig, at der bliver dannet helt nye former for institutioner," siger Kurt Klaudi.



Leder med lille l. Selv om det er blevet en livsstil at være leder, skal spådommen om nye institutioner tages med et enkelt gran salt.

Ledere af daginstitutioner opfatter ikke sig selv som ledere med stort L i samme grad som skoleledere og ledere af plejehjem. For eksempel arbejder de klart mindst. Daginstitutionsledere arbejder under 44 timer om ugen, mens mange skoleledere står i spidsen for deres skoler i mere end 50 timer om ugen. Samtidig vil institutionsledere hellere praktisere faglig ledelse end strategisk ledelse.

"Børnehaver og vuggestuer er relativt små i forhold til skoler, så lederne er tættere på medarbejderne. Det er en af grundene til, at de er forankret i det faglige. Men det gør, at de har svært ved at foretage strategiske prioriteringer, og nye initiativer fra kommunen virker fremmede for dem. Det gør det vanskeligt for dem at fungere som forbindelsesofficer mellem kommune og pædagoger," siger Kurt Klaudi.

Løsningen ligger lige til højrebenet, mener han.

"Det ændrer sig, hvis vi får fælles ledelse, distriktsledelse og områdeledelse. Mange små børnehaver har ikke brug for en leder til at arbejde strategisk på fuld tid, men for en sjakbajs der tilrettelægger arbejdet hver morgen."

Og den vej går det, når kommunerne bliver større.

"Der er ingen tvivl om, at kommunalreformen bliver en løftestang for institutioner med fælles ledelse. Der bliver ikke plads til alle nuværende ledere. BUPL skal nok sørge for, at de ikke går ned i løn, men de får en rolle som afdelingsledere, hvor de kan arbejde med det pædagogfaglige. De vender med andre ord tilbage til dengang, de var mere ligeværdige med deres medarbejdere, og det vil mange af dem i virkeligheden gerne," siger Kurt Klaudi.



Find institutionslederen

"Institutionslederen - en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner" er betalt af Ledernes Hovedorganisation og er lavet af professor Kurt Klaudi Klausen og docent Johannes Michelsen fra Syddansk Universitet på anbefaling af Kommunaldirektørforeningen. Du finder den 68 sider lange rapport ved at klikke ind på www.lederne.dk. Gå ind under publikationer, rul ned til "I" og klik på Institutionslederen.