LEDER: Vi vil ikke straffes for at passe vores arbejde

Vi, der arbejder med børn og unge, kender det alle sammen: At man pr. refleks rækker ud efter et barn, der er ved at falde. Eller at man risikerer et slag af hockeystaven på multibanen. Eller at et udadreagerende barn slår og sparker i frustration.

Det er en del af pædagogers arbejde, at vi bruger os selv fysisk, sådan som du kan læse i historien på side 6-7 om pædagog Gitte Lindegaard, der i svømmehallen skulle hjælpe en otte-årig pige op af vandet. Gitte gled og satte sig så tungt ned på fliserne, at hun i dag har konstante smerter og sammen med BUPL kæmper for at få sin arbejdsskade anerkendt.

Historien viser, hvordan ét sekunds reflekshandling kan ende med lange sygemeldinger og alvorlige skader. Nogle med udsigt til aldrig

at gå over, mens andre er midlertidige. Problemet er, at det i dag nærmest er umuligt at få anerkendt en arbejdsskade, der er midlertidig altså har udsigt til at ’gå over’. Også selvom man er uarbejdsdygtig og har brug for behandling i en længere periode, hvor man ovenikøbet risikerer at miste sit arbejde på grund af fravær.

I 2003 lovede regeringen, at det skulle blive nemmere at få anerkendt en midlertidig arbejdsskade. Men efter en højesteretsdom i 2013 bliver loven fortolket så stramt, at der skal være varige mén, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få anerkendt sin skade. 

Det skriger til himlen, at arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at skabe et sikkert arbejdsmiljø, og pædagoger så samtidig skal

tåle fx at blive udsat for vold uden at kunne få det anerkendt som arbejdsskade. 

Derfor indsamler BUPL nu i samarbejde med andre fagforeninger de mange groteske eksempler og viser dem til de ansvarlige politikere. Vi kræver, at de strammer op, så vi ikke bliver straffet for at passe vores arbejde.